Badehoteller i Odsherred 5. del.

Herman og Alfhild Sandby - Hilsen fra Odsherred

Vi er nu nået til august 1921, og det er nogle prominente gæster der ankommer på strandhotellet ”Rørvig Bad”. 

Et udpluk af de andre gæster: Hr. Wedemeier, Grosserer Andersen, Frk. Cornelussen som ifølge bogen har spiste flere frokoster med Fru. Bauditz. Af yderligere gæster i samme periode kunne nævnes Enkefru Holm, Hr. Buhl, Hr. Friis, samt Hr. Valentin Nielsen.  Den 20 august kommer Grev Knuth med 1. dame og 1 chauffør til ”Rørvig Bad”. Han og fruen boede på værelse 7, mens chaufføren boede på værelse 30. Fire dage senere lød regningen på kr. 216,26, hertil skulle lægges chaufførens regning på kr. 49.10. Men senere kan man læse at greven bor yderligere en uge på hotellet, og kommer således til at betale kr. 70,55 yderligere. 

Fru.Bauditz

Den d. 9 august og en uge frem har Fru. Bauditz besøgt hotellet, hvilker hun også gør flere gange i august måned. Den første ejer og grundlægger af Strandhotellet er således tilbage men nu som gæst. Årsagen til besøget kunne være en overvejelse om at overtage hotellet, som hun selv startede..

 
Hr. og Fru. Sandby bor hele 14 dage på ”Rørvig Bad” på værelse nr. 11. Det er overvejende sandsynligt at der er tale om Alfhild og Hermann Sandby, der gennem mange år boede i Amerika men gennem hele deres liv har haft kontakt til Rørvig. Hermann var cellist og indtil 1919 boede de i Amerika om vinteren, hvor Herman var ansat i Philadelphia Orchestra. I Rørvig havde de sommerhuset Havhøj, som de boede i om sommeren. I Rørvig skabte han musik, og gik lange ture i den fantastiske natur. Sammen med hans kone red de også langs stranden med deres heste. Dengang lå Havhøj ensomt kun omgivet af marker, skov, sø og ikke mindst havet. Da de opholder sig på ”Rørvig Bad” har de stadig Havhøj. Måske har de i den periode udlejet Havhøj, eller også var Havhøj under ombygning, hvilket kunne passe med de nu ikke skulle til Amerika mere. Efter de succesrige år i Amerika var hans første år i Danmark i 1920´erne ikke særlige rosenrøde. Men senere bliver det dog meget bedre for Sandby, der bliver anderkendt for sit arbejde med musikken.
Sandby var en meget generet, og ofte nervøs person, der ikke vovede af involvere sig i for store konflikter. Til gengæld var hans kone Alfhild en iltre dame. Når Sandby gik rundt i Rørvig med sin specielle stråhat og sin blå lærredsfrakke hilste han altid på folk, hvorfor Rørvig var stedet hvor han slappede af. Alfhild kunne man derimod møde ridende nøgen på en af deres hest, så forskellige var de.