Rørvigvej er lang og har en masse sideveje. Lad os starte inde ved ”Drewsen Krydset”. Det har vi jo tidligere nævnt. Men lad os kigge på, hvorfor krydset har det navn – der stadig bruges af mange og sikker også nogle som aldrig nåede at møde denne fantastiske mand. Krydset bærer navnet efter byens sidste købmand Colin Drewsen, som havde sin forretning på hjørnet af Klintevej og Nørregade. Han overtog forretningen i 1941 og lukkede den i 1979. Nu er det jo sjælden man navngiver et kryds, men det holder stadig i folkemunde – ”Drewsen krydset”. Måske man kunne lege med at navngive den lille plads foran, hvor butikken lå.
På vej ud af byen, ad Rørvigvig, møder vi først Præstegårdsvej. I 1909 blev præstegården bygger langt ude af Nordstrandsvej, sikkert for at få en flot udsigt over Kattegat og Isefjorden. Det er denne præstegård, der har lagt navn til den lille vej mellem Rørvigvig og Nordstrandsvej. Således finder vi også finde årsagen navnet Bispevej – som jo er Bispens vej, og her er det i fin tråd med Præstegårdsvej.
Overfor Præstegårdsvej ligger Altavej. Denne vej er opkald efter Nykøbings venskabsby i Norge. Jeg tror godt man kan tilføje – tidligere venskabsby. For det har vist været så som så med at besøge hinanden. Byen Alta ligger i Alta kommune for enden af Altafjord i den vestlige del af Finnmark i Norge. I starten blev Altavej bebygget oppe fra Rørvig vej og sener blev vejen helt bebygget. Det var i 1962 at gartner Lauridsen (Lindely Gartneri) blev anbefalet udstykningen af 11 grunde på begge sider Altavej ned mod Lindeallé. Lindely Gartneri lå der hvor Lindeparken i dag ligger. Gartneriet blev senere flyttet ud til Forskodderne hvor Ole Marcussen, der blev udlært hos Lauridsen, drev gartneriet videre under samme navn. Ja – så er der jo Forskodderne. Her skal vi virkelig tilbage i tiden for at komme frem til navnet på vejen. Navnet kommer af, at området efter Svenskekrigen i 1660 blev givet til kongen som “forskud” på skat, som byen ikke den gang kunne betale.
Men Altavej har også en anden sidevej, nemlig Narvikvej som referer til byen og kommunen Narvik, også beliggende i det nordlige Norge. Den sidste vej med norske navne er Tromsøvej, der jo også ligger i det nordlige Norge. Således er det ud ad Rørvigvej og her må man sige at der har været konsekvens. Alle sideveje, næsten, har navn efter danske øer. Inden fra byen bliver det således: Fejøvej, Bogøvej, Endelavevej og Askøvej. Så er der Hesseløvej og denne referer jo til øen i Kattegat. Øen kan jo, som bekendt, ses fra Nykøbing af, og det var også det argument der blev bragt frem, da man skulle finde på et navn til vejen. Så i 1960 valgte gade- og vejudvalget (!) navnet “Hesseløvej”. Det var advokat John Richter, som for entreprenør Karl Andersen havde anmodet om dette navn. På det tidspunkt var Nykøbing og Rørvig kommune ikke slået sammen, så det det vakte en del kritik, da Hesselø på det tidspunkt hørte under Rørvig sogn. Men på trods af det, blev det vedtaget af byrådet.
Længere ude ad Rørvigvej kommer vi til Enøvej, Tunøvej, Læsøvej, Sejerøvej, Orøvej, Lyøvej, Ærøvej og Fanøvej. Sidstnævnte med sidevejene Rømøvej og Samsøvej. Yderst findes Strynøvej. Rørvigvej fortsætter herefter mod Rørvig og lige over mod stranden ved Skærby. Man kan ikke snakke om navne, ude at komme ind det total tåbelige navn den tidligere Skærby Camping har fået. Rørvig Strand Camping. Helt ærligt det giver bare ingen mening. Skærby er et kendt sommerhusområde i Odsherred og det vil klæde DCU at ændre navnet tilbage til Skærby Camping. Om ikke i dag så i morgen.
SKÆRBY CAMPING i midten af billedet – med Nordstrands kolonien til venstre.
Men vi har glemt et par sideveje. Først er der Quistgaardsvej – som ligger næsten ude ved Skærby krydset. Vejen er opkaldt efter den familie der i 1960érne der købte 3 grunde på stedet. De byggede 3 sommerhuse og navngav dem Slap A, Slap B og Slap C. Familien Quistgaard holder stadig til på vejen.
Så kommer vi til Rosenparken, der jo ligger hvor det tidligere diskotek ”Bræddehytten” lå. Men jeg er ikke klar over hvordan navnet ”Rosenparken” er blev til, Ikke langt derfra har vi vejen ”Rosendalen” der går fra Rørvigvig til Askehaven. I 1926 var der en politimester Rosen i Nykøbing – måske han havde tilknytning til området. Men forklaringen virker søgt – har du noget der kan opklare det.