Bruddet på Ringholmdæmningen i 1935 – 2. del. – Hullet i dæmningen er 100 meter!

For at få et overblik så er her et billede af havnen, gasværket og en del af Nykøbing by. Forrest ses havnen, over den gasværket og stationen med den store hvide stationsbygning. Området mellem gasværket og stationen, er området hvor Kingsovej og Brorsonsvej ligger idag. Hele markområdet blev oversvømmet fra stationen, og helt ud mod Lergraven, Askehaven. Kigger man godt efter på billede ses der et lille skur ved dæmningen. I nedenstående billede er der zoomet ind på stedet.

På vandfladen rundt omkring gasværket svømmede koks overalt, og man spottede også enkelte død rotter i bølgerne.

Det er meningen at der senere skal komme en bog, om Ringholm og Hov Vig, så skulle du ligge inde med billeder eller andet materiale relaterende til dette, er du velkommen til at sende dem til mig. I det efterfølgende bringes der ca. 90% af materialet, således at alt kommer med i bogen.

Harald Petersens gård i Vangen var ligeledes under vand, og det samme gjaldt alle Harald Petersens marker. På disse ragede kun et par roekuler op som små øer. Slagteriarbejder Leschly Sørensens ejendom var fuldstændig omgivet af vand, men da huset havde en høj sokkel, gik det fri. Dog fik Leschy Sørensen ødelagt sin brønd, da saltvandet gik ned i den. Nogle høns blev reddet, men Sørensens bier måtte lide druknedøden. Da Sørensen selv gik fra sin ejendom, gik han i vand til op til skridtet. Vognmand Chr. Madsen og hans hustru Erna Madsen, var om formiddagen taget ud til havnen for at se på ødelæggelserne. På dette tidspunkt så det ikke ud til, at vandet ville stige op omkring deres gård, men inden de kom hjem, var dette sket. Man fik så travlt med at redde kreaturerne ud. Dette var ikke helt nemt idet flere af køerne faldt i afvandingsgrøfterne, som ikke kunne ses på grund af vandet. Kreaturerne blev bragt op i købmand Carl Jensens stalde (som lå der hvor kulturhuset/Biblioteket i dag ligger), medens grisene blev bragt i sikkerhed på loftet. Chr. Madsens såsæd gik også tabt – dette opbevarede han i udhusene som naturligvis også kom under vand. På strækningen fra Egenæs til vangen var jorderne ligeledes oversvømmet. Her havde husmand August Andersen en forpagtning under Ringholm. Avlsbruger Peter Hansens marker var også delvis dækket.

Kig fra jernbanen mod Gasværket. Gasværkets skorsten ses til højre i billedet. (Foto: Niels H Nielsen, Allerød)

Dæmningen ved Hov Vig også i fare

Dæmningen ved Hov Vig var også i fare, for bølgerne stod lige ind mod dæmning, som ellers ikke plejede at kunne modstå vandets kraft. Men heldigvis blev faren opdaget i rette tid. Bestyrer Nielsen, som i øvrigt havde foretaget flere inspektionsture på dæmningen, der adskiller Hov Vig fra Nykøbing bugten, blev meget forbavset, da han så vandet vælte frem ved Ringholm. Han alarmerede Hov Vigs ejer, Grosserer Ferd. Andersen, København, som tilfældigt var kommet på besøg om lørdagen og havde overnattet i sin sommerlejlighed. Der blev derefter ringet til sognerådsformand, gårdejer Christoffer Danielsen, Nakke, som omgående skaffede mandskab, der kunne komme og hjælpe. Der var jo nemlig fare for adskillige lavtliggende arealer, som hørte til gårdene ved Nakke. Da mandskabet mødte frem, blev de sammen med en masse sække, sendt af sted til dæmningen hvor man gik i gang med at fylde jord og sand i disse. Heldigvis var dæmningen så bred, at man uden risiko kunne tage materiale fra dæmningen. Sækkene blev herefter anbragt på de mest udsatte steder. Der blev arbejdet hele natten. Da vinden senere på aftenen drejede, så bølgerne kom til at gå på langs af dæmningen, blev det mere vanskeligt. Der blev holdt vagt på dæmningen hele natten. Avisen var ved 23-tiden i kontakt med fru. Nielsen pr. telefonen, og hun kunne fortælle, at hendes mand netop havde været hjemme for at få det første måltid. Det nederste stykke af dæmningen var hårdest ramt, og her kæmpede 7 mand. Men vejrudsigten lovende, at vinden ville løje af, så det værste havde man nu oplevet.

Møllen er nu væk – sikkert for altid.

Som tidligere nævnt, havde den hollandske mølle på dæmningen, der havde malet mel siden den blev opsat, efter at par storme ikke fungeret. Da man samtidig ville pumpe vandet ved hjælp af en rigtig eldreven pumpe, havde flere i byen tænk på at bevare mølles om et minde – for møllen var kendt som et af byens varetegn. Derfor havde blandet andet stationsforstander Windeløv, på vegne af turistforeningen og urmager C. C. Andersen, der var en af byens store skatteydere og som havde store jordarealer ved Isefjordsvej, på eget initiativ arbejdet for sagen, men disse kræfter var spildte nu, hvor man flere steder på Ringholms jorde kunne se rester af møllen svømme rundt. Zonen redningskorpset havde beset de tilbageværende rester af den gamle mølle, med henblik på at, redde så meget som muligt.

Gasværket ramt

Driftsbestyrer Eriksen på gasværket udtalte: ”Allerede i morgen tages der fat på at pumpe vandet ud fra værket. Jeg blev alarmeret kl. 07:00 og allerede en time senere kunne jeg se, at værket ville blive oversvømmet. Så byens borgere kunne lige nå at få morgenkaffen inden vi måtte lukke ned og flygte ud af gasværket, som nu lå som en ø i vandet. ” Eriksen havde selv udtalt sig kritisk, omkring arbejdet ved dæmningens pumpeanlæg. Driftsbestyrer Eriksen ringede til SNS (Sindssygehospitalet) og Amtssygehuset, for at fortælle dem om situationens alvor, og at der snart vil blive afbrudt for gassen. Til spørgsmålet om der på noget tidspunkt var fare for eksplosion, svarede Eriksen: ”Ja i allerhøjeste grad. Vi var opmærksomme på faren, og lod fyrene gå ud og lukkede dem herefter ned. Faren for eksplosion var hermed overstået. Hvornår gassen kommer igen, afhænger af at vandet er sunket så meget, at vi allerede i morgen kan begynde at pumpe ventilbrøndene tomme. Brandvæsenet har lovet at assistere. Når dette er gjort, kan vi begynde at udtørre ovnene og varme dem op, men der er en vis risiko ved at forcere dette, så om otte dage er det allertidligste, vi kan vente at genoptage driften – og måske vil der gå længere.”

Gasværket ved Gasværksvej, dæmningen ses i baggrunden. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv, Odsherred)

Det store spørgsmål var, om ovnene havde taget skade af at blive lukket så hurtigt ned. Man ventede nu på at vandet ved egen hjælp kunne trække sig så meget tilbage, at man kunne begynde at pumpe vandet væk. Et alternativt kunne være at gå i gang med at lave en dæmning omkring gasværket, hvilet skulle vise sig ikke at blive nødvendigt. Det værste der kunne ske, var endnu mere storm, så der kom endnu mere vand ind, og i øvrigt håbede man på, at man hurtigst muligt kunne komme i gang med en renovering af dæmningen. Først når dette var foretaget, kunne man sove roligt om natten. Driftsbestyrer Eriksen, var heller ikke sen til at komme med en kommentar omkring dæmningsbruddet som han jo op til flere gange havde advaret om. Men bitterhed i stemmen sagde han, at såvel den nuværende som den tidligere ejer, havde udvist en utilgivelig forsømmelighed ved vedligeholdelse af dæmningen. Han fortsatte: ”Ingen af de forskellige pumpeanlæg, som har været derude, er blevet passet. Det ene efter det andet er forfaldet, og da de fornyelig påbegyndte et nyt anlæg, blev der ved dette arbejde udvist en ganske forfærdelig ligegyldighed. Da de sænkede de gamle rør gennem dæmningen, lod de åbningen stå utildækket i over et døgn. Jeg havde gjort opmærksom på faren ved denne manøvre. Ligesom jeg påtalte det, da sneglen blev sænket, men der blev ikke taget hensyn dertil. Det må siges, at dette arbejde er blevet ganske hensynsløst udført. Det skete kunne have været afværget ved en ganske ringe bekostning, som slet ikke stod i forhold til den tilstedeværende risiko. ” ”De mener altså ikke, at det er det usædvanlige højvande, der er skyld i bruddet? ”, spurgte journalisten ”Der har ikke de sidste dage været usædvanligt højvande, ikke mere, end hvad vi så tit har haft, men dæmningen var blevet svækket af det udførte arbejde. ”, sluttede Eriksen.

Vandværket ramt

Byens vandværk, vandværk 1, det ved siden af gasværket, blev også ramt af katastrofen. Vandværket stod normalt for halvdelen af byens vandforsyning, men de elektriske installationer i vandværket havde fået vand. Man vurderede, at der ville gå dage inden produktionen igen var normal. Vandværk II – det i Rørmosen stod for resten af produktionen. Sindssygehospitalet, som under normale forhold kunne aftage det som svarede til det ene vandværks produktion, havde indskrænket sit forbrug, så meget det var muligt. Byens øvrige vandforbrugere modtog også en besked, hvor der opfordres til at spare på vandet. Det var den eneste måde, hvorpå man kunne undgå vandmangel. Alene ødelæggelsen på vandværket, ville blive en kostbar historie for byen.

Sindssygehospitalet og Amtssygehuset må undvære gas

Byens store arbejdspladser var uden gas og det betød bl.a. problemer med madlavningen på Sindssygehospitalet og Amtssygehuset. På Sindssygehospitalet, valgte man at gå i gang at bruge det gamle dampkøkken, til at lave maden på, men på afdelingerne kunne der ikke laves mad. Hospitalet havde allerede indgivet en ansøgning til direktoratet om 30 Bess-petroleumskomfur. Maskinmester Kragh, hvorunder opvarmningsapparater hørte under, var meget fortvivlet. Han havde aldrig stået over for en så hjælpeløs situation som denne. Primusapparaterne kom til ære og værdighed igen og byens købmænd fik også travlt. Politifuldmægtig Fugl ophævede omgående helligdagsloven, så de handlende fik lov til at sælge petroleum og sprit, og der blev berettet om en stor efterspørgsel. Alene Amtssygehuset var aftager af en stor mængde. Og det var lykkes økonom Nielsen at hamstre 5 primusapparater. Teaterdirektør for det kongelige teater Ivar Schmidt og fru lærer Hansen, fra Nykøbing, havde i deres sommerhuse to store primusapparater som de stillede til rådighed på sygehuset. I de private hjem, hvor man ikke havde primus, kunne en petroleumskakkelovn i hvert fald få kaffevandet i kog, og kedlerne til kakkelovnene kunne også bruges for at få kogt vandet. Et tørspritapparat kunne, med lidt tålmodighed, bruges til at riste bacon og spejle et æg på.

Oversvømmelsen – et stort tilløbsstykke

Rygterne i byen var gået hurtigt, ikke mindst fordi byen ikke havde gas, så valfartede borgerne i byen til dæmningsbruddet, og mange fik taget billeder af katastrofen. Dæmningsbruddet blev også nævnt i radioavisen, og journalister og folk fra nabobyerne ville også kigge nærmere på hvad der var sket. Socialminister Steincke med familie var at se blandt tilskuerne. Ligeledes kom også kreditkassedirektør Alex Jensen, som var ledsaget af kreditkasserepræsentant og godsforvalter Carl Jensen fra Fårevejle. Allerede ved deres ankomst, blev de kontaktet at flere, som ønskede besøg, på grund af, at de allerede havde konstateret skader. Blandt de mange fremmødte tilskuere, kunne man høre at snakken om ansvarets placering for denne katastrofe. Der var stor enighed om at der burdes føres tilsyn med dæmningen, når der udføres reparationer, ikke mindst fordi mange var afhængig af dæmningen holdbarhed. En større mængde mennesker stod ved gasværket, og snakkede og da assistent Bendtsen viste sig, kom spørgsmålet også omgående ”Hvornår får vi gas igen?”. Sit gode humør havde han, på trods af situationen, da han svarede ”Når vorherre tager vandet tilbage”. En anden ting der blev snakket om i grupperne af mennesker, var hvor meget skade markerne havde taget, nu de var blevet overskyllet af saltvandet. Også her var det afgørende, at få genopbygningen i gang hurtigst muligt. Når denne så var blevet genetableret, ville det store ønske være en masse regn, så saltvandet kunne blive skyllet ned i jorden.

You may also like

More Stories