I disse corona tider snakkes der meget om hvordan man i fremtiden skal hilse på hinanden. Forslagene er mange, men under 2. verdenskrig var det en skik at hilse på hinanden ved at løfte hatten. Et hilsemåde der sjældent ses mere, mest af alt fordi der ikke er så mange der bærer hatte mere. Men her er historien om, hvordan man i Nykøbing begyndte at hilse på hinanden på en anden måde, ikke på grund af smittefare, men på grund at materialets ringe beskaffenhed. Den nye måde at hilse på spredte sig senere til resten af Odsherred.
Frode Krarup og Otto Jacobsen uden hat
I 1943 var der blandt plejerne på (Sindssygehospitalet) SNS stemning for, at ændre det at løfte på hatten, til det at hilse med honnør. Årsagen var, at de nye kasketskygge af pap ikke kunne holde til at blive taget i hele tiden. Overlæge Jacobsen havde ikke noget imod denne ændring, når den skyldtes materialets ringe beskaffenhed, hvilket var forventeligt under krigen.
Plejerforeningen måtte derfor afholde en ekstraordinær generalforsamling med honnøren som eneste punkt på dagsordenen.
Efter en lang drøftelse blev det vedtaget, at plejerne i fremtiden skulle gøre honnør i stedet for at tage kasketten af, når man hilste på hinanden. Men ændringen havde først virkning, når det nye medlemsblad udkom i januar måned 1944, hvori reglerne blev offentliggjort.
Et par måneder efter, i foråret 1944, fulgte Odsherreds Andelsslagteri efter, som den første private virksomhed i Nykøbing. Det havde længe været en skik, at man skulle tage hatten af for hinanden, når man mødes på gaden, en skik man havde prøvet at komme af med flere gange. I mange lande var det allerede blevet kutyme, at man satte en finger til hatteskyggen, og kun når man mødte en dame, svingede man galant med hatten
I en lille by som Nykøbing, hvor de fleste mennesker kendte hinanden, kunne man jo blive ved med at hilse, når man gik gennem gaden.
Andelsslagteriet i Nykøbing
Der var gode erfaringer med plejerens reform af hilseriet, og adskillige mennesker begyndte at hilser plejerne igen på samme måde, hvad de naturligvis ikke kunne tage anstød af. Slagteriet indførte derfor samme skik. På direktør Ingvar Hansens foranledning, tog personalet fremover ikke hatten af for hinanden, men hånden blev i stedet ført til skyggen.
På kommunekontoret arbejdede man med lignende planer, og flere andre store virksomheder ventede kun på, at aktionen skulle brede sig, så de kunne komme med.
Avisen tog tilløbet og skrev til sidst ”Nu var det jo så, om vi bare alle sammen kunne blive enige om at lade hatten blive siddende på hovedet og nøjes med at hilse med hånden”
Og sådan blev det som bekendt…
