Det er blevet tid til 7 afsnit om Købstadens storkøbmænd og skibsredere. På Algade 24, hvor Lokalkompagniet i dag har til huse, havde købmand E. Olsens (f.1825) sin forretning. Hans borgerlige navn var Ole Edelberg Olsen; men da der også var en ældre købmand Ole Olsen i byen (se del 3.), valgte han at kalde sig E. Olsen. Fra byrådets side betegnes han altid som O. E . Olsen, men byens borgere kaldte ham også ”Unge Olsen” – for ikke at forveksle ham med den anden købmand Ole Olsen – som så blandt byens borgere blev kaldet ”Gamle Olsen”.
I 1860´erne så Algade 24 anderledes ud end i dag – her lå forretningen blandt andet som et lille hus, der sprang frem i gaden. Hvert år til jul pyntede Olsen det ene vindue med appelsiner og det andet med skøjter; så kunne barneøjne blive blanke!
”Unge Olsen”, sad i bestyrelsen for arresten, der blev opført i 1869. Her kan vi blive lidt klogere på ham: Købmand E. Olsens sirlige skrift røber i protokollerne, at der er kommet yngre kræfter ind i bestyrelsen, idet han i vidt omfang benytter latinske bogstaver. Som regnskabsfører noterer han nøje, hvad pengene er brugt til: trætøfler, kammerpotter, gulve ferniserede, hængelås repareret osv.
Da ting- og arresthuset blev indviet torsdag den 4. november 1869, var en hel del af købstadens beboere mødt frem. Amtmanden roste byggeriet, som gjorde håndværkerne stor ære. Amtmanden berørte i den festlige stund næppe de mange utilfredse røster, der i det sidste års tid havde lydt i Nykøbing. Flere handlende mente nemlig at købmændene Brønniche og Olsen, der begge sad i byggeudvalget, fik økonomisk gavn af byggeriet. De kunne nemlig bestille leverancer til tinghuset hos dem selv, lød kritikken. Brønniche havde i øvrigt forretning i gården ved Naturtorvet, hvor øjenlægen i dag har til huse, her residerede tidligere smedemester C. F. Petersen, men Bønniche have altså købmandsforretning der fra 1844 til 1884.
Som forretningsmand havde ”Unge Olsen” også skibe i søen. “Haabet”, der var en pryd for byen, men det forliste ved Gilleleje, hvilket der kan læses om senere. Mange steder står der opført at ”Unge Olsen” også ejede skibet “Hiram” som forliste i 1893, men det er ikke korrekt. ”Hiram” var ejet af en anden købmand med skibe i Nykøbing Havn, nemlig N. W. Thomsen, som der berettes om senere.
Det fortælles i øvrigt, at Olsens varer var en skønsom blanding: sagogryn, drænrør, kul, margarine, rapskager og ost. I 1860, hvor Ole er 35 år, er der registreret 10 personer på adressen, hvoraf der var én tjenestekarl, 2 tjentepiger og 2 handelslæringe. Dertil kom også de ansatte som boede andre steder i byen.
Særlig i 1890´erens slutning blomstrede handelsstanden rigtig i Nykøbing; hele havnen var om vinteren tæt fyldt med oplagte skibe, særlig de russiske sejlskibe med deres meget høje rigninger var en pryd for øjet. Og når så foråret nærmede sig, var der et livligt røre med alle de fremmede søfolk, som med deres køjesække over ryggen kom og blev påmønstret skibene.