”Jeg husker endnu den aprildag, da de sorte tyske maskiner fløj over byen, og min stilling over for tyskerne var naturligvis på forhånd ganske klar, jeg ville så snart det var mulig, deltage i det nationale arbejde imod nazisterne og deres håndlangere”, slutter Henry.
I en forseglet kuvert, skrevet af Harriet Schacke, omhandlende hendes erindringer omkring krigen, kommer der nogle spændende ting frem. Hun havde skrevet, at kuverten først måtte åbnes i 1995, altså 50 år efter krigens afslutning. Brevet var skrevet i 1947. Åbningen blev senere foretaget af museumsinspektør Lise Holm. Harriet, der var uddannet sygeplejerske, havde en søster, Jenny, som var uddannet fysioterapeut. Jenny var også bibliotekar på biblioteket i Nykøbing, og sås ofte på cykel, hvor hun kørte rundt og hentede/afleverede bøger til byens befolkning. Harriet og Jennys farfar var Heinrich Christian Schacke, der etablerede sig som garvemester i Nykøbing i 1837 i Garvergården – det vi i dag kender som Geppels Gård (Algade 16). Heinrich Christian Schackes søn, Ludvig Philip Flori Schacke, overtog garveriet og blevet gift med Julie Nicoline Marie Brunchmann, der sammen fik flere børn, blandt andre Harriet og Jenny Schacke.
I Harriet Schackes brev stod der blandt andet:
”Den 9. april 1940 kom jeg som sædvanlig fra nattevagt på S.N.S, gik i seng kl. 8 og vågnede lidt senere ved et forfærdeligt spektakel af flyvemaskiner og jeg tænkte: ”de flyvere kunne godt flyve lidt højere oppe i luften så de ikke vækkede os nattevagter.
Jeg var ene i huset så ingen kunne fortælle mig noget om årsagen. Jeg sov igen, men blev atter vækket af larmen og lukkede så op for min radio og derigennem fik jeg meddelelsen om Tyskernes overfald på Danmark. — Jo mere man hørte og så til Tyskerne efterhånden, jo mere gal på dem blev man.”, slutter Harriet.
Stig Jakobsen, søn af vognmand Laurits Jakobsen, Vognmandsgården, husker også denne morgen hvor maskinerne fløj over Nykøbing. Stig var på det tidspunkt 14 år:
”Jeg er på vej til skole, da jeg pludselig hører en voldsom larm oppe fra luften. Jeg stoppede og fik øje på en stor lavtgående propel transportmaskine, med den tyske værnemagts kendetegn. Masser af flyveblade blev kastet ned over Nykøbing. Flyvebladene var underskrevet af den tyske General Kaupisch. Da jeg kom op på skolen, var alle lamslået over det som var sket, og alle elever blev sendt hjem. Vi fortsatte dog undervisningen dagen efter”.
Advokat John Richter, som boede sammen med sine forældre i Grønnehavestræde, fortæller meget detaljeret, hvordan han husker flyverne kom ude fra Ringholm og krydser Algade skråt på, således at de fløj over købmand Lausen forretning (I dag Sans Hårddesign).
Lige præcis retningen Ringholm passer fint i forhold til hvad Elly Larsen kan fortælle. Elly Larsen arbejdede på det tidspunkt på Ringholm, og hun fortæller at arbejderne på Ringholm arbejdede med at rense grøfter, da flyverne kommer ind over markerne. En af arbejderne tager sit hakkejern og peger med det som et gevær mod flyverne, der nu er nede i en lav højde. Det bliver åbenbart set fra den ene af flyverne, der vender rundt og dykkede ned over arbejderne i endnu lavere højde, for derefter at fortsætte sin tur over byen, hvor der kastes blade ned.
Flyverne som kastede ”OPROP” ned, dette billede er ikke fra Odsherred. (BOB)
Flyvebladet indeholdt Værnemagtens ønsker om, hvordan befolkningen skulle forholde sig til besættelsen. Samtidig blev der redegjort for, hvorfor det var nødvendigt at besætte Danmark. ”OPROP” var, som det fremgår af titlen, skrevet på et noget ubehjælpsomt dansk, både med hensyn til stavning, grammatik og ordvalg. Det er underskrevet af general Leonard von Kaupisch, der ledede invasionen den 9. april 1940 og derefter blev øverstkommanderende for de tyske styrker i Danmark.
Den reelle årsag var, at tyskerne af strategiske årsager ønskede at opnå kontrol med de norske fjorde, og besættelsen af Danmark var et led i denne strategi. Fra Norge var det muligt at angribe Storbritannien. Danmark var derfor besat, mest på grund af dets geografiske placering. I marts måned 1940, havde tyskerne faktisk planer om kun at besætte en del af Danmark, men sådan blev det som bekendt ikke.
Tyskerne vurderede, at man fra Danmark ville have en bedre kontrol med den skandinaviske søfart, ikke mindst ved hjælp af en overvågning af Kattegat og Skarerak.
Skamlebæk Radio var blevet besat, og på Oddens yderste spids, Gniben, opførte tyskerne mandskabsbarakker til de folk, der skulle passe og bevogte det store anti-ubådsnet, som tyskerne byggede fra Odden og tværs over til den jyske kyst ved Djursland. Man skulle ikke have allierede ubåde ned i Østersøen.
Men bortset fra det, fortsatte hverdagen stort set, som den plejede. Senere i krigen udbyggede tyskerne med batterier ved Ebbeløkke og Klint.
Mørklægningen
Med regeringens påbud om mørklægning, kom der gang i salget af mørklægningspapir og gardiner. Få minutter efter, at meddelelsen var udsendt i radioen, havde forhandlerne udsolgt, og mange andre materialer måtte tages i anvendelse. For kommunen blev det også en travl eftermiddag, da gaderne skulle gøres klar til mørklægning. Aviserne berettede om, at mange mænd måtte i gang med at trække kantsten og trappesten op med hvidt, så det var muligt at finde vej i mørket. Der blev afholdt møder i, hvordan man lavede den bedste mørklægning.
Politiets natpatrulje begyndte også at uddele bøder ved manglende mørklægning. En patrulje opdagede en manglende mørklægning i Kildehusene og i Asmindrup. Her brændte lyset klart ud fra et par ejendomme. I det ene tilfælde var manden kommet hjem, efter at konen var gået i seng, og hun havde taget mørklægningspapiret ned, da hun slukkede lyset. I det andet tilfælde påstod manden ganske enkelt, at mørklægningen påhvilede konen. Begge steder blev der forelagt bøder på henholdsvis 20 og 30 kr.
Patruljen standsede også en del mørke cyklister samt enkelte, hvis lygte brændte for stærkt. Politiet i Nykøbing måtte derfor henstille til cyklisterne, at de ikke efter mørklægningens påbegyndelse kørte uden lovbefalet lyskilde, ellers ville der blive sat kraftigt ind mod overtrædere.
Mørklægning:
Efter at Danmark den 9. april 1940 var blevet besat af tyskerne, skete der en kraftig udbygning af luftværnet. Nu måtte man regne med, at britiske fly kunne finde på at angribe tyske mål i Danmark. Og hvis de gjorde det, ville den danske befolkning også være i fare, for bombemaskinerne ramte tit meget ved siden af deres mål. Især hvis de angreb om natten.
For at besætningerne i de allierede fly ikke skulle kunne se byerne fra luften, hvis de prøvede at angribe om aftenen eller natten, blev der indført mørklægning. Det betød, at alle vinduer blev dækket til med sort papir, mørkt stof eller særlige mørklægningsgardiner, så der ikke kunne trænge lys ud fra husene. Udendørs belysning blev slukket eller skærmet af. Bil- og cykellygter blev også dækket til, så der kun var en smal spalte, lyset kunne komme ud af.
Under hele besættelsen var der bælgmørkt i byerne om aftenen og natten. Kantsten, lygtepæle og rækværker blev malet hvide, så de var lettere at få øje på, og fodgængere skulle i besættelsens første tid gå med lyst overtøj eller bære hvidt armbind. Alligevel gik folk og faldt over hinanden i mørket. Det var heller ikke let at komme af bussen eller sporvognen det rigtige sted, når man ikke kunne se, hvor man var henne!