På Algade hvor O´mallies i dag ligger lå Nykøbing Apotek gennem mange år. Bygningen som vi kender den blev bygget i 1906, men før havde apoteket haft til huse i en gammel bygning på samme sted.
Men lad os starte med starten. Den første apoteker hed Hans Chr. Hagen, han drev stedet indtil 1812 som en filial af Elefant apoteket i Holbæk. 1. maj 1807 overtog Samuel Wilhelm Stevenius Korsør apotek, men solgte det allerede året efter. Han indledte derfor et omfattende arbejde for at få apotekerbevilling i Nykøbing. Første skridt var at bosætte sig i byen, som samtidig var hans hustrus fødeby, hvilket også var gode argumenter, og hans hustru oprettede et såkaldt pigeinstitut i en ejendom, der lå ved siden af skolen oppe ved kirken. Da det ikke lykkedes ham med det samme at få bevilling, ernærede han sig som brændevinsbrænder. I 1810 fik han også bevilling til at holde herberg og gæstgiveri.
Da apoteker Hagen i slutningen af 1811 opgav sit filial-apotek i Nykøbing, benyttede Stevenius sig naturligvis straks af lejligheden og indsendte 20. december 1811 sin 5. ansøgning. Han meddelte heri, at han nu havde købt købmand Munthes ejendom, som Hagen havde lejet, og forpligtede sig til at vedligeholde sit apotek med varer, så han kunne forsyne by og omegn med de fornødne lægemidler. Ansøgningen anbefaledes nu af Hagen, byfogden og kirurg Lind, der også var byens postmester. Byfogden skrev, at gården lå særdeles bekvemt til apotek. Han anslog gården med jorder til mellem 30-40.000 rdl., eller ligeså værdifuld som apotekerne i Kalundborg, Holbæk og Roskilde. Den 22. april 1812 udfærdigedes kgl. resolution for anlæg af apoteket, og 28. april fik Stevenius endelig sin bevilling. Han skulle ifølge denne anlægge apoteket i nævnte gård og holde medhjælp. De ham tilhørende jorder skulle forblive samlede, så længe apoteket blev drevet i samme gård.
I danske Statstidende nr. 56 af 12. juli 1816 averterede Stevenius sin gård og sit apotek til salg ved offentlig auktion allerede 16. juli. Om gården skrives, at den for 9 år siden var nyopført og velvedligeholdt, foruden apotek og lejligheden kunne der også indrettes brænderi, hvortil han havde bevilling. Jorden bestod af 90 tdr. land, hvoraf det halve var dyrket agerland, samt en græslod, hvorpå var tørveskær og en stor sandlod mod Isefjorden. Det hele købtes omgående på auktionen af Johan Martin Conrad Brummerstedt. Stevenius blev formodentlig i Nykøbing, i hvert fald døde han her 17 år senere.
Helt frem til 1830 synes apotekerbevillingen at være knyttet til gæstgiveriet. Det var ikke ualmindeligt, at apotekeren fremstillede en bitter, som kunne vække folk til live i den tilhørende beværtning. Apoteket blev et sted, som var mere acceptabelt i den borgerlige bevidsthed end de almindelige og gemene knejper, der også lå mange steder i byen.
Denne type forretning fortsatte også under hans efterfølgere Brummerstedt, der købte apoteket for 18.000 rdl. Men allerede i 1821 gik han fallit, og apoteket blev igen stillet til auktion. En af panthaverne købte det og bortforpagtede det til. F. C. Knudsen, der havde apoteket indtil 1830, herefter havde Kiersing stedet indtil 1843, hvorefter Ludvig Degn drev apotek indtil 1855. Han købte i øvrigt stedet for 20.000 rdl., og det var også i den periode, at man skulle på apoteket, hvis man ønskede at købe fyrværkeri.
Dette billede er fra 1898. I døren til apoteket ses apoteker Emil Chr. Eilschou. I højre side ses det mørke hus med karnap, der måtte give plads, da Dr. Margrethesvej i 1914 blev ført igennem fra Jernbanepladsen.
Det blev herefter til 118 år under Eilschou-familien, startende med Christian Eilschou fra 1855 til 1905. Christian Eilschou måtte i øvrigt betale 30.500 rdl., for apoteket og tilliggende jord, som nu var kommet op på 40 tdr. land
Det er i 1906 under apoteker Cecilie Eilschou, der var apoteker fra 1905 til 1914, at den flotte bygning opføres. I perioden, hvor byggeriet foregik, flyttede apoteket til laden som hørte til apoteket i apotekerstræde (Svanestræde). Svanestræde hed førhen Bremmerbrostræde. Hvilket var meget beskrivende for strædets mangelfulde brolægning. I de mindre befærdede stræder som dengang kun var brolagt med stenbræmmer langs husene, hvorimod selve kørebanen var brolagt vej. Derfor beror det på en misforståelse når nogle mener at vide, at Bremer købmænd i gamle dage havde slået deres handelsboder op her. Nævnte stenbræmmer kaldtes også for borgmestersten, fordi øvrighedspersoner, der som oftest gik med de kendte fine sko med store sølvspænder, gerne gik på disse sten for at undgå strædets pløre. Men det var først i 1914, da byrådet bestemte, at alle byens gader og stræder skulle have navne, at navnet Svanestræde rigtig blev nævnt, i folkemunde var det blot Apotekerstrædet.
Fra 1914 overtog Emil Christian Eilschou jobbet som apoteker og det varer præcist 10 år, hvorefter sønnen Christian Cornelius Eilschou driver apoteket helt frem til 1974. Det var i øvrigt i 1928, at der blev indlagt elektrisk lys i hele bygningen. Emil Christian Eilschou var ud over at være apoteker også Nykøbings metrolog. Mange steder ses det i avisen, at Nykøbings meteorolog, når en måned var over, afleverede en oversigt til avisen over, hvordan den forrige måneds vejr havde været med hensyn til nedbør og solskinstimer.
Til stedet hører en historie fortalt af fhv. murermester Carl Andkilde, der senere flyttede til Canada, nærmere betegnet Toronto:
”På stedet residerede apoteker Emil Eilschou, som morede sig med at brygge forskellige morgenbittere. Postbud Abrahamsen, eller Valdemarsen (der har været lidt usikkerhed om han navn – men lad os bare kalde ham Abrahamsen) var en trofast gæst hos apotekeren på sin rute med morgenposten, og han sagde aldrig nej til en morgenbitter. Han var en mand af fast karakter. En dag efter indtagelsen af en ny bitter, jamrede han sig noget så frygteligt, så apotekeren blev helt forskrækket. Han beroligedes dog, da han hørte, at årsagen til postbudets jamren, var at denne hævdede, at hans nr. 2 bitter var løbet ned i samme ben som den første, hvorfor Abrahamsen hævdede nødvendigvis at måtte have to mere, naturligvis under løfte om, at de ville gå i det andet ben.
Som det vides kan den slags ”uheld” gentages, og det skete temmelig tit, så apotekeren fandt, at Abrahamsen burde have en lærestreg og bryggede en ny bitter, som han opfordrede Abrahamsen til at prøve. Den faldt i dennes smag. Da Abrahamsen fortsatte sin rute, måtte han imidlertid have ekstra fart på. Efter sigende efterlod han et brunt spor til sin bolig i Lindeallé. Fra den dag tabte han totalt lysten til apotekerens morgenbittere.”
Men Algade 33, har nu i over 100 år mere eller mindre set ud som da den blev bygget – og på stedet har der nu i over 200 år været mulighed for at kunne få noget at drikke.
Christian Cornelius Eilschou der drev apoteket helt frem til 1974.
Apoteker Eilschou (Chr. Eilschous far) i apotekets have i smuk Napoleon-attitude foran den meteorologiske station, som han benyttede meget. Manden med bowleren er ukendt.
