Sankt Hans på SNS, ANS og nu Annebergparken

Jeg er blevet spurgt om det mange gange, hvornår var der egentligt Sankt Hans bål ved Nykøbing første gang. Så i 2014, da jeg fik den ære at være båltaler, tænkte jeg, at nu måtte det undersøges.

Byens borgere har altid betragtet Sankt Hans bålet ved SNS, ANS og nu Annebergparken for byens Sankt Hans bål. Men sådan var det faktisk ikke i starten. Men vigtigst af alt,  så har traditionen været holdt i hævd og i år bliver det noget helt specielt.

Men lad os kigge på, hvornår det egentligt startede med Sankt Hans bål ved Isefjorden. For at få det historiske med, skal vi lige tilbage til slutningen af 1800´tallet. Her havde et nyt arrangement set dagen nemlig dyrskuet i Nykøbing. Ofte foregik dyrskuet over to dage, men det sluttede altid Sankt Hans aften, hvor der var fest til den lyse morgen.

I 1922 annonceres der f.eks. i Odsherreds Tidende med to dages dyrskue midt i byen. Dyrskuet havde sin plads på området omkring Nordgårdshallerne og festen på et areal ved Grønnehavehus. Senere blev hele dyrskuet og festen flyttet til Kongeegen.

Til jubilæumsdyreskuet i 1925, regnede det hele væk, ironisk nok, for landmændene havde ellers gået og ønsket regn, efter en lang periode med tørke. Dyreskueudvalgets formand Gdr. Oluf Jensen fra Kelstrup, prøvede at opmuntre de fremmødte ”Det er kun morgenregn”, forsøgte han. Men lige lidt hjalp det, dyrskuet druknede i regn, og gik hen i historien, som det mest regnfulde i mange mange år.

Sommermøde på Grønnehavehus.
Når dyrskuet havde sin faste dato til Sankt Hans, blev der efterfølgende holdt et sommermøde på Grønnehavehus, typisk på den efterfølgende fredag eller lørdag.
Grønnehavehus var en stor skovpavvilion som lå på bakken i skoven, overfor hvor skydeklubben i dag har deres anlæg. Dette giver iøvrigt anledning til at få svaret på et andet ofte stillet spørgsmål – nemlig hvornår brændte Grønnehavehus.

Det var en sorgens dag for byen, da Grønnehavehus brændte i sommeren 1975.

Når men tilbage til sommermøderne. Her var det en tilbagevendende tradition at Pastor Knudsen talte for de fremmødte. Man startede altid med en salme, og så blev et aktuelt emne taget op.

Sankt Hans mod dyrskuet
Første verdenskrig satte en dæmper på de forskellige arrangementer. Men hurtig derefter, blomstrede der også i byerne omkring Nykøbing, forskellige arrangementer op Sankt Hans aften.

I Rørvig inviterede ejeren af Rørvig Kro, Axel Sander i 1918 til Sankt Hans bal.  I 1923 overtog Kay Larsen Rørvig Kro, og omdøbte det til Rørvig Kro og Badehotel, og i en reklame fra dette år kan man læse, at der også var bål Sankt Hans aften. Dette er i øvrigt første gang der læses om bål i Rørvig.

I Højby inviterede Alfred Hansen til Sommerbal på Højby Afholdshotel, det der senere blev til Højby Kro. Det var i øvrigt selv samme Alfred, som senere byggede Tengslemark Badehotel.

Og netop i 1923, blev kampen om publikum optrappet for alvor. En stor annonce i aviserne, inviterede til Sankt Hans fest på Grønnehavehus, med efterfølgende fyrværkeri.

Konkurrencen var åbenlys – det var med andre ord Sankt Hans arrangementerne mod dyrskuet. Taberen blev, hvis man kan tale om det, dyrskuet, som flyttede arrangementet til en anden dato.

Men netop 1923 – var der mange reklamer i aviserne, måske fordi man også havde hørt om et bål ved Sindsygehospitalet.

Nykøbing have jo ikke tidligere haft tradition for et Sankt Hans bål og slet ikke en heks at sende til Bloksbjerg. For det at sætte en heks på bålet, var på det tidspunkt, først lige blev en tradition i Danmark. Første gange man hører om det er blandt andet efter at en gruppe tyske indvandre på Kalundborg egnen i 1920 begynder at ”aflive” halmdukker på bålet.

Ligesom det også lige var blevet en tradition at holde båltale og afsynge Holger Drachmanns midsommervise som jo stammede fra eventyrkomedien” Der var en gang” fra 1885.

Mange mennesker i 1927
I avisen, i 1927, kan man læse, at der på trods af, at det var en fugtig Sankt Hans Aften, så havde hundredvis af borgere sat hinanden stævne, for at se bålet ved Sindssygehospitalet. Derfra kunne man se andre bål, langs kysten på den modsatte side. Alle patienter, hvis helbred tillod det marcherede til strandpladsen, med De Unges Idræts´ musikkorps i spidsen.

Året efter, i 1928 kunne man læse i avisen, ”For første gang i flere år oprandt Sankt Hans med høj himmel og tørvejr”. Sankt Hans aften i 1931, benævnes som den smukkeste Sankt Hans i mange år. Op mod 3000 mennesker havde taget turen til stranden ved hospitalet. Der nævnes i avisen, at der var musik, og sang og folk snakkede sammen i grupper og så bålet brænde. En tradition var skabt.

I Psykiatrisk Museums billedearkiv, findes der to billeder fra Sankt Hans 1924. Første gang Sankt Hans bålet her omtales i de lokale aviser er i 1924 hvor artiklen slutter med ”Med Musikken i Spidsen drog hele Flokken dernæst til Stranden, hvor det obligate store St. Hansblus blev antændt”.
Men ordet Obligate, der betyder sædvane eller traditionel, fortæller os at det ikke var første gang. Men hvornår så? Her er vi nød til at kigge lidt i Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum arkiver.

15 november 1915 tog overlæge Frode Krarup imod den første patient til Sindssygehospitalet, som man kaldte det dengang. I 1917, året efter overgartner Hardy Hansens blev ansat var hans første opgave, at plante plantagen til med i alt 6.000 træer. Den 11. juni 1919 ansøger Hardy Hansen om bevilling hos justitsministeriet, om få færdiggjort en del haveanlæg, blandt andet det areal som vi samles på år efter år når bålet skal brændes af. Vi skal her huske på, at området var blevet opkørt, fordi den ene hestevogn efter den anden havde kørt byggemateriale fra badebroen op til byggepladsen, da stort set alt materiale kom sejlende med skibe som lagde til ved badebroen som stadig findes.

Hardy Hansen

Men Hardy får afslag i 1919 til færdiggørelse af anlægget, økonomien var stram for hospitalet, selv Hardy Hansens egen bolig, var endnu ikke blevet bygget. Hardy havde ellers allieret sig med hospitalets konsulent gartner H. Gram fra Svendborg, og de have lavet en tegning med forslag til beplantning på dette strandareal. Men lige lidt hjalp det – Men Hardy Hansen gav ikke op og søgte året efter.

Vi ved også fra hospitalets arkiver, at der i 1921 og 1922 var meget skriveri om hospitalets arealer skulle have tilført kalk, for at alle de nye planter og ikke mindst plantagen kunne gro bedre. Der blev derfor lavet en rapport over samtlige arealer på hospitalet. I denne rapport nævnes strandgrunden ikke. Hvilket må betyde, at den endnu ikke var lavet, eller at man var gået i gang.

Men det er faktisk bladlus som bringer de afgørende beviser

Fra arkivet vi ved, at i perioden fra 1921 til 1923 blev plantage alvorligt angrebet af bladlus. I 1923 var angrebet meget alvorligt. Løsningen blev kraftig beskæring, eller i værste tilfælde opgravning af træerne. – Det blev anbefalet, i august 1923, at der skulle indkøbes Nicotinsulfat til to sprøjtninger i 1924. Men intet skete.
Men i 1924 er den gal igen. Således skriver Frode Krarup på vegne af gartner Hardy Hansen ”Man skal dernæst efter gartnerens ønske gøre opmærksom på, at det ved den nu stedfindende beskæring har vist sig at frugtplantagen virkelig har lidt betydelig skade på grund af mangelfuld bekæmpelse af insektindgreb; mange træer er standset i væksten, og mange gået tilbage. Endnu en kraftig beskæring var nødvendig, og grenene blev kørt væk og brændt på bålet.

I denne interne korrespondance, som gudskelov er skrevet på maskine, får vi noget interessant at vide ”Endnu en beskæring, og grenene blev kørt væk og brændt på bålet –altsåvar det også sket året før, så havde der været bål i 1923 ?

Og arkiverne fra hospitalets museum giver os det endegyldige svar: I foråret 1923 skriver Hardy Hansen til Hospitalsforvalter Mørch. I starten af brevet står”..Bl.a. klippede vi alle de angrebne Lusegrene væk og det blev til 22 Topspænderlæs af Lusegrene der blev kørt i Stranden”.

Med hjælp fra blandt andet bladlus, og ikke mindst velbevarede dokumenter må 1923 således være det bedste bud på hvornår der var Sankt Hans bål for første gang.

Bålet blev mange gange gennem tiderne, omtalt som Sjællands største. Og vi kan vel med lidt lokalpatriotiske briller på tilføje: det med den flotteste udsigt.

Selv under 2 verdens krig, holdte man traditionen ved lige, selv om der ikke var bål, for alt grenaffald blev brugt til hospitalets brændselsbeholdning. Og for ikke at bryde traditionen og snyde patienterne, holdte man en lille fest alligevel, med folkedansere og rejsning af en majstang. Selv ikke en krig kunne rokke ved traditionen.

Der er tradition for, at en masse både oplever bålet fra søsiden. Der er tradition for det er her man ser de første studenter, lufte huen, som et bevis for at mange års slid er overstået.

Men tingene ændrer sig også – hvem husker ikke når Stadsorkestret kom marcherende fra hospitalet, ned gennem alléen, og bag ved gik tidligere ansatte, som have været til spisning i kantinen, hvor det var en tradition at de blandt andet fik nye danske kartofler.

Mon ikke rigtig mange i år vil møde op og se det helt specielle Sankt Hans bål ved Annebergparken. For 96 år siden var det grene der blev brændt af.

I år er det primært opført af udtjente gulerods-pallekasser fra Lammefjordens Spisekammer. Frivillige fra VASAC og “Del din passion” har udført værket som et såkaldt community art projekt.
Yderligere 2 lokale kunstnere, Irene Rosenkrantz og Karina Funch, har designet en skulptur, der symboliserer dialogen mellem nyt og gammelt. Den gemmer sig inden i selve bålet og skal efterfølgende placeres i Annebergparken.

Rigtig god midsommer.