Opfølgning på Den Spanske Syge contra Covid-19 – Julen 2020

Da jeg i april/maj 2020 skrev artiklerne om Den Spanske Syge i Odsherred, var kendskabet til Corona epidemien forholdsvis minimal. Begreber som 2. bølge og mutationer var noget vi kun  perifert havde hørt om. I skrivende stund (julen 2020), står vi godt plantet med fødderne i 2. bølge af Covid-19 epidemien og hører igen og igen, at der er fundet en ny mutation. Det er tid til at se på de erfaringer, man kan drage af Den Spanske Syge i forhold til bekæmpelsen af Covid-19.

Den Spanske Syge var delt op til 3 bølger i Danmark:
1. bølge – fra juli 1918  til september 1918 – blev der anmeldt omkring 80.000 tilfælde.
2. bølge:  Oktober 1918 til april 1919 – anmeldtes omkring 650.000 tilfælde.
3. og sidste bølge – fra januar 1920  til april 1920 – førte til 170.000 anmeldelser

1. Bølge.
I Odsherred kan abonnenter af de lokale aviser følge Den Spanske Syges hærgen. Aviserne opdatere på bedst mulig vis. Den 4. juli 1918 kan man læse at Den Spanske Syge har nået Danmark, ført hertil fra Berlin. Det var Stadslæge Morten Knudsen fra København, det fik besøg af en patient, som havde mødt en mand der havde været i Berlin. Altså havde man her patient 0.  Et par dage senere kan man læse, at der nu er konstateret flere tilfælde i København.

Inkubationstiden – altså tiden mellem man er blevet smittet og sygdommens udbrud er 48 timer, som jo er meget kort i forhold til covid-19.  En læge sammenligner sygdommen med den i 1889 – den såkaldte vinterepidemi.  Den 22. juli er københavnske fængsler ramt og flere dødsfald følger. I Holbæk er de første personer der bliver ramt af Den Spanske Syge alle fra batteriet ved Dragerup. Her havde man registreret 10-15 tilfælde. De blev isoleret og får maden bragt ud. Kasernen i byen er også ramt med 11 personer der har fået konstateret Den Spanske. Den 27. juli er 22 ramt på kasernen. I august er antallet der er smittet ned Den Spanske Syge i København 1491 (644 mænd og 501 kvinder). Mens der rapporteres om dødsfald i Holbæk – er smitten nået til Svinninge – således er 82 i sognet smittet. Men Odsherred går fri af 1. bølge.

2. Bølge
I oktober måned registreres der flere og flere dødsfald i Holbæk – over 200 soldater på kasernen er smittet og smitten har også ramt indre by i Holbæk og kort tid efter meldes der om de første dødsfald blandt den civile befolkning. Sandby, Gislinge og Kundby er også ramt. Den 22. oktober 1918 kunne man i avisen læse om det første dødsfald i Odsherred. Snedkersvend Alex Nielsen fra Brent, der til dagligt arbejdede hos snedkermester Nielsen i Nykøbing blev det første offer for Den Spanske syge. Den Spanske Syge havde  nået  Odsherred.

Det var i oktober 1918 at denne plakat blev hængt op rundt omkring i landet, herunder også i Odsherred. Pressemøder som vi kender i dag, kendte man ikke til.  Kommunikation foregik via aviserne og så ved ophængning af plakater. Specielt punkt nr. 2 kan have givet maget smitte.


Når man skelner til de anbefalinger, der er i disse tider omkring Corona, så er der forbavsende mange ligheder.

I forbindelse med den 2. bølge, blev der også indført restrektioner. Flere af dem kender vi alt for godt i forbindelse med Covid-19.
I november 1918, kommer de første skolelukninger i Odsherred. Her er det både kommune og privatskolen. Argumentet var, at når møder og forsamlinger aflyses, så må skolerne følge trop.
På Fårevejle Højskole var der de sidste 8 dage en del tilfælde af Den Spanske Syge, hvoraf 3 var ondartet. Højskolen sendte efterfølgende alle raske elever hjem på juleferie. Også Vallekilde Højskole var hårdt ramt. I november var kun et halvt hundrede af de 137 elever oven senge. Flere af de unge lærer, alle tjenestepigerne og fru. Signe Trier Hansen var også ramt af Den Spanske Syge. Da hr. Villadsen, der var lærer på Asnæs kommuneskole, og fruen var på hjem fra juletræsfest på Søholm følte fru. Villadsen sig dårlig. Hun gik i seng og blev hurtig meget dårlig, to dage efter afgik den 28-årige ved døden

Aflysning af julearrangement

Trods aflysning af arrangementer – var der ingen restrektioner i forbindelse med julehandlen i Nykøbing.

Kirkeministeren og Sundhedsministeren anbefalede, at der kun holdes gudstjeneste om søndagen.  For at undgå smitte, blev det anbefalet at gudstjenesten kun måtte vare en halv time. Lokalt i Odsherred blev skridtet taget fuldt ud, da alle former for gudstjeneste blev aflyst. Altså ingen gudstjeneste omkring julen. Begravelser blev dog afholdt –  men kun med en kort sammenkomst.

I starten af 1919 optræder Den Spanske Syge med stor styrke i Odsherred. Den 23. januar 1919 besøges overlæge Krarup på Sindssygehospitalet. Anledningen var at smitten nu for alvor var brudt ud blandt funktionærer og patienter på Sindssygehospitalet. Overlæge Krarup var også blev ramt af Den Spanske, men han blev meldt i bedring.

Men hvad med de restrektioner man indførte – hjalp de. Det umiddelbare svar må være ja. Desværre er der ikke nogle informationer tilgængelig omkring det – og dog. I Amerika (USA)  havde man nogle spændende data, som faktisk er brugt af Søren Brostrøm.

“Men vi har erfaringer fra store, historiske udbrud af influenza, hvorfra vi ved, at de foreslåede tiltag er effektive i forhold til at forebygge og formindske epidemien, særligt hvis man sætter ind i tide. Derfor er det rettidig omhu at gøre det nu”, siger Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen. (marts 2020)

Et amerikansk studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS, har tidligere undersøgt effekten ved at begrænse offentlige forsamlinger under Den Spanske Syge. Forskerne sammenlignede de to amerikanske storbyer Philadelphia og St. Louis, der håndterede pandemien vidt forskelligt. I Philadelphia nedtonede myndighederne betydningen og tillod offentlige forsamlinger, herunder en stor parade. Først tre uger efter de første smittetilfælde, da spredningen allerede var i gang, blev der indført restriktioner.


Denne kurve har vi set før ?

Interessant er det også, at se på effekten af de forskellige restrektioner. Her gengivet fra PNAS statistik  – 4 forskellige byer i USA.


De taler et ret tydeligt sprog.

Under den Den Spanske Syge – kiggede man også på historien for at få nogle erfaringer.

Sundhedsstyrelsens formand Dr. Tryde (datidens svar på Søren Brostrøm) kommer i avisen med sine synspunkter på en eventuel genopblussen af Den Spanske Syge, der stadig hærger i udlandet. Fra Polen og Belgien meldes der også om frygtelige tyfus epidemier.
”Skulle Den Spanske komme tilbage, kan vi ikke blive ramt så hårdt igen, da vi har formodninger om, at over halvdelen af den danske befolkning var smittet sidste vinter. Dels har vi erfaringer fra influenzaepidemien i 1898-91.
Ligesom sidste vinter var starten også mild, så vi må håbe, at den ikke tage om sig. Men vurderingen er, at nu og for fremtiden er man bedre rustet til eventuelle kommende epidemier, eller hvis Den Spanske skulle blusse op igen. Vi skal bruge de erfaringer vi har fået. Det glæder med hensyn til sygdommens behandling, og ikke mindst hvis den skulle blusse op igen, så vil alle forlystelser blive forbudt. Man kan konstatere, at et forbud mod baller og forlystelser er en effektiv foranstaltning, ligesom lukning af skoler også er en mulighed.”

3. Bølge

I starten af 1920 blusser den Den Spanske Syge op i København med 1208 tilfælde på en uge – hvilket ifølge avisen var lige så mange som der var i hele december 1919. I Roskilde er den også blusset op igen.

I midten af  februar 1920, er Den Spanske nu igen konstateret i Odsherred,  Det er  Vig, Egebjerg og Odden der må stå for. Her menes smitten at kunne spores fra en soldat, som have været hjemme på orlov. Enkelte fra hans familie er således blevet smittet. Fårevejle var også ramt i en kortere periode. I samme avis bringes der så vidt det vides, oplysninger om det sidste kendte dødsfald af Den Spanske i Odsherred. Desværre må vi i dag bringe oplysningen om et dødsfald. Den afdøde Jens Jensen blev under et besøg hos sine forældre syg, og 3 dage senere hentede døden den unge mand.

Meget hurtigt er det slut med informationer om Den Spanske Syge i avisen. I slutningen af august er der pludselig 44 tilfælde af Den Spanske i København en stigning på over 50% i forhold til sidste uge. Under små nyt kan man læse om smitte i andre lande langt væk.

Billede fra en stue med patienter med Den Spanske Syge. Ingen masker eller mundbind. Og der var heller ikke fokus på smitten via håndtryk. Håndsprit var heller ikke i brug. Dertil kom, at det var vanskeligt at skaffe tilstrækkelig hjælp, idet sygeplejersker og læger i stor målestok blev ofre for epidemien, straks ved kontakt med patienter der blev indlagt.

Resultatet blev at 50 millioner mennesker i hele verden døde, hvor af der døde mellem 12.000 og 15.000 mennesker i Danmark.

Et relevant spørgsmål er vel: Kommer der en 3. bølge med Covid-19 ?
Kigger man på historien så må svaret være ja – en lille bølge.

MEN en vigtigt faktor er, at der i skrivende stund, berettes om at der nu er en vaccine på vej til os. Den Spanske Syge forsvandt mere eller mindre af sig selv. Det vil sige at man opnåede en flokimmunitet, hvilket jo tager længere tid.

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter, har gjort sig nogle spændende betragtninger når hun sammenligner Den Spanske Syge og Covid-19. Det interessante er bl.a. hvorfor forholdsvis få danskere døde af Den Spanske Syge, hvor den gennemsnitligt slog mellem en og to procent ihjel. Dødeligheden varierede dog fra land til land, og i Danmark var procenten for eksempel 0,2, mens den i andre lande var tæt på et tocifret tal. Én af forklaringerne på, at Danmark slap så relativt billigt, er, ifølge Lone Simonsen, at Danmark allerede i foråret og sommeren 1918 blev ramt af en tidlig bølge af Den Spanske Syge, og mange således var immuniserede, da influenzaen i samme efterår kom tilbage i en anden bølge, hvor den havde muteret og var blevet endnu mere farlig. I lande hvor førstebølgen ikke var nået frem, døde op til 10 procent – for eksempel i det mennesketomme Alaska.

En faktor er det også, at det først var i 2. bølge, af Den Spanske Syge, der blev indført restrektioner. I  forbindelse med Covid-19 indførte man allerede restrektioner i 1. bølge.

For at beskytte personalet mod smitte indførte man som noget nyt ansigtsmasker, som ellers kun blev brugt ved operationer. Hvor effektive de var vides ikke. På de billeder der findes fra stuerne med indlagte, bæres der ikke værnemidler. Så det må formodes det først var ret sent man indførte ansigtsmaskerne. Der  blev eksperimenteret – på Kommunehospitalet i København købte man cigarer, så personalet kunne prøve at ryge sig fri af smitten.

Fakta var at lægerne i starten stod magtesløse, for de anede ikke, hvad sygdommen skyldtes. På Statens Seruminstitut arbejdede forskerne i døgndrift for at finde frem til årsagen, og konklusionen var, at der måtte være tale om en mikroorganisme, der var for lille til at kunne ses i et mikroskop. Elektronmikroskopet var endnu ikke opfundet.
Forskerne var dog sikre på, at smitten blev overført via patienternes luftveje. (kilde: Dansk Sygeplejehistorisk Museum)

Der findes meget få billeder af personer med maske/mundbind fra Den Spanske Syge. Lægen her er Arthur Mårtensson, Marinehospitalet i København.

Det var først i 2008 det lykkes det forskere at løse gåden om Den Spanske Syge: Det var forskere fra University of Wisconsin-Madison i USA der i samarbejde med kolleger fra universitetet i Kobe og Tokyo afsløret synderne: Tre gener, som medførte, at influenzaviruset kunne reproducere sig dybt nede i lungerne – i modsætning til konventionelle influenzavira, der først og fremmest reproduceres i munden, næsen og halsen. Ved at tilføre de tre gener til en moderne influenzavirus, har forskergruppen i dyreforsøg skabt en influenzavariant, som ligner den frygtede spanske syge, og som medførte lungebetændelse.

Vi kan altså konstatere, at vi lang hen af vejen, kan bruge historiske tilbageblik, når vi skal gøre os klogere på nye pandemier, man endnu ikke har informationer og data omkring.

Har du løst til at læse alle artiklerne om Den Spanske Syge, så kan du starte her med første del.