3. del af ”Gamle” Martin Pedersens beretning om julen som dreng i 1860´erne. I sidste uge læste vi om de første juleforberedelser på gården i Gudmindrup.
Men nu kommer vi til det, som rigtig gav os Julevarslet, nemlig Svineslagtningen. De Dage var en hel lille Højtid paa Gaarden. Lang Tid i Forvejen var de to bedste Grise af Bestanden blevet taget ud som Julegrise. Og da de skulde op paa en særlig stor bedestand, fik de to »Makbraser«, Gaardens Kælenavn for Julegrisene, særlig god Forplejning.
Den Dag, Juleslagtningen skulde begynde, hørte man i den aarle Morgenstund, længe inden en vis Herre fik Tøfler paa Benene, de ringbeslaaede Træskoers Klapren paa Køkkenets og Bryggersets toppede Brosten, og inden Folkene gik til denne Bedrift, fik de en ordentlig Hybenkradser paa fastende Hjerte. Den Snaps bestod i Reglen af Malurt og Perikum, tilsat Brændevin. Som Dreng havde man det ærefulde Hverv at skulle holde Grisen i Rumpen, naar den blev stukket; her skulde man vise sit Mandsmod, men det kneb somme Tider. En Gang, husker jeg, stod jeg og brølte om Kap med Grisen til stor Moro for Slagtefolkene. Men det gjaldt om at blive paa sin Post; thi som Belønning fik man de to Blærer af Grisene.
Naar nu Grisene var skoldet, blev de hængt op paa to solide Tækkestiger, og naar saa Opskæringen begyndte, og man havde faaet de to varme Blærer krammet tørre, gik man hen og fik fat i en stor Mursten og sad saa og ”balkede” dem godt igennem paa Stenen. Efter at de havde ligget et Par Timers Tid, blæste man dem op og stoppede nogle Ærter i dem — og saa et Baand i dem og i Løb med dem ud over Markerne i et muntert Kapvæddeløb. Vi kaldte dem for Rasleballoner.
JuleBagning
Aftenen før Bagningen skulde begynde, var det for en Gangs Skyld Moder, der indtog Pladsen for Enden af Langbordet; nu skulde hun til at støde Krydderier i den store, blanke Malmmorter, som havde sin Plads paa Bilæggeren; alle Krydderier var dengang hele, naar man fik dem oppe fra Købmanden i Nykøbing.
Og snart fyldtes Folkestuen af en livlig, krydret Duft og af Malmmorterens livlige Klang; det hele gav et behageligt Forbillede paa Julens Herligheder. Inden Bagningen havde i flere Aar vor Røgter, Mads Kristian kaldet, den betroede Post at sørge for Ovnens rigtige Opvarmning. Da Bagningen var fuldstændig afhængig af Ovnens rigtige Varmegrad, gjaldt det om, at den der var fyrmester, var kendt med Ovnen; og det var vor gode Mads Kristian tilfulde.
Paa en Bondegaard var det til dagligdags Rugbrødet, der holdt for, men i Højtiden kom Sigtebrødet til højbords. Og det var sandelig ikke smaa Portioner, der blev bagt; og Brødene var dobbelt saa store som dem, vi kender i Nutiden. Ligesaa husker jeg nogle gevaldige Julekager, i hvis Midte var trykt en Hest, og langs Kanten, med smaa Mellemrum, Hestehoveder; til at trykke disse Mærker blev brugt Haandtaget paa et Manglebrædt, der var udskaaret som en Hest og til at skrue af.
Men det af Julebagningen, som vi Børn var mest interesserede i, var Pebernødderne. Der blev bagt to Slags; de, der skulde bruges til at spille om, var nogle haarde Svende. Hver 5. Stykke Dej, som blev skaaret ud til disse, var dobbelt saa langt som de andre, og vi kaldte dem for Misser. Men der blev ogsaa bagt nogle mere velsmagende til selve Juleaften, rigeligt tilsat Honning.
Af Bagværk bagtes til Julen, foruden Hvedebrød, Klejner og smaa Kager, formet som Nisser og Hunde og Ænder, ikke altid lige heldige i Udførelsen! Og saa var der ikke at forglemme Æbleskiverne og Søsterkagen med Rosiner i.
Julebrygningen
Malt og Humle var de to Hovedbestanddele, der skulde bruges til Ølbrygningen. Paa Sognets gamle Bøndergaarde dyrkedes nok Humle, som kunde bruges, men de fleste brugte at købe Humlen af den fynske Kræmmer, som besøgte Sognet hvert Aar hen paa Efteraaret, eller de købte den paa Efteraars-Markedet i Nykøbing. For, som de gamle sagde: ”Den fynske Humle og sjællandske Malt gør ej Øllet stramt (beskt)”.
Malten blev afhentet paa Bryggeriet i Nykøbing, som i god Tid havde faaet vor Byg op til Brænding.
Den før omtalte gamle Røgter, Mads Kristian, forestod ogsaa Ølbrygningen; han havde et godt Ry paa sig som Ølbrygger, og blev brugt hertil paa Sognets Gaarde til Højtiden. Han tilvirkede 3 Sorter almindelig tyndt Hverdags-Øl og derefter kraftigt gammelt Øl; og som Jule-Øl kom han Honning i. Jeg mindes dette Øl endnu.
Mads Kristian kunde ogsaa den Kunst at lave Mjød af Honningen; og det blev nemlig, som det skulde være; naar Glasset var tomt, drev Fedtstriberne ned ad det; det var Tegnet paa den rigtige Mjød.
I næste drager familien på juleindkøb til Nykøbing
