Laugskiltene i Nykøbing

På mine byvandringer har et af spørgsmålene ofte været:  Hvad med de gamle laugskilte. Selv husker jeg flere af dem som barn og ung i Nykøbing. Skiltene var der faktisk så mange af i byen, at turistforeningen fremhævede det i sine brochurer i 1950 og 1960´erne.

Flere husker især det flotte glasmosaikskilt ved Heinrich Geppels glarmestervirksomhed. Faktisk mener jeg at man stadig kan se hvor det har hængt. Men hvor er det blevet af. I 1963 fortalte Geppel om det til avisen. ”Det er sandsynligvis min fars svendestykke. Men desværre ved jeg det ikke sikkert. Han havde det med, da han i 1925 købte ejendommen af garver Schacke. Han kom da fra København og har sandsynligvis lavet det omkring 1910.  Skiltet er fremstillet af alle de forskellige sorter glas, glarmestrene rådede over dengang. I dag er det jo endnu flere, og mønstret i cirklen symboliserer de ting, glarmesteren gav sig af med at fremstille: vinduesrammer, firkantede og runde, billedrammer, firkantede og runde, og forskellige blyindfattede arbejder. På skiltet er alt dette meget smukt indarbejdet i hinanden.”

I staten af 1960´erne havde Geppel skiltet nede i forbindelse med en modernisering af forretningen og så fordi det er et taknemmeligt offer for snebolde m. v. Han fortalte bl.a. ” Vi har snart måtte reparere det mange gange på grund af snebolde, og det er også grunden til, at vi nu har hængt det højere oppe. Det kan desværre ikke holde til ret mange reparationer mere. Blyet forvitrer jo.”

Glarmester Geppel skulle i 1960 have ny facade med neon o. s. v., men skiltet fra faderens tid vil blive indarbejdet heri og hænge så længe, det kan holde sammen, det vil sige en halv snes år.

— Kommer der så et tilsvarende nyt?

— Uha, nej. Det ville være alt for dyrt at fremstille i dag. I gamle dage regnede man jo ikke med arbejdstiden . . .

Så altså ved vi, at skiltet kom til at holde den del år mere end Geppel forudsagde i 1960´erne.

Jeg har fået fortalt at den røde skomagerstøvle forsvandt fra gadebilledet, da den blev stjålet fra LB-Sko øverst i Algade (Der hvor nu Ofelia holder til). Den stammede fra skomagerfamilien Brogaard og var noget af et klenodie. På denne ejendom havde der for øvrigt før været et flot skilt, nemlig hattemager Wiggers’s. Det var, så vidt erindres, en høj silkehat.

Men særlig omtale fortjener nok sadelmagermester Sigurd Frederiksens flotte stigbøjleskilt, som vist nok blev pillet ned i slutningen af 1970´erne – og skulle ligge på Museum Vestsjællands lager i Ugerløse. Den var meget genkendelig i gadebilledet ved indgangen til Brandergården – lige over for hvor Ofelia ligger i dag. Læg i øvrigt mærke til den gamle port, i passagen, som den dag i dag stadig er bevaret. Dejligt at den ikke blev ofret i forbindelse med de mange passageprojekter.
Alle barbererne havde deres laugsskilt, sæbe-bækkenet, der benyttedes ved indsæbning til barbering. Den tidligere frisørmester Palle Christophersen ”Salon Hair”, havde flere smukke skilte. Det blev fortalt, at han ikke turde hænge et af dem ud, fordi han var bange for at de blev stjålet.

Vi har jo stadig bagerkringler i bybilledet, og her var i sin tid et meget flot eksemplar ud for bagermester Vendelboe Jensens, tidligere Anton Hansens bageri, midt på Algade. I 1963 fortalte Vendelboe Jensen om skiltet: – Da vi skulle have ny facade, diskuterede vi at tage det ned, men jeg syntes for det første det ville være synd — og for det andet opfylder jo stadig sin ”bestilling” Det springer i øjnene ved sit særpræg, og på lang afstand er folk klar over, at dér er én bager. Smedejernet, der før var sort, fik en gang hvid maling, men det var også det hele.”

Nøjagtig hvor gammelt skiltet er vides ikke, men man vurderede i 1960´erne at skiltet nok var 100 år. Der har i hvert fald været bageri i huset, så længe folk kan huske tilbage. Vendelbo Jensen overtog det i 1939 efter at have drevet sin fars og farfars forretning og brødfabrik i Smedelundsgade i Holbæk i nogle år. Før ham drev bagermester Anton Hansen og senere dennes enke forretningen på Algade, og før dem var der konditor Aksel Nielsen. Kringlen havde i øvrigt omkring år 1900 to morsomme genboer, idet en tobaksruller Jeppesen havde en mægtig skrå hængende som skilt, hvor nu Guldager Sko har forretning, medens urmager Andersen havde et kæmpemæssigt, bemalet træur hængende ved siden af.

I masser af år, hang et ikke almindeligt laugsskilt ved købmandsforretningen i Algade 38 (Den nu ledige butik ved siden af Odsherred Teater). Det var en mandshøj drueklase, for at markere forretningens vinsalg. Det havde hængt der fra købmand Dørrs tid og måske også før. Hvad skete der med den store drueklase?

Nævnes må da også apotekets flotte løve over døren til det gamle apotek (Hvor O´mallies indtil for nylig lå). Senere stødte jeg faktisk på et skilt hvor der stod Nykøbing Sj. Apotek. Det var en del af dørpartiet og var lige under løven. Jeg forærede det til ejerne af Lokalkompagniet, da det startede op i lokalerne, hvor der var apotek fra 1974. Skiltet kan du i øvrigt se inde i butikken. Når vi nu nævner Lokalkompagniet, så findes der også to klenodier fra byen i disse lokaler. Nemlig kaffemøllen fra købmand Hans Hansen og købmand Moesgaards kasseapparat.

Når tilbage til laugskiltene, flere vil huske rebslagerens knude, der hang uden for rebslagergården nederst på Algade (bygningen blev revet ned i forbindelse med opførelsen af Favør i midten af 1970´erne.). Knuden var et svendestykke gjort af en for længst henfaren Nykøbing-rebslager.

Nykøbing var i øvrigt en af de sidste byer i Danmark, som havde en rigtig reberbane. Der på det ridspunkt lå på Algade, bag den bygning, hvor Guldager sko nu har forretning. Men den brændte under krigen og blev flyttet til det, man tidligere kaldte slagterigrunden, senere Ruwell og altså nu bag ved Aldi.

Vi ved fra en artikel om knuden, at det var den første rebslagermester Andersen, Jens Henrik Andersen, der den 1. november 1880 startede sin virksomhed og samme dag hængte sin imponerende knude ud foran reberbanen, som dengang lå, hvor nu Tinghuset i dag ligger. Han havde lavet den til det samme, og da siden hans søn og dennes sønner overtog virksomheden, så ”hang knuden ved” — og hvert år blev den pillet ned, fik en gang tjære og blev efterfølgende sat op igen.

Måske er det ikke et laugskilt – men det skal da også nævnes. Over der hvor nu Havnekroen ligger lå tidligere Hotel Frederik den Syvende. Her var i mange år et udskåret relief af den folkekære konge. Også det er forsvundet. Det var en fornem ting, nemlig en galionsfiguren fra skonnerten Frederik den Syvende, som i fjerne dage opretholdt den ugentlige forbindelse mellem Nykøbing og København.

I gavlen på ejendommen der er beliggende Algade 2 – ses der hvis man kigger godt efter, en tidligere henvisning til ”N. Frandsen Tømrerplads” – måske det en dag kunne males op, som minde om der hvor en af byens driftige forretningsmænd havde sin virksomhed. Det var bl.a. ham som byggede den kendte pavillon Grønnehavehus, som lå i Grønnehaveskoven, næsten overfor Nykøbing Sj. Skytteforening.

Et skilt som stadig findes – som måske ikke er et rigtigt laugskilt, men bør nævnes i denne sammenhæng, er skiltet ved Smedegården. Navneportalen over porten til ejendommen. Under den findes en lige så kunstfærdigt udført smedejernslåge. Det er fremstillet af afdøde smedemester J. V. Clausen. Skiltet vedligeholdes i dag på bedste vis af Smedegården (Thomas Nielsen), som har til huse i ejendommen.

Og sådan kom vi – måske – igennem de gamle skilte. Er der nogle som er overset, så skiv gerne.

Flere gange har man animeret virksomhedsindehavere og bygningsejerne til at skaffe eventuelle bortgemte skilte frem og få dem restaureret. Det lykkes ikke rigtig – men findes de stadig – er det store spørgsmål. Så lad dem komme frem, så vi kan få et overblik. Sandsynligvis er vejrets slid gennem mange år en af årsagerne til at de ikke findes mere.  Men vi kan jo håbe.