Gade, veje og stræder 4

Der er vel ikke så mange der tænker nærmere på, hvordan Klintevej, der starter ved ”Drewsen Krydset” har fået sit navn. Sagen er enkelt – den fører ud mod Klint. Indtil 1930 hed vejen faktisk Nordvestvej – altså vejen der førte mod nord/vest. Selve vejen er delt op i to typer af beboelser, den meget tætte bebyggelse indtil Nordstrandsvej og den mere villaagtige ud til A. Ladingsvej. Ja Nordstrandsvej må vi ikke glemme, men den fortæller, jo at vejen går ud til stranden mod nord. Det var i øvrigt Nordstrandsvej, byens borgere benyttede, når de fra omkring 1900 begyndte at interessere sig for stranden mod nord. Byens spidser byggede små omklædningshuse og enkelte hele sommerhuse.

Et ikke ret stort hus ved Nordstrand, badehuset som var arkitekttegnet og tilhørte boghandler Helms. Huset ligger der i øvrigt den dag i dag. (Odsherred Lokalarkiv)

Nu skulle der bades i Kattegat og ikke længere i fjorden. Ud ad Nordstrandsvej ligger Vangen, der referer til matriklen af samme navn. Området er jo et industrikvarter, og den første virksomhed der byggede der, var Kosan og derfor hed vejen Kosanvej, indtil bygningen ikke længere husede firmaet. Bygningen er den som kommunen i dag ejer, hvor der bl.a. er brandstation. Næsten overfor ligger Engbovej, og her må læserne byde ind. Hvem ved mere om denne vej? Inden vejen fik navn – stod der på de gamle kort: Markvej. Den førte ned til en skov med tilhørende eng og skov. Selve skoven vil flere huske – resterne af den blev fjernet, da Digtervænget skulle udstykkes. Kan denne lille skov og eng være årsagen til at vejen kom til at hedde Engbovej?
Ved A. Ladingsvej skifter vejen navn til Klintevej til Vesterlyngvej. Hvorfor kan der ikke rigtig findes nogen forklaring på. Det er ikke fordi der er noget galt med navnet på vejen, for den fortæller jo, at den fører mod Vesterlyng. Men man kunne jo have fortsat med navnet Klintevej helt ud til Okkerbjergvej. Vejene på venstre side har vi tidligere kigger på, men på højre side er har vi Digterparken og i den noget nyere udstykning Digtervænget.

Udstykningen er sket samtidig med Eventyrhaven og H.C. Andersens vej – her behøves der næppe nærmere præsentation. I sammen område har vi også Blichersvej, efter Steen Steensen Blicher, og vejen ind fra Nordstrandsvej fik navnet Eventyrhaven – det virke gennemtænkt.
Men Digterparken – hmm., glemte man at bruge Heiberg, Ingemann, Kirkegaard, Oehlenschläger, til de forskellige sideveje i Digterparken. Den tanke kan godt strejfe en.   

I Industrikvarteret sker der pludselig noget helt andet. Her møder vi Nordlysvej, Venusvej, Marsvej og Jupitervej – måske ikke så opfindsomt, også set i lyste af, at sådanne veje findes der rigtig mange af i andre kommuner. Men navne som industriparken, industrikvarteret er jo også brugt i mange andre kommuner. Men de fortæller trods alt om området. Selve området hører matrikelmæssig under Thorsjordene, men dette navn er også brugt tidligere i forskellige versioner. Så det er sikkert de samme tanker kommunen har haft – de meste gængse navne var brugt. Men da man tidligere har hyldet læger, borgmestre samt personer, der ”bare” ejede en grund eller to i et område, så kunne man måske have kigget på at hylde nogle af de store erhvervsfolk der har været i Nykøbing.  Det var jo udstykning til et erhvervsområde. Så kunne tømrermester Niels Frandsen få opkaldt en vej efter sig. Han byggede bl.a. Grønnehavehus og en masse huse omkring Dr. Margrethesvej og Havnegade. Det var også ham der drev badehotellet ved Nordstrand.

Familien Frandsen

En anden der presser sig på er, snedkermester Georg Christoffer Gottschalck, der havde en stor forretning i byen, han sad ligesom Frandsen i bestyrelsen for Nykøbing Sj. Håndværkerforening og for Nykøbing Sj. Tekniske Skole i flere år. Flere er i tankerne, men malermester Peter Martin Christoffersen, der havde forretning på Algade 11, er også en aspirant. Han var også formand for Nykøbing Sj. Tekniske Skole og have en blomstrende forretning i Nykøbing i starten af 1900-tallet. Han havde således alt malerarbejder på Sindssygehospitalet, hvilket jo var en fantastisk kunde af have i sit kartotek. Den lidt mere nemmer løsning er at bruge efternavnet, for der var jo også sønner der gjorde det godt. Fransen Parken/Vænget, Gottschalck Parken/Vænget og Christoffersens vænget.