Købstadens storkøbmænd og skibsredere 12. del.

Grønnehavegaard omkring år 1900

Som vi har været inde på tidligere havde N. W. Thomsen mange skibe, hvoraf nogle var så store, at de ikke kunne gå ind i Isefjorden. I 1883 ejede han 6 skibe. 10 år senere i 1893, var antallet halveret. Her var det ”kun” ”Bien”, Helka” og ”Richard” som N. W. Thomsen ejede, men han var på det tidspunkt Nykøbings mest velhavende mand. I skatteligningen for 1893, var N. W. Thomsen på en klar førsteplads, hvis man kan kalde det sådan. Skatteindtægten står til 10.500 kr., til sammenligning står konsul Nielsen til 9.500 kr. og apoteker Eilschou lå på en tredjeplads med 8.000 kr.

I 1895 køber han skibet ”Sophie” som bliver registreret i Rørvig Havn. I 1897 er det kun ”Richard” og ”Helga” der ejes af Thomsen. ”Richard”, var i øvrigt en så stor bark, som stak så dybt i vandet, at den ikke kunde gå ind i Nykøbing Havn, den var alle tider på rejser i varmen.

Men det er i 1892 at det begynder det at gå ned af bakke for den gode Thomsen og hans skibe, og da han samtidig begynder en spekulation på kaffe ender det galt, han må for at tjene penge begynde at udstykke Grønnehavegård.

Det usikre kaffemarked
Kaffemarkedet som kollapsede startede i 1880´er og gik helt glat lige inde 1900 tallet. Det var usikkerhed på kaffemarkedet, som gjorde at virksomheder og importører mistede store beløb i det som kendes som ​​kaffemarkedet største kollaps. Der blev indgået kontakter mellem sælger og køber. Men markedskræfterne arbejdede og en overraskende høj produktion og lave priser førte til et overudbud af kaffe og resultatet blev en lavere pris end oprindeligt forventet, og det var i disse spekulationer N. W. Thomsen tabte penge.

Som nævnt tidligere står det nævnt flere steder, at det var tidligere omtalte ”Unge Olsen” som ejede skibet “Hiram” der forliste i 1893. Men briggen ”Hiram” var ejet af N. W. Thomsen, og han havde faktisk skibet fra de første registreringer i 1873 og så til det gik ned 20 år senere. Helt præcist så var det den 14. november 1892, hvor det sejlede mellem Alloa og Skælskør – her sank det efter at være blevet påsejlet i Nordsøen af S/S “Bennington”.

Omtale af oversejlingen af briggen ”Hiram” – Men skibet var ikke forsikret.

I 1895 er hans skib, skonnerten ”Bien” den 16. juni 1895 sejlet fra Bjørneborg til Newcastle, med 6 mand ombord. I lasten har de staver. Efter flere dages stormfuldt vejr med høj sø, i hvilken skibet arbejdede hårdt og tog meget vand ind og blev det mere og mere læk. Da ”Bien” ikke kunne pumpes læns, afholdt man skibsråd og kastedes dækslasten over bord. I løbet af natten tiltog stormen, og kl. 7 næste morgen hejstes nødsignal hvorefter man gik vest over; men allerede kl. 8.30 var skibet fuld af vand og man mistede styringen. Efterhånden aftog stormen, men søen var stadig høj. kl. 11 kom et Barkskib ”Trosvig” af Brevig, med kaptajn J. Jensen. Dette holdt ned mod ”Bien” og satte trods de vanskelige forhold en båd med 3 mand i vandet. I to hold blev ”Biens” besætning bjerget og herefter landsat i Hull. Bien blev senere fundet i søen af fiskerdamperen ”Polyp” af Geestemiinde og indbragt til Bremerhaven, hvor den blev kondemneret. Skibet der have haft en værdi af kr. 8.000 var ikke forsikret over blev solgt som vrag for kr. 800.