I området hvor Altavej møder Lindealle ligger området Lindely, der nu er aktuel i en meget spændende byudvikling. Hvordan er navnet opstået, hvordan med at bygge under kote 0 og har man gjort det før i byen, alt dette og meget mere kan du læse om her.
Først lidt om navnet Lindely, der naturligvis henviser til alléen med de mange træer. Navnet forekommer første gang i folketællingen i 1916. Tidliger hørte vejstykket under Algade. Men årsagen til navneændringen, er faktisk helt naturlig – en allé af lindetræer. Disse træer formodes at være plantet i 1860´erne. I en artikel fra 1957, hvor der igen skrives om, at de store træner må fældes, omtales de som 100 årige træer.
Her et billede fra byrådsvalget i 1925, hvor træerne ses i baggrunden.
Men i april 1978 blev de gamle lindetræer fældet og nye træer plantet. En af de væsentligste grunde var, at træernes rødder var vokset ind under husene, så nogle beboere havde problemer med at lukke døre og vinduer. Men rødderne var også groet ind i kloakledningerne, og da man alligevel skulle grave en ny rørledning ned, blev træerne erstattet af nye, da det lykkedes borgmester Henry Jacobsen at skaffe den halvanden million det kostede at udskifte træerne. Så de træer der står der i dag, er altså plantet i 1978.
Her se billeder at de store gamle lindetræer og de nye træer. Lindealle fortsætter ud mod af Østerlyngvej. Her findes området Lindegårdsparken opkaldt efter Lindegården, som lå hvor vejen Lindegårdparken mødes med Østerlyngvej.
Lindely Gartneri
Hvor Lindeparken ligger i dag, lå tidligere et af byens store gartnerier – Lindely Gartneri.
Hvornår gartneriet blev bygget, har været svært at finde ud af. Men sikkert er det, at i 1932 var ejeren handelsgartner Kristian Petersen, men denne valgte at skifte branche, da han overtog Restaurant Kongsørehøj, som han drev i 10 år. Den nye ejer blev Aksel M. Lauridsen.
Aksel M. Lauridsen var født 18. september 1897 i Søndre Nissum i Jylland, som søn af Laurids Lauridsen.
Da der i familien var 9 børn, kom han hurtigt ud at tjene. I 5-6 års alderen kom til Husby for at passe gæs. Det gav 2 kr. i fæstepenge, og 30 kr. for en hel sommer. Efter 3 år blev han jorddreng, og fik opsynet med kreaturerne. Derefter kom han på Vallekilde Folkehøjskole, hvor han i perioden 1922-32 drev Hyttens Gartneri i Vallekilde, sammen med Poul Hansen.
1933 flyttede han med sin hustru Valborg til Nykøbing, og etablerede Aksel Lauridsens Handelsgartneri, som han overtog efter Kristian Petersen.
I denne periode blev flere af de nærliggende jordstykker dyrket af gartneriets ansatte. Det var mange forskellige afgrøder, herunder asparges, kartofter og jordbær. I gartneriet blev der dyrket tomater, agurker og en masse sommerblomster, samt stedmoderplaner og ved juletid forskellige juleblomster.
Sammen med gartneriet drev Aksel M Lauridsen en butik på Algade under navnet frugtboden. Den lå hvor revisionsfirmaet Gynther Larsen ligger i dag.
1970 blev gartneriet overtaget af gartner Ole Marcussen, som var udlært samme sted. Ole flyttede gartneriet ud i Forskodderne, hvor flere store drivhuse blev bygget. Fra dette sted blev der drevet et stort tomatgartneri samt udsalg af bl.a. sommerblomster og grøntsager til udplantning.
På stedet hvor det oprindelige gartneri lå, blev Lindeparken bygget i 1975 og et par år frem.
At bygge under kote 0
Ifølge lokalplanen, så ligger området der skal bygges på under kote 2.5 og er således i højrisiko for oversvømmelser fra havet. Det er også beskrevet, at området ligger under kote 0. Men i Nykøbing er der intet nyt i det, en stor del af byen er bygget under kote 0.
Der er truffet en politisk beslutning om, at Nykøbing skal sikres til et sikringsniveau i kote 2,5 meter. I øjeblikket verserer der en kystbeskyttelsessag om et kommunalt fællesprojekt, som skal sikre Nykøbing og omegn til at klare en vandstandsigning på 2,5 meter. Til orientering så var vandstanden under stormen Bodil 1.9 meter. Det betyder at området sikres hvis det kommunale fællesprojekt gennemføres.
Omvendt bygges der på området, så vil det blive oversvømmet, hvis det kommunale fællesprojekt IKKE gennemføres og der kommer en vandstigning ud over det normale. Men det betyder også, at områder som: Havnegade (Nedre del) / Havnevej, Egebjergvej ud til skytteforeningen, Egehegnet, Fjordstien, Fjordparken, Egestien, Syrenstien, Gasværksvej, Ringholms jorde, Kingosvej, Brorsonsvej, Jernbanegade, Hjortsvej, Remisevej, Islandsvej, Strandstræde, højre side af Lindealle (ud ad byen), de fleste huse på Østrelyngvej, Kolonihaveforeningen Østervang, Hovvigvej, samt en masse sommerhuse med sidevej til Østerlyngvej oversvømmes.
Tidligere byråd har på trods af en meget ringe Ringholmdæmning og forskellige dæmningsbrud, ikke været bange for at udvikle byen.
Så med hensyn til at bygge på området, i forhold til stormflod så vil området være underlangt de præcis samme betingelser som før omtalte veje. Så regnvand kan som ved alt andet byggeri være udfordrende, men her har man taget det med ind i lokalplanen, noget der f.eks. ikke blev tænkt på, da man bygge Kingosvej og Brorsonsvej. Her fortælles det fra flere sider, at det område ikke har oplevet specielle problemer med vand eller sætningsskader.
Da det gik galt i 1935
Men lad os se på hvor galt det kan gå. Naturen har aldrig selv ødelagt Ringholmdæmningen – de katastrofer der har været, har være påvirket af menneskelige fejl eller mangel på vedligehold.
Men inden der læses videre, så har man bl.a. på baggrund af hvad der sket i 1935, lært af det. Ringholmdæmningen i 1935 var meget spinkel. Men i 1990´erne bestemte Nykøbing-Rørvig byråd at Ringholm dæmningen måtte forstærkes. Det sket ved at gøre dæmningen højere og ikke mindst bredere med sten og murbrokker (om meget andet). I folkemunde blev stedet kaldet “tippen” – mange lastbiler og trailere har tilført store mængder af ting til dæmningen. I dag er den på det smalleste sted 40 meter. Så Ringholmdæmningen er i dag i en hel anden forfatning end den var i 1935.
Men vi kan lære af det, og projektet med hensyn til sikring af en vandstand på 2.5 giver rigtig god mening også set i lyset af de klimaforandringer der sker i øjeblikket.
Men i 1935 gik der hul på det gamle Ringholm dige. Men diget havde holdt , hvis ikke ejeren af Ringholm, arkitekt Holm, på det tidspunkt havde udvist ligegyldighed. Den gang stod der en gamle hollandske mølle, på dæmningen, der skulle sørge for at pumpe vandet ud fra afvandingskanalerne. Den var placeret ca. der hvor man i dag kan gå fra Kanalhusene over dæmningen til Ringholmvejen. Møllen havde ved en tidligere storm mistet sine vinger, og stod derfor til at blive udskiftet med en rigtig pumpe drevet på el. I forbindelse med udskiftningen havde det været nødvendigt at grave i dæmningen for at installere de nye rør. Dette sammenholdt med en længere tids vind fra vest, havde tændt advarselslamperne hos nogle af de personer, som havde tæt tilknytning til og sin daglig gang ved dæmningen.
Peter Nielsen, eller Møller Nielsen som han blev kaldt, var den person, der boede tættest på den gamle mølle på dæmningen. Han havde gået og fulgt med i arbejdet med det pumpeanlæg, som skulle afløse den gamle mølle. I den forbindelse var der gravet i dæmningen og lagt rørledninger ned under linjen for dagligt vande.
Men ingen tog hensyn til Møller Nielsens synspunkter. Heller ikke ejeren af af Ringholm arkitekt Holm. Kombinationen med de sidste dages kraftig blæst, havde bevirket, at vandet stod højt i Isefjorden, og det kombineret med det før omtalte arbejde på dæmningen, var ikke noget den Møller Nielsen brød sig om. I det nye rør som var blevet monteret på dæmningen, havde mandskabet som den eneste foranstaltning, puttet sandsække i røret. Men det store vandpres, havde trykket sandsækkene ud, og skaden var herefter uundgåelig.
Lørdag aften blæste det kraftigt op, og Møller Nielsen, blev så utryg ved situationen, at han ved midnat sendte sin søn Kaj Nielsen, som til daglig boede i Lindealle, af sted til Ringholm, til arkitekt Holm med anmodning om assistance.
Ved 3:00 tiden havde de gjort, hvad de kunne. Men Møller Nielsen turde ikke gå til ro. Han gik derfor vagt natten igennem, og da situationen ved 05:45 tiden igen blev faretruende, drog han selv af sted til havnen, hvor han mente det var nemmest at få yderligere hjælp.
På sin vej til havnen, hørte Møller Nielsen et brag. Men på grund af mørket kunne han ikke se noget, men han var godt klar over, at det betød at dæmningen nu for alvor var brudt igennem. Braget skyldes, at den gamle mølle var blevet væltet omkuld. På det tidspunkt, var vandstanden i Isefjorden 3 fod og 5 tommer (ca. 1 meter) over dagligt vande.
Da de kom tilbage hvor møllen plejede at være, fossede vandet nu kraftigt ind gennem et stort hul i dæmningen, og vandmasserne havde allerede undermineret møllen. Den lå nu i vandet, og var blevet smadret til småstykker af bølgerne, som piskede ind af hullet i dæmningen, som minut for minut blev større og større.
Efter denne oversvømmelse, gik vandet ind over de gader og veje, som blev nævnt tidligere.
De gange hvor nature har udfordret Nykøbing, har det primært være omkring vandstigning på Nykøbing havn.
Udvikling af byområde under kote 0 i 1950´erne
15 år efter digebruddet gik nogle entreprenante borgere i byen i gang med at udstykke det område som vi i dag kender som Kingosvej og Brorsonsvej.
Kingosvej er opkaldt efter salmedigteren Thomas Kingo og Brorsonsvej opkaldt efter Hans Adolph Brorson.
Billedet her viser Havnevej og Egebjergvej. Midt i billedet ses slagteriet, senere Ruwel. På stedet ligger Rema dag.
Vi skal tilbage til 1951 hvor der begynder at ske noget på jorden mellem gasværket og Jernbanen. Tidligere har en del af beboerne på Algade små haver på jorden. Men i oktober måned 1951 præsenterede murermester C. S. Andkilde det første færdige hus i den projekterede parkbebyggelse, på det der kom til at hedde Kingosvej. Det var et demonstrationshus, som alle interesserede kunne se, prisen var også overkommelig. 31.000,00 kr. pr. stk, hvortil kommer haveanlæg, samt bidrag til vej og indlægning af kloak, gas og elektricitet. På det der kom til at hedde Brorsonsvej var der gang i den. Året før i 1950 havde et konsortium fået tilladelse til at bygge 8 huse på tømmerhandler Børge Jensens grunde ved Odsherreds Jernbane og Havnegade. Husene vil komme til at indeholde 2 værelser og et kammer for neden og får plads til indretning af to værelser på 1. salen. Prisen bliver antagelig ca. 25.000,00 pr. stk. blev der reklameret med.
På Brorsonsvej mangler vi lige den lille vej Hjortsvej. Den blev bebygget i 1971 af “Nydan I/S”, ved fabrikant Bent Højbjerg og bygmester Axel Sørensen, Rørvig. Heller ikke disse havde skrupler ved at bygge omkring kote 0.
Lindely bykvarteret kommer til at ligge som en smørklat tæt på byen med supermarkender og offentlig transport tæt på. Dejligt at der findes folk, som vil være med til at udvikle Nykøbing og den vandhåndteringsplan der er lavet for området, giver det sit eget specielle præg. Det bliver spændende at følge udviklingen i et områder hvor man trådte sine barnesko.
