Med og 6. og sidste del af ”Gamle” Martin Pedersens beretning om julen som dreng i 1860´erne – ønsker jeg alle et godt og lykkebringende Nytår.
I sidste uge blev julen fejret, og i dette sidste afsnit kan du læse om hvordan Nytåret blev fejret på gården i Gudmindrup.
Den 2. Juledag, var det Tjenestedrengens og Lillepigens Tur til Fridag, og de fik af deres Madmoder en lignende Portion som Karlen og Pigen Dagen før.
De Gamle spillede som sædvanlig Kort, medens Ungdommen søgte Dansestue, for denne Aften begyndte Julens Glæder at udfolde sig. Dengang kendtes Forsamlingshuse ikke. I den Gaard i Sognet, der havde den største Øverstestue, afholdtes Dans, hvor man for smaa Penge beværtedes med Smørrebrød og Snaps; og Dansemusikken, Violin og Klarinet eller Kornet, leveredes af Spillemænd fra Sognet eller Købstaden; disse Dansestuer holdt ud til hen paa Morgenstunden; de Gamle kaldte det for at gaa ”til Musik”.
Julens Mellemdage
Men det kunde ske, at Vejrliget med Snestorme lagde en Dæmper på at køre på Besøg, saa maatte Familien hygge sig inden Døre, og saa kunde disse Dage nok blive lange. Arbejde var selvfølgelig utænkeligt i Højtiden.
Saa maatte vi Unge se at faa de Gamle til at spinde en Ende (fortælle en Historie). Hjemme hos os paa Gaarden var Gamle Ane og Mads Kristian mægtig inde paa dette Felt, og de maatte saa holde for.
Jeg ser endnu tydeligt for mig den gamle Stue derhjemme i Skumringen. Ane sad paa sin vanlige Plads ved Bilæggeren; og ved Langbordet sad Mads Kristian, ofte med sin Bindehose — mange af de ældre Mandfolk strikkede dengang selv deres Hoser. Og vi andre langs med den lange Bænk ved Vinduet.
Og ude paa de smaa Vinduesruder piskede Sneen og Stormen. Af Historier, som Mads og Ane fortalte, var der f. Eks. den om Mordet i Højby Kirke selve Julenat, eller om Sagnet nede fra den gamle Borgruin Næsholm o. s. v.
Nytaarsaften
Denne Aften forløb lig Juleaften med Dug paa Bordet, og Maden var samme Slags; kun til Kvældsnadveren kom for første Gang Saltaalen paa Bordet. Men medens Juleaften var med Ro og Fred, var det modsatte denne Aften. Saa snart Aftensmaden var spist, kom der Uro i Blodet hos de Unge; de skulde ud paa Halløj! Og i Stedet for kom anden Ungdom til Gaarden og lavede Nytaarsløjer hos os. Disse blev altid lavet hos Venner. En saadan Aften skulde Kvindfolkene nok sørge for at være indendørs. Thi pludselig lyste og drønede det ude i Gaarden, naar der kom en Flok Karle med deres Muskedonnere og brændte dem af. Det var nu ikke altid lige ufarligt, og Fader var tit urolig; dér stod de store Halmstakke i Gaarden; gik der Ild i dem, var Gaarden prisgivet til Flammerne. Af andre Nytaarsløjer brugte man at sætte en Staaltraad i Vindueshaspen og gnide derpaa med en Pind; det gav en forfærdelig Rumlen i Stuen. Vi Børn lavede af Svineblærer Rumle- eller Gubbepotter. Det var blot Blæren strammet over en Krukke og i Midten en Gaasefjer; og naar man saa gned denne op og ned, kom der en morsom Lyd, som hørtes inde i Stuerne. Af andre Løjer blev det ogsaa brugt at slaa Potter paa Dørene; bedst var det, hvis man kunde se sit Snit til at linde Gang- eller Stuedøren og saa kaste hele Herligheden ind. Disse Potter var fyldt med Skaar, Aske eller Ærter blandet med Mel — saa meget Arbejde som muligt ved Oprydningen.
Men naar Natten faldt paa, og Folkene var gaaet til Ro, begyndte de grovere Nytaarsløjer, hvor der skulde Karlfolk til. En yndet Sport var det at skille en Vogn ad og bære den op paa Taget; saa fik Beboerne Dagen efter travlt med at faa det ned igen. Ja, det er ogsaa sket, at Vognen er blevet samlet helt oppe paa Taget. Engang var der lagt en Glasrude over Skorstenen nede paa Ole Fiskers Hus ved Stranden; han var ikke klar over det, og han kunde ikke forstaa, at der ikke var Træk i Skorstenen; for naar han saa op i den, var den klare Himmel ovenover. Der gik flere Dage, inden han opdagede Spøgen. Af mindre Løjer om Natten var der Flytning af Plove, Harver, Trillebører, Stiger, Retirade- Spande med Indhold o. s. v.
Men Nytaarsaften var særlig for de Ældre en Aften, som ogsaa stemte til Alvor. Hvad vilde det nye Aar bringe — godt eller ondt? Denne Aften kunde der tages mange Varsler, f. Eks. skulde den, der kom til at slukke Lyset paa Nytaarsbordet, dø, inden Aaret var omme. Tudede Uglen Nytaarsnat, brændte Gaarden, inden Aaret var omme. Sådanne Varsler kunde de Gamle berette mange af.
Glædelig Jul, Helsen og Sundhed!
(Aldersrentenyder Martin Pedersen, Nykøbing S.).
Og således sluttede ”Gamle” Martin Pedersen, som fortælling om Jule og Nytårstiden på en gård.
