Renskrevet efter den originale beretning af Steffen Vinding fra marts 1963 med tak for lån til Erik Nielsen. Historiske vinkler tilføjet af Claus Marcussen i forbindelse med jubilæumsfesten 25/7 2026 (Tilføjelser er skrevet i kursiv)
Det er tænkt at denne historiske beretning, skal være levende, således at alle med relevant information kan sende det til undertegnede og på den måde får vi opdateret historien og tilføjet nye billeder informationer.
Uddrag er Steffen Vindings beretning om VIBO – skrevet af ham i 1963 – Det er dette dokument på 4 maskinskrevne A4 sider, der er omdrejningspunkt for dette historiske skriv.
Navnet VIBO er danne af de to første bogstaver i efternavnene på de to entreprenante personer Steffen Vinding og Viggo Boesen.
Dyrlæge Steffen Vinding
Bankdirektør Viggo Boesen
Gammelt kort trykt i 1955, der tager udgangspunkt i et originalkort fra 1925
Men først lidt om Steffen Vinding og Viggo Boesen. Steffen Vinding, overdyrlæge, født 11. juli 1887 i Nykøbing søn af dyrlæge Niels Peter Vinding og hustru Hilma Franciska, født Olsen. 1918 købte Steffen Vinding ejendommen Algade 24 – hvor Lokalkompagniet i dag ligger. Den 1. maj 1953 sælger han ejendommen til Buurgaard- Jensen, men han forbeholdt sig ret til at bo i ejendommen, hvilket han gjorde resten af livet. Steffen Vinding virkede som praktiserende dyrlæge indtil han i 1951 hvor han afsto jobbet. Steffen Vinding døde 31. maj 1966.
Viggo Boesen var bankdirektør i Landmandsbanken i Nykøbing. født 30. juli 1881 i Hillestrup på Falster, som søn af gårdejer Mikkel Vilhelm Boesen og hustru Karen Madsen. Bestyrer af afdelingen i Nykøbing Sj. fra 1913 til 1920. Han byggede det sommerhus, som minister K. K. Steincke senere overtog. Julius Boesen døde på Mølholm ved Vejle 4. december 1957.
Steffen Vinding ejede ejendommen Algade 24, der ses bag ved personerne. I forretningen var der Trikotageforretning, senere rummede bygningen byens apotek og i dag holder Lokalkompagniet til i bygningen.
Steffen Vinding var en vigtig mand for byen. Han var radikalt byrådsmedlem, og med til at starte slagteriet og mejeriet i byen. Julius Boesen var også medlem af byrådet for Venstre. Gennem sit erhverv flyttede han senere til Vejle og blev bankdirektør. Landmandsbanken lå lige overfor hvor Vinding boede privat i den bygning hvor Danske Bank indtil for nylig havde til huse (I dag Normal)
Og så til Steffens dokument.
Plantagens areal består af 2 dele, dels af Flyvesandslodderne og dels af østre Lyng under Nykøbing Sj. kommune. I dag benævnes det som matr. 47 og 95.
Flyvesandslodderne – nu den del af Plantagen, som ligger nord for Fortalen til den store skov, var oprindeligt lange, smalle lodder, hvoraf de fleste ejendomme i Nykøbing Sj. havde mindst een. De regnedes omtrent for værdiløse, og det er fortalt mig, at en Flyvesandslod blev solgt for 1 fl. brændevin, der jo ikke kostede mange øre før år 1900.
Ældste kendte kort som findes over området Vibo. Det er formentlig i 1890’erne købt af skovrider Kofoed, Mantzhøj.
Vibos andel i Flyvesandet bestod oprindelig af matr. 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55 og 56
Her på kort fra 1859. Det er de lange lodder som Steffen omtaler.
Kofoed beplantede størstedelen af flyvesandet, og i 1902 var skatter og afgifter til kommunekassen for samtlige disse 9 matrikelnumre 3 kr. 50 øre.
Senere solgte Kofoed arealet til skovkasserer P. West, Nykøbing Sj., d.v.s. nominelt til fru West og til Wests svigersøn, men reelt var det ham, som handlede. Skovkasserer West havde den idé, at han som embedsmand ikke burde foretage ejendomshandler.
Den lille herre til venstre, med stok og stråhat er skovkasserer West. Den høje herre ved siden af West er en proprietær fra Ringholm. Billedet er taget foran stationen i Nykøbing.
Skovkasserer Westh´s Ejdendom, Algade 47 (i midten) Senere flyttede skovkasserer Westh ind latinskole i Svanestræde, som i øvrigt senere blev bibliotek, turistkontor og revisorkontor.
Og det er netop om ham, der findes en vidunderlige beretning i forbindelse med, at han skulle udbetale løn til opsynsmanden på Trundholm Mose, Frederik Villumsen. Denne havde fået ridderkorset for fundet af Solvognen, og Westh betragtede ham derefter som sin ”ligemand”. Han hilste herefter hver måned Willumsen med håndtryk (dog uden at tage glacéhandskerne af). En dag Willumsen havde glemt sin orden, måtte han traske hele den lange vej tilbage til mosen for at hente den, før han kunne få sin løn og ikke mindst det glas sherry, skovkassereren også diskede op med. Trundholm Mose var Statens ejendom, hvorfor skovkasseren havde til opgave at udbetale løn.
Steffen fortsætter: En forårsdag 1916 red jeg en tur gennem Plantagen, hvor der for nylig var udhugget nogle stier gennem granplantningerne, og det slog mig, at arealet med de smukke grunde, den fine badestrand og den nære beliggenhed ved Nykøbing Sj. var særdeles velegnet til sommerhusbebyggelse.
Matr. 95 Det er Rørvigvej der ses i bunden som den tykke gule vej.
Matrikel nr. 95 på det gamle kort fra 1859
I slutningen af 1917 blev der lidt handel med grunde ved stranden, og West, som havde bygget villa midt på arealet og nær ved stranden (ejes nu af familien Andrups), indledte forhandling med vognmand Peter Madsen, Lindeallé, Nykøbing Sj., om køb af en del af det syd for dette areal beliggende matr. nr. 95 e af Nykøbing Sj.s østre Lyng, og da bankdirektør Julius Boesen og jeg i februar 1918 købte Flyvesandsarealet, af Peter Madsen, hvor vi indtrådte som købere i stedet for fru West. Købesummen for begge arealer var 4.500 kr. for ca. 31 td. ld. (17,3 ha). Ved købet af matr. nr. 95 e var inkluderet et 16 alen bredt vejareal ud til Rørvigvej.
Peter Madsen var som nævnt vognmand og gårdejer og boede i Lindeallé 7. Han var født 7. marts 1877. Det var hans far, Chr. Madsen, der i 1877 grundlagde vognmandsforretningen, der senere blev drevet videre af tredje led i slægten, gårdejer Chr. Madsen, “Østgården”.
Socialdemokratens redaktør, byrådsmedlem, tidl. bagermester, Karl Pedersen skrev i sit blad disse ledsagende ord til notitsen om salget til Boesen og Vinding: ”Det er godt at se, at den sidste tosse ikke er født endnu.”
Steffen fortsætter: Vi lod straks en del af arealet beplante med gran og fyr samt lidt birk, og klitfoged Larsen, Rørvig, forestod denne plantning.
Her ses klitfoged Julius Larsen foran klitfogedboligen i Rørvig. Han havde var klitfoged i 22 år og stoppede i 1930.
Den ubeplantede del brugtes som landbrugsjord, og navnlig var engen rigtig god, og jeg har gennem årene høstet både havre og hø til mine køreheste her. Fra 1924 til 29 var jorden lejet ud til en årlig leje af 160 kr. Efterspørgsel af grunde var der ikke endnu, og skatter for hele arealet var endnu ikke nået op på 100 kr. pr. år.
I 1929 og 1930 plantede jeg kurvepil i hele engen, men jorden var for mager, så pilene ikke i rette tid kunne opnå den nødvendige tykkelse som båndpil (ved kurvefletning).
I november 1927 solgtes den første grund til frk. Ingeborg Nielsen og Asta Kjærsgaard, der arbejdede på SNS – (Sindssygehospitalet i Nykøbing), nemlig den øst for den parcel, som sælgeren, skovkasserer West, havde beholdt (nu Andrups). Prisen var 50 øre pr. kv. alen.
I april 1931 solgtes næste grund til kommunelærer Gerdes Andersen, København, og i 1932 overdrog jeg strandgrunden længst mod vest til min kone, Edith Vinding, medens jeg samtidig udbetalte Dir. Boesen sin halvdel.
Det er nogle ret interessante oplysninger Vinding her kommer med, det har altid været nævnt at de begge købte området ved Flyvesandet i 1930, men det er faktisk det år hvor Steffen Vinding køber Viggo Boesen ud.
Da det var besværligt med de mange matrikelnumre, søgte jeg om i 1932 og fik bevilget, at hele Flyvesandsarealet fik ét nr., og dette benævntes herefter som matr. nr. 47 a af Flyvesandslodderne. Hidtil havde vi kørt på den daværende indkørsel til dette areal, idet da omme i det sydøstlige hjørne ved matr. nr. 47 ag (Helmers). Vejen gik da tværs gennem skoven og over til den nuværende Vestvej.
I 1933 begyndtes anlæg af de blivende veje, først Vibo Strandvej, derefter Vestvej, og dette fortsattes de følgende par år.
Da parcel matr. nr. 47 c var solgt i 1932 (K. F. Nielsen), inden den endelige vejplan var lagt, kunne Andrupvej ikke føres direkte til Strandvejen, men måtte svinges over imod Vestvejen.
I 1937 satte jeg hegn langs hele arealets østside samt langs sydsiden mod matr. nr. 95, idet F.D.F. havde fået campingplads på arealet syd for plantagen, samt langs Vibo Hovedvejs østside, og for at kunne udskifte hegn, når dette forfaldt, satte vi hegnet ½ meter inde på Vibos areal, for at undgå vrøvl med fremtidige ejere af parcellerne på den anden side hegnet.
Dette hegn ses stadigvæk flere steder i Vibo, hvis når man går rundt. Cementpælene med ståltråd er altså sat for 90 år siden.
Indtil 1940 var der solgt 20 parceller, alle af matr. nr. 47, og under krigen blev salget livligere. Pilene i engen blev også lidt mere værd, da indførslen af sådanne fra udlandet svigtede.
I 1944 blev vejene på matr. nr. 95 e anlagt. De 2 rækker gran – sitkagran – ind mod matr. nr. 95, den daværende campingplads udlejet til D.F.D.M., blev plantet 1937.
I 1942 solgtes den første parcel på matr. nr. 95 e (til Vikstrøm). Prisen var 50 øre pr. kv. alen, medens prisen på matr. nr. 47 a lå på 60–70 øre pr. kv. alen, dog var nogle af parcellerne ved stranden lidt dyrere. Samtidig var skatterne også steget, og de var i 1945 i alt 855 kr. og i 1946 i alt 1.190 kr. I 1947 solgtes 2 parceller nord for Vibo Strandvej, stødende op til det fællesejede klitareal, til Lodsejerlauget. Dette areal var på 7.701 kv. alen og betaltes med 8.267,00 kr.
Under krigen dekreterede myndighederne, at der skulle foretages pligthugst i skoven på matr. nr. 47 a, såvidt jeg husker 10 m³ årlig.
I 1952 solgtes en parcel (matr. nr. 47 a c), stødende op til det fælles klitareal og til den ene af de to parceller, som Lodsejerlauget havde købt, til murermester Grønbech Andersen, Nykøbing Sj., men senere købte Lodsejerlauget parcellen af ham.
Da der kun blev solgt lidt i 1952 og slet intet i 1953, blev min medejer utålmodig, og jeg købte hans halvdel af det resterende areal den 1. marts 1954 for kr. 10.000.
I 1958 solgte jeg den sidste grund af arealet.
Det fælles klitareal samt vejene på matr. nr. 47 a er udskilt som særlig matr. nr. 47 b k.
Vejene på matr. nr. 95 e, østre Lyng, er udskilt som matr. nr. 95 b k.
Efter landinspektør Rud-Petersens opgivende til mig d. 19/12 52 udgør dette areal 30.483 m² eller 77.365 kv. alen. Det hele er overdraget Lodsejerlauget uden vederlag.
Udstykningen af arealet er et eksempel på, hvor mærkværdigt det kan gå, når skiftende vurderingsmænd vurderer arealet.
Det oprindelige areal på 17,3 ha, der var købt for 4.500 kr., blev i 1933, efter at der var solgt 4 parceller på ialt 2.646 m² for 3.362,50 kr., vurderet til 4.600 kr.
I 1952 var der usolgt tilbage af matr. nr. 47 a 10.357 m² og på matr. nr. 95 e 23.803 m² eller ialt 34.160 m² (3,41 ha), og dette areal blev i 1952 vurderet til 53.800, men efter indsendt klage blev det nedsat til 46.300 kr. Samtidig var grundbeløbet (det beløb, hvoraf grundstigningsskylden beregnes) for hele det usolgte areal kr. 6,00 (seks). Det har næppe været lovens mening, at den kunne afstedkomme sådanne resultater.
Nu har sikkert mange troet, at denne udstykning har givet stor fortjeneste, men det har den ikke af følgende grunde:
1. Det tog 40 år at realisere arealet.
2. Udover købesummen har der været udgifter til renter (ikke rentetab), sagfører, landinspektør, anlæg, vedligeholdelser af veje, opsætning af hegn, plantageforsikring, annoncering, skilte og ejendomsmægler til knapt 55.000 kr. (54.939,65 kr.).
3. 30.483 m² eller 77.365 kv. alen værdifuldt areal er overdraget Lodsejerlauget uden vederlag.
4. Nettoprovenuet (salgspris + anlægsudgifter) er i henhold til Ligningsdirektoratets dekret stedse beskattet som indkomst.
Det har nærmest virket som en sparekasse, idet en del af udgifterne, foretaget i de yngre år, er kommet tilbage som indkomst på ens ældre dage.
Det er mit indtryk, at flertallet af parcelejerne er tilfreds med, som alt blev planlagt og udført i Plantagen, og det er selvfølgelig også en tilfredsstillelse for mig, nu da mit arbejde med plantagen er endt, og et energisk Lodsejerlaug forlængst har overtaget administrationen af Plantagens anliggender.
I marts 1963.
Steffen Vinding.
