2. verdenskrig i Nykøbing og omegn

Omslag bog - 2 verdenskrig

Ny bog om 2. verdenskrig i Nykøbing 

Hvad skete der egentlig, under 2. verdenskrig i Nykøbing om omegn – det er det spørgsmål jeg prøver at besvare, med en bog, udformet som en timelap –  dækkende perioden fra 1939 til 1946. Bogen er basseret på mange erindringer, som jeg er kommet i besiddelse af, lad mig nævne de 3 største:
Henry Gideon – fhv. landsretssagfører:
Bessie Gideon, datter af Henry Gideon kontaktede mig en dag og viste mig hendes fars erindringer, og straks vidste jeg, at her var noget meget spændende lokalhistorie, samt nogle af svarene på, hvad der skete under besættelsen og i perioden efter.  Henry Gideon, der var landsretssagfører i Nykøbing, spillede en dobbeltrolle under besættelsen. Har var formand for vagtværnet (lokal opsynsgruppe som erstattede politiet i byen), og senere fik han til opgave at samle folk, for at danne modstandsbevægelsen i det nordlige Odsherred.

Knud Lundberg – fhv. boghandler:
Knud Lundberg kom til Nykøbing i starten af krigen, efter at have været med i forskellige former for sabotage i Randers. Knuds kuffert med alle hans papirer om krigen i Nykøbing, var afleveret på Kulturhistorisk museum på Anneberg. I den var mange spændende dokumenter, der aldrig har været vist før. Men også hans erindringer lå der. Knud blev først ansat på kommunen og han var blandt andet med til senere at stjæle kartoteket med folkeregistret under en natelig aktion og efterfølgende gemme det på loftet på Grønnehavehus. Altså bryde ind på sin egen arbejdsplads. Årsagen var, at tyskerne have vist lige lovlig meget interesse for det.  Knud Lundberg drev senere Lundbergs boghandel på Algade gennem mange år.

Jørgen Ravn – fhv. læge på Skovhus:
Jørgen Ravn var ansat på SNS i perioden fra 1. maj 1938 til 1. april 1952. Han kom hurtig ind i hospitalets luftværnsplan, der blev dannet i 1943 og var med i de to modstandsgrupper der fungerede på hospitalet under Henry Gideon. Hele hospitalet spillede en særlig rolle under besættelsen. I kapellet blev en del våben gemt fra nedkastningen i Kongsøre skov. Men Skovhus spillede en meget stor rolle. Jørgen arrangerede at danske flygtninge og politi kunne gemmes på Skovhus. Efter krigen blev stedet brugt til internering af værnemagere og stikkere. Det var på Skovhus de første retssager fandt sted lige efter 5. maj, hvor de folk som modstandsbevægelsen havde hentet, blev interneret og fremstillet for en dommer. På Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum er jeg kommet i besiddelse af Jørgens Ravns erindringer om arbejdet på hospitalet og ikke mindst Skovhus under krigen.

Tyskerne rykker ind

Mange andre
Dertil kommer flere mindre erindringer herunder nogle fra Rørvig og Vig, interviews af folk, der var med da det skete, eller familiemedlemmer der havde noget på hjertet.  Aviserne har også bidraget med meget materiale – ikke mindst efter befrielsen, hvor censuren blev ophævet. Mange har til avisen efterfølgende fortalt om deres oplevelser under krigen, og disse har jeg også samlet i en kronologisk rækkefølge.

Selve bogen
Bogen er rigt illustreret med billeder og artikler fra krigens periode om f.eks. mørklægning, rationeringsmærker og byggestop. Bogen går i dybden med våbennedkastning, likvidering, sabotager, klipning af tyskerpiger ligesom vi kigger nærmer på de illegale breve der blev lavet.

I maj måned 2015 er det 70 år siden Danmark blev befriet. Det vil blive fejret i hele Danmark.

Bogen, der er med hardback, er på 440 sider og koster 399 kr. i udsalg.

I år vil jeg også i Nykøbing holde byvandringer – i fodsporet på 2. verdenskrig – hvor vi blandt andet kommer ned i en af de få beskyttelsesrum der er tilbage.

5 maj Algade - modstandsfolkene henter stikkere

Bogen er den fjerede, der udgives på Claus Marcussens forlag Hilsen fra Odsherred.  Den første bog var ”Vognmandsgården i Nykøbing – om familien Jakobsen”, der udkom i maj 2014, og i oktober samme år udkom bogen ”Vi mindes lokalhistorikeren Sophus Trommeslager Jensen” og endelig i december 2014 udkom bogen om ”Mejeriet Billesborg”.

Bogen udkommer på mit eget forlag – ”Hilsen fra Odsherred”. Den vil indtil videre blive solgt følgende steder:

Lokalkompagniet – Bestil bogen på deres webshop her.
Visit Odsherred,
Bog og ide Nykøbing,
Bog og ide Asnæs,
Storkfelt Bog & idé, Holbæk,
og Psykiatrisk Museum i Annebergparken.

Det er også muligt at bestille bogen på forlagets hjemmeside, direkte hos forfatteren

Spørgsmål kan stilles til Claus Marcussen, 4042-5398, eller på e-mail: claus@hilsenfraodsherred.dk

Bogen er på 440 sider.

Pris pr. stk. kr. 399,-
Levering kr. 46,-

Samlet pris for bogen inkl. levering kr. 445,-

Du betaler for din bestilling via kontooverførsel/netbank. Beløbet for din bestilling herunder, overføres efterfølgende med angivelse af dit navn til konto:
Reg.nr. 3565 Konto nr. 3565092243

Husk at skrive dit navn i teksten på overførslen.

Mobilpay er også muligt: 4042-5398
Husk at skrive dit navn på overførslen.

Bestilling af bøger

    Dit navn

    Din e-mail

    Telefon

    Adresse

    Postnummer

    By

    Din bestilling

    For spørgsmål, venligst send en e-mail til mig på claus@hilsenfraodsherred.dk

    Her er hvad avisen skrev:

    Anmeldelse Nordvestnyt 05-06-2015

    Anmeldelse Nordvestnyt 05-06-2015