Da Den Spansk Syge kom til Odsherred 3. del.

Vi er nu i november 1918. Asnæs følger trop med hensyn til lukning af skolerne i Odsherred også her er det både kommune og privatskolen. Når møder og forsamlinger aflyses, så følger skolerne trop. Som det er lige nu, optræder sygdommen mildt i de forskellige sogne.

Det er Højby sogn som er hårdest ramt. Brugsforeningen (ovenstående billede) har således måtte lukke, da hele personalet er syge. Mejeriet Ellingebjerg har måtte indstille driften af samme grund, hvorfor mælken behandles på Højby mejeri. På Amtssygehuset i Nykøbing stiger antallet af patienter med Den Spanske.

En af dem, der overlevede sygdommen og hjalp mange syge familier, var fru Laura Petersen, der dengang boede i Højby. Hun mistede sin mand under epidemien, men blev ikke selv angrebet – og lagde derfor al sin arbejdskraft i at hjælpe andre der var ramt. Der var samfundssind også denne gang – og selv om risikoen for at blive smittet var stor, tog man afsted for at hjælpe de familier der var ramt. Hun fortæller følgende:

”Desværre fik min egen mand sygdommen som alle frygtede. Jeg vidste, at der intet var at gøre, kun håbe på, at angrebet var af mildere karakter, men efter næsten et par måneders sygeleje døde han.  Der gik et stykke tid inden vi opdagede, hvad det virkelig var for en sygdom, der blussede op. Højby var på det tidspunkt et lille samfund, hvor stadig flere og flere lagde sig syge. De lokale læger dr. Schad*1, dr. Egede og dr. Madsen, kunne intet stille op. Det gik efterhånden op for os, at det var Den Spanske Syge, der fik stadig flere familier til at ligge syge. Jeg havde ikke selv fået sygdommen og var nu klar over, at jeg var en af de få, der ville gå fri. Vi havde fire børn, og nu gjaldt det om for mig at skaffe penge til de daglige fornødenheder – så tog jeg arbejde – også de steder hvor der var syge. Vores post, Laur. Petersen, sagde en dag til mig “Dit magre skelet, det varer ikke længe, før du bukker under for sygdommen, når du færdes så meget blandt syge”. Men det skete ikke – og posten gik øvrigt også fri, selvom han var en daglig gæst i de fleste hjem.”

Det gamle forsamlingshus på Gudmindrupvejen i Højby blev indrettet som nødlazaret. Her blev en række syge anbragt, mens læger, sygeplejersker og frivillige plejede dem efter bedste evne. Da først sygdommen var ovre forestod et større rengøringsarbejde af forsamlingshuset. Det varede lang tid inden det atter kunne tages i anvendelse til sit oprindelige formål”.

*1 – Laura Petersen nævner Dr. Schad. Men det kan ikke været rigtigt. Dr. Schad var om nogen årsagen til at Nykøbing i 1912 fik nyt sygehus. Men han stopper (1. juli 1912) som læge, kun 2 måneder efter indvielsen. Dr. Schad, stopper også i Byrådet i 1912 og flytter herefter til Viborg og bliver kredslæge.
Dr. Aage Madsen bliver ny overlæge og er der indtil 1947.   

På byrådsmødet i Nykøbing opfordrede den radikale fru. Hansen at man kontaktede den damekomite der skulle varetage børnebespisningen på skolen, til også at omfatte sygebespisningen, således at maden kunne hentes i skolekøkkenet, gældende for de hjem hvor husmoderen var syg. Den konservative borgmester, toldforvalter Knoph argumenterede for at børnespisningen skulle komme i gang som det første. Dr. Egede sagde herefter, at det ikke i ringe grad ville forhøje smitten, således ville børnene bringe smitten hjem til forældrene eller smitte de andre når der skulle hente mad. Det blev besluttet at tage kontakt til før omtalte damekomite i første omgang. For patienter ville det gælde at de skulle betale for madens fremstillingspris, indtil man fik oversigt over pengene i byens hjælpeklasse.

Sygehuslæge Madsens opfordring om at raske måtte tage del i plejearbejdet af de syge i byen, havde båret frugt. En af Nykøbings damer havde tage opgaven til sig og arrangere kvinder der kunne gå til hånde, lige som andre personer henvendte sig direkte til de ramte familier.

Arbejdsmand Sofus Nielsens kone havde det sidste halve år måtte stå for forsørgelsen af familien, da Sofus selv havde været sengeliggende med Den Spanske. Men sorgen rammer familien, da den 38-årige hustru bliver ramt af Den Spanske Syge og en ondartet lungebetændelse får hende til at bukke under. Hun efterlader 3 børn i alderen 9 – 12 år.  Sofus er nu vel over sengen men kan intet udrettet.

Hårdt gik det også ud over arrestforvarer Fisher-Henriksens 3. søn Halfdan Fisher-Frederiksen 22 år – der bukkede under for Den Spanske Syge. Den afdøde var kommis hos sin svogre, isenkræmmer Rasmussen i Nykøbing.
Afdøde havde netop begravet sin far og søster ved en begravelse i Holbæk. Til denne begravelse var han den eneste repræsentant fra familien, da resten var syge. Få dage efter blev han syg og døde.

Bespisningen i Nykøbing havde ikke vundet den opnåede tilslutning, men måske var det fordi man ikke havde fået det gjort klart at det nu var gratis. Da skolebørnene var hjemsendt, var der mad og penge på kontoen til dette formål. Man håber derfor på stor tilslutning.

På Fårevejle Højskole er der de sidste 8 dage forekommet en del tilfælde af Den Spanske Syge, hvoraf 3 har været ondartet. Højskolen har efterfølgende sendt alle raske elever hjem på juleferie.


Også Vallekilde Højskole er hårdt ramt. I november er kun et halvt hundrede af de 137 elever oven senge. Flere af de unge lærer, alle tjenestepigerne og fru. Signe Trier Hansen er også ramt af Den Spanske Syge. En af eleverne Emil Pedersen, der var elev på højskolen, giftede sig i 1921 med en sygeplejerske, som han mødte under epidemien på højskolen.


Højskolens læge dr. Tulinius fra Snertinge, ankommer pr. expres til højskolen på sin motorcykel i vinteren 1918, da “den spanske syge” har ramt Vallekilde Højskoles elever og flere lærere.

På dette tidspunkt har skolerne i Odsherred og Holbæk være lukket ned i rigtig mange uger. Denne tegning i avisen var en opfordring til alle skolebørn, specielt dem der skulle op til eksamen.  Opfordringen gik på at man skulle huske at lave de, at skoleinspektøren udleverede hjemmeopgaver. Tegningen der illustrerer en pige der har god samvittighed og to drenge der ikke har fået lavet hjemmeopgaver – har en undertekst hvor der står. Pigebørn er jo altid eksemplariske.

I Holbæk kniber det med at gøre kasernen sygdomsfri, ”den” er igen blusset op blandt soldaterne. Men ellers var tallene for de smittede faldende i resten af Holbæk, og man ville nu se på hvorledes aktiviteterne kunne genåbnes løbende.

I november 1918 stopper 1. verdenskrig – det samme gør det økonomiske eventyr for rigtigt mange i Danmark. Det var ikke længere sælgers marked og forretningsmænd blev til svindlere. Flere prøvede at opretholde facaden ved at fortsætte det luksuriøse liv, men lige meget hjalp det. I samme periode skrev Emma Gad “takt og tone ” – en vejledning i, hvordan man skulle opføre sig – egentligt rettet mod de mange nyrige, som ikke kunne opføre sig ordentligt til de fine selskaber.

Med udgangen af 1918 er det tid til at gøre status: 600.000 danskere havde været ramt af Den Spanske Syge. I oktober 1918 var der 132.000 smittede og i november samme år 157.000. København have 50.000 i oktober og ca. 15.000 i november. I Holbæk amt (Herunder Odsherred – der findes ingen tal for Odsherred alene) havde der i 1918 (minus december) været 6461 smittet med Den Spanske.

I starten af december taber Hørkræmmer H.L. Hansens hustru, kampen til Den Spanske. Hun efterlader sig mand og 3 børn, hvoraf den yngste kun er 2 dage gammel.

Da hr. Villadsen, der er lærer på Asnæs kommuneskole, og fruen er på hjem fra juletræsfest på Søholm føler fru. Villadsen sig dårlig. Hun går i seng og bliver hurtig meget dårlig. 2 dage efter afgår den 28-årige ved døden – Den Spanske Syge krævede endnu et offer – det sidste i 1918 i Odsherred.

I starten af 1919 optræder den Spanske Syge med stor styrke. I Vig har beboerne oprettet et fælleskøkken hvorfra sygdomsramte familier forsynes med mad. Køkkenet ledes at enkefru Willumsen, lærerinde frk. Uhde og Fru L. Jensen. Fælleskøkkenet er indrettet i handelsmand Chr. Ørskov Christensens villa som for tiden står ubeboet. Der har været stor søgning og der leveres op mod halvtreds portioner om dagen. Manden leveres gratis idet midlerne til køkkenets drift kommer ad frivillig vej – dels ved kontante bidrag og dels ved naturalier. Det er ikke ofte at denne samhørighed sker i Vig, når byens borgere har trængt til en hjælpende hånd – det er et eksempel der brude virke mindst lige så smittende som Den Spanske syge.
I Klint måtte husmand Søren Christoffersens 18-årige datter bukke under for sygdommen. I sammen avis berettes der om 5 begravelser i Holbæk.

Den 23. januar 1919 besøges overlæge Krarup på Sindssygehospitalet. Anledningen var at smitten nu for alvor var brudt ud blandt funktionærer og patienter på Sindssygehospitalet.

Krarup beretter: ”For 8-10 dage siden blev flere funktionærer og patienter smittet og selv om alle sundhedsforanstaltninger blev truffet og en af de store bygninger blev lavet om til epidemibygning greb sygdommen stadig stærkere og stærkere om sig.
Blandt funktionærerne er mellem 80-90 personer smittet og dertil kommer et halvhundrede patienter. Både blandt funktionærer og patienter er flere af sygdomstilfældene alvorlige. Særligt kniber det med madlavningen, da sygdommen har angrebet et særligt stort antal af økonoma afdelingens personale. Det hele må gå som det bedst kan, hidtil har vi klaret de værste skær, men man vover knapt at tænke på dagen i morgen. Det eneste lys forude er at nogle at de først angrebne, hvor tilfældet har været at letter art, atter kan ventes at tage fat. Tillige har vi en god hjælp i de mest raske patienter, idet disse indser situationens alvor og giver en hånd med. Uden denne hjælp ville vi være forfærdelig stillet” slutter Krarup.

Del 4 fortsætter her:

Kilder:
Odsh. Wiki
Professor Lone Simonsen, RUC. VIDEN OM DEN SPANSKE SYGE
Tak til Dansk Sygeplejehistorisk Museum for en meget inspireret artikel.
Illustreret videnskab.
Finans.dk
Scheel, Victor. Influenzaen. Ugeskrift for Læger nr. 45 1918 s. 1766-1772
denspanskesyge.dk
Buchholtz, Johannes. Om Influenzaepidemien blandt Funktionærerne paa Bispebjerg Hospital. Ugeskrift for Læger nr. nr. 15 1919 s. 651-654
Heuch, J.C. Charlotte Munck. Tfs nr. 17 1932 s. 376
Avisen = Holbæk Amts Venstreblad.
Mediestream / Stadsbiblioteket.
Samt eget materiale.