En urmager lukker og slukker

Det er med vemod at denne artikel lægges på, men årsagen kender vi alle. Den sidste urmagerbutik i Nykøbing lukker og slukker. Så lad os kigge på historien i en af byens kendte bygninger, som i folkemunde går under urmager Andersens bygning – og det vil den sikkert gøre mange år endnu.

Carl Christian Andersen var både urmager og gårdejer. Han etablerede sin urmagerforretninger i 1894 i Algade 38, og efter at have haft forretning forskellige steder på Algade, kom han i 1911 til ejendommen Algade 30, hvor Valdemar Hansens kolonial- og farvehandel lå. Der er stadig flere genkendelige træk i forhold til bygningens udseende i dag, hvor C. Andersens eftf. i dag har til huse lidt endnu.

Carl Christian Andersen, var født 31. juli 1870 i Fårevejle som søn af Hans Peter Andersen og hustru Maren f. Christensdatter. Han levede det meste af sit liv i Nykøbing, og her lærte han hos urmager Mathiesen, for derefter at arbejde nogle år som svend i København. I 1894 blev han mester og etablerede den 1. oktober 1894 urmagerforretningen på Algade 38. Han blev enkemand i en ung alder, og havde på det tidspunkt en gård med hesteopdræt i Nordsjælland, og et gods i Sverige, og interesserede sig stærkt for landbrug og hesteavl. Han blev gift igen den 17. november 1906 med Erna Andersen, f. Jensen i Nykøbing Sjælland. Derefter flyttede han forretningen til Algade 14, for igen at flytte den til Algade 25 og så i 1911 flyttede han forretningen skråt over gaden, til det sted som vi kender.

Frelsens Hær, der holdt til i huset i baggården, arrangerede tit musikmøde på gaden og sang på Rings Hjørne (Algade / Svanestræde), men de holdt også bazar, hvor man kunne vinde alt, sågar musefælder. En dreng var en gang så heldig at vinde en. Han spændte den stærke fjeder og satte den på hånden af en intetanende frelsermand, som stod med hænderne på ryggen. Han gav et højt vræl, og drengen måtte aldrig komme til Frelserbazar mere.

Frelsens Hærsbazar oplevede også andre problemer. Når udtrukne gevinster var udleveret, blev numrene fra tombolaen smidt ned på gulvet, og gartner Christiansens entreprenante søn, Hans, samlede dem op og gik hen og præsenterede dem igen ved gavebordet. Da man ingen gevinster kunne finde, som svarede til nummeret, fik han et stykke lag- eller æblekage. Da han ikke selv kunne spise mere, solgte han numrene for 5 øre til sine kammerater. Samme Hans var skolens bedste fodboldspiller, og for at han ikke skulle blive forvekslet med andre drenge af samme navn, blev han kaldt for ”Pithans”, og det var han meget stolt af. Hans mor var medlem af byrådet, valgt af Venstre. Efter sigende var hun en noget stram dame, i hvert fald gjorde manden sig ikke bemærket!

Vi hopper lige tilbage til Valdemar Hansen. Som det også fremgår af billedet så drev han kolonial- og farvehandel i forretningen. Men da Grundtvigsvej 2 blev bygget i 1910 etablerede Valdemar Georg Hansen polyfotostudie på adressen i 1926.  Og da Valdemar Hansens frue var tandlæge og tidligere have åbnet tandlæge forretning på Algade, blev tandlægeklinikken flyttet i Grundtvigsvej og således har der nu i snart 90 år været tandlægeklinik på denne adresse. Men det er en anden historie, som vi kommer tilbage til en anden dag.