Nakke

Året er 1951 og luftfotoet viser en del af Nakke by. Midt i billedet ses Nakke andelsmejeri. Den 20 m. høje skorsten fungerede tidligere som pejlemærke for skibsførerne på Isefjorden.

Brydegaard
Forrest i billedet ses Brydegaard, der var ejet af Else og Daniel Danielsen. Daniel, som var meget aktiv i flere bestyrelser, og bl.a. formand for Mejeriet Billesborg i perioden (april 1952 – oktober 1966). Daniel sad også i Byrådet for de Radikale i mange år.  Det summede af aktiviteter i staldene, haven og huset, og på de 68 tdl. agerjord og eng i takt med årstiderne skiftede. Besætningen var på 27 højtydende røde malkekøer + opdræt, fedesvin, æglæggende høns, gæs, kaniner, katte, hunde og 6 præmierede frederiksborgheste med føl.

Else og Daniels tre børn betragtede Svend og Børge, gårdens uundværlige faste arbejdsmand og karl gennem årtier, som en del af familien. Et fællesskab, der blev udvidet med ekstra mandskab af begge køn i høsten, ved tærskning, gødningsudkørsel, slagtning og hovedrengøring.

Altid god mad
Else og Daniels datter Annie Brydegaard Danielsen fortæller ”Man fik varm mad kl. 12 præcis, og Else regnede altid med 3-4 personer ekstra. Hun vidste aldrig, hvornår vi tog kammerater med hjem, eller far inviterede en nabo, en skærslipper, kunstmaler eller politiker til at spise med. Natlogi var heller ikke et problem. Bortset fra den nat, hvor vagabonden ”Sorte Helge” blev så rasende, da han opdagede sin ærkefjende Jyske Franz lå ved siden af sig i halmen, at han forlod staldloftet og aldrig mere satte sine ben hos os mere.”

Gravhunden med bussen
Odsherredsbanens rutebil havde vendeplads ved Brydegaardens møddingssted.
Annie fortsætter ”En dag var der en kraftig og vedvarende dytten, ved stoppestedet. Med byens børn i hælene, hastede far ud for at se, om der var sket en ulykke. Ved porten holdt chaufføren med rutebilens dør åben og råbte: ”Daniel, skal hunden have enkelt eller returbillet?” Inde midt i rutebilen sad vores gravhund på sin flade bagdel og ville ikke ud. Til stor morskab for de øvrige passagerer måtte far op i bussen, og meget mod sin vilje blev hunden båret ud. Med et sidste båt kunne Poul køre grinende videre. ”

I Nakke by og på Nakkehalvøen ligger tilsvarende gårde og huse, der hver rummer sin historie. Det er motiver som sjældent kommer frem fra gemmerne. Jeg vil derfor høre om der er personer som ligger inde med postkort eller foto/luftfotos fra området så må man gerne kontakte undertegnede.