I den kommende tid vil vi kigge lidt på de forskellige ejere af Ringholm. Billedet viser Ringholm slot under opbygningen – man brugte primært lokale håndværkere.
I det efterfølgende om familien Schytte, tages der udgangspunkt i flere breve og billeder, som aldrig har været offentliggjort før.
Det er meningen at der senere skal komme en bog om Ringholm og Hov Vig, så skulle du ligge inde med billeder eller andet materiale relaterende til dette, er du velkommen til at sende dem til mig. I de kommende artikler bringes der ca. 90% af materialet, således at alt kommer med i bogen.
Da det første areal var inddæmmet, købte overretssagfører Carl Frederick Vilhelm Schytte i 1873 det og selve Ringholm øen, og her opførte han den smukke hovedbygning, hvis materialer var hentet fra en nedrevet teknisk skole på Kongens Nytorv i København. C.F.V. Schytte havde tidligere siddet i folketinget i et par år, da han i juni 1864 blev valgt ind, da hans far Frederik Vilhelm Schytte forlod folketinget.
Faderen var en kendt handelsmand. Mens han var i folketinget var han med til at underskrive Danmarks Riges Grundlov. Han blev senere Ridder af Dannebrog og endte sine dage som velhavende på landstedet Sindshvile på Frederiksberg. Det fortælles om ham, at ham at han var en begavet, åndslivlig mand, med selskabelige talenter og meget afholdt hvor han kom.
C.F.V. Schytte blev gift med den islandske Ausa Høhling og de havde ord for at være Københavns smukkeste par. Han gjorde en flot karriere som overretssagfører og byggede godset Ringholm. Schytte begyndte sin løbebane som Herredsfuldmægtig i Jylland, under krigen i 1864 blev han amtsmand, og fik efterfølgende Ridderkorset for sin fortjenester under de vanskelige forhold. Var for en kort tid borgmester i Holstebro, men flyttede i 1870´erne til København hvor han nedsatte sig som overretssagfører. Jobbet som overretssagfører gav godt med penge, men de gode år stoppede, og han begyndte at sætte penge til i de arrangementer han var med i. Derfor afhændede Schytte de forskellige forretningsforetagender og koncentrerede sig om Ringholm.
Schytte havde været ejer af flere værtshuse samt badeanstalten i Charlottenlund. Han var med i Tivolis og Casinos Bestyrelse. Samme år som familien køber Ringholm, får de datteren Henriette, og i forvejen havde de datteren Frida på 3 år. Pigerne var begge mørkhåret, med flotte brune øjne. Men her hørte ligheden også op. De to piger, kommer til at leve hver deres liv – mere om det senere.
Familien Schytte førte i sit elegante og herskabelige hjem i Ny Vestergande 17, et meget gæstfrit hus, og når han sammen med sin frue, og 2 døtre kørte i sin ekvipage, blev de fulgt af mange beundrende blikke. Det fortælles, at ægteparret gik for at være Københavns smukkeste par. Hovedbygningen, som borgeren fra Nykøbing ret hurtigt døbte til ”Slottet”, fik spir, kviste og karnapper, med veranda og en balkon der løb langs sydsiden af bygningen. Her blev desuden anlagt have og park. Efter endnu en tilbygning, endte slottet med i alt 18 værelser. Hovedbygningen blev placeret mod syd. Placeringen på øen gjorde at slottet lå med en smuk udsigt ud over Nykøbing fjord. I den store have havde Schytte selv plantet hvert eneste træ. Der var således altid læ uanset hvor man befandt sig i haven.
Turen fra København til Nykøbing, har uden tvivl foregået via skib. Nykøbing Havn havde på det tidspunkt, færgeforbindelse med København. Det var DFDS, som sejlede på ruten og gennem årene, har skibe som Zephyr, Veile, Horsens og Isefjorden sejlet fra København til Nykøbing, med afstikkere til Roskilde, Holbæk og Frederikssund, afhængig af rute og skib. Fra 1899, må man formode, at familien begyndte at tage jernbanen, da strækningen mellem Holbæk og Nykøbing åbnede.
Indbyggerne i Nykøbing, lagde mærke til beboerne på Ringholm, det var specielt moderen Ausa Schytte (f.Høhling), som blev beskrevet som en fornem dame, med et flot hvidt år. Kigger man i folketællingen, så viser den at familien Schytte kun benyttede Ringholm som sommerhus. De er hele tiden tilknyttet adressen i København. I folketællingen i 1885, fremgår det også, at Ausas mor, den 64 årige Frida Hohlenz, der på det tidspunkt er blevet enke, er flyttet ind hos sin datter.
Til Ringholm hørte godt to hundrede tdr. land, fortrinsvis frugtbar dyndjord, men også eng, der blev afvandet ved hjælp af kanaler og pumpeværk. Der blev også bygget flere avlsbygningerne og indrettede et mejeri. Dyrlæge Schou Nykøbing, blev senere ansat som forvalter, og bestred denne stilling i en årrække.
Brevet fra Johanne til sine forældre
Johanne sender i juli 1880 et brev til sine forældre. Hun starter brevet med ”Kjære Forældre – Vi have det rigtigt godt på Rejsen”. Her menes rejsen fra København til Nykøbing, nærmere betegnet Ringholm. I brevet omtaler hun en Andrea. Denne Andrea er hendes søster og Johanne er den senere hofpianistinde, Johanne Amalie Stockmarr (21.4 1869 – 4.2.1944). Andrea må derfor være Andrea Stockmarr (27.5.1866 – 4.2.1918). Johanne omtales flere steder som Fridas barndomsveninde.
Udsnit af brevet fra Johanne til hendes forældre. Kvaliteten er ikke den bedste. Brevet er fra 1880. (copyright: Familien Bastiansen)
For at finde ud af, hvem forældrene er, som de to søskende skriver hjem til, kan vi få hjælp i Dansk Musik Tidsskrift fra 1944, hvor Niels Friis gennemgår den store musikerslægt Stockmarr i Danmark. Niels Friis har lavet følgende beskrivelse af familien, i 1944, efter at Johanne dør efter kort tids sygeleje. Her skriver han bl.a.
Johanne Stockmarr var Datter af Kapelmusikus Ferd. Stockmarr og Hustru Anna Emilie Raun; for hendes Betydning for dansk Musikliv er der gjort Rede saa ofte, at Hovedlinjerne i hendes Karriere maa forudsærtes vel bekendt, ikke mindst i dette Tidsskrifts Læserkreds. Der skal her kort peges paa, af hvor usædvanlig Karakter denne Karriere i Virkeligheden var. I en ung Alder var Johanne Stockmarr en fuldt færdig Kunstnerinde, og det forundtes hende gennem mere end et halvt Aarhundrede med usvækket Kraft at virke som Solist paa fremskudte Poster i vort Koncertliv; hun blev derved Bærer af store og stolte Traditioner i dansk og nordisk Musik, Traditioner, der rakte helt tilbage til Edv. Helsteds, Hartmanns, Gades, Griegs og Nerudas Dage, og alene derved kom hun i de senere Aar til at staa som en af dansk Musik centrale Skikkelser….
Johannes og Andreas far, er kapelmusikus Ferdinand Stockmarr og moderen er Anna Emilie Raun – hun gifter sig senere til navnet Stockmarr. I Niels Friis gennemgang om musikerslægten Stockmarr skriver han følgende:
Violinisten Ferdinand Tycho Nicolai Stockmarr, der var født i 1835. Han uddannede sig hos Tidens førende Violinister – han var bl.a Elev af Jos. Joachim og blev i 1861 Medlem af det kongelige Kapel, hvor han i Aarene derefter var en solid Kraft ved Primo-Violinist-Pultene. Han vandt hurtigt et Navn som en fortrinlig Pædagog og fik et overordentligt stort Antal Privat-Elever; disse i Forbindelse med de Timer, han havde paa det kgl. Blindeinstitut, og som han satte stor Pris paa, optog hele hans Dag fra Morgen til Aften; han spillede ogsaa en Del til Koncerter i »Kæden« og Frimurerlogen, indenfor hvilken han var et skattet Medlem. I Sommeren 1884 afgik han kun 49 Aar gammel ved Døden.
Johannes far er den ene af Fridas Schyttes private undervisere. Det forklarer derfor det nære venskab mellem familien Stockmarr og familien Schytte på Ringholm.
Og således kom vi frem til brevets indhold.
Johanne og søsteren Andrea er i juli 1880 på Ringholm (4 år før deres far dør). De er sandsynligvis på sommerferie – hvorfor hun skriver hjem til sine forældre. Frida er på det tidspunkt 8-9 år gammel og Johanne et par år ældre. Turen til Ringholm foregik med skib, da Johanne skriver at hun var blevet lidt søsyg. Johanne skriver også, om at de på turen også mødte Hr. Paludan og hans bror. De skulle også til Ringholm. Johanne skriver også at de har spillet Chroquet (kroket) hver dag. Sankt Hans, blev på det tidspunkt fejret med raketter, som om aften blev sendt ud over fjorden. Johanne fortæller også at hun og søsteren Andrea havde været i byen og besøge tante Camilla og tante Alvilda. Doktor Holst – som var byens læge, havde været til middag på Ringholm sammen med dennes søster Åse. Fru Holst var i Sverige, med deres børn Julie og Poul.
I brevet slutter Johanne af med at forældrene skal hilse Albert – som er en af Johannes søskende. Johannes omtale af personerne Holst og tante Camilla og tante Alvilda, leder tankerne hen på at hun færdes ofte i byen, og måske er der flere relationer, som vi ikke ved, men det kan man kun gisne om.
Frida skrev i 1882, hvor hun er ca. 10-11 år gammel, et brev som var sendt fra Ringholm til Johanne.
Frida skriver at Signe var blev søsyg, som den eneste af alle passagerne. Signe, som Frida omtaler, kan næsten kun være stuepigen, af samme navn, der på det tidspunkt, ifølge folketællingen i 1880 var ansat hos Schytte. Hun tog med Frida fra København til Nykøbing, hvilket virker naturligt, da Frida kun var omkring 10-11 år på det tidspunkt. Frida kommer også ind på sin interesse, for det netop nyopførte mejeri på Ringholm, hun skriver bl.a. ”I denne tid er jeg hver dag nede i mejeriet for rigtig at lære hvorledes det gaar til”. Hun kommer også ind på, at hun have været ude at ride for første gang, hvilket havde givet problemer med snørrelivet, som have gnavet på hendes chemise, og givet hende et sår, der havde været meget smertefuldt.
I brevet nævner hun også Henriettes fødselsdag, hvilket så må være hendes 7-8 års fødselsdag. Hun fik mange presenter (gaver) nævner Frida: ”Af far fik hun jo hesten”. Et ”jo” der vidner om, at det ikke var en overraskelse, men noget flere i familien havde været med til at planlægge. Allerede her ses Henriettes interesse for dyr. Af sin mor fik hun et tøndebånd og et sjippetov, og bedstemor giver en kniv. Frida skriver også, at hun af Ester fik et lommetørklæde.
Ifølge traditionen, så spiste alle de ansatte og familien sammen når et familiemedlem havde fødselsdag, for som Frida skriver ”Folkene var som sædvanlig oppe at spise til middag sammen med os”. Senere kørte familien en tur i Annebjerg skov. Da de kom hjem, fik de chokolade og afsluttede med en tur på Ringholms marker.
Familien Schytte, havde som tidligere omtalt 2 døtre. Henriette kommer vi ind på senere men lad os se lidt på datteren Frida (31.3.1871-29.4.1948) som allerede i seksårsalderen viste store evner inden for violinspil.
Frida var vidunderbarn og før sin konfirmation havde hun fået en stradivarius af sin far, den ene af kun to som fandtes i København. Hun modtog, sin tidligere nævnt violinundervisning af kgl. kapelmusicus Ferdinand Stockmarr, og efter denne død i 1884, var det Valdemar Tofte som stod for undervisningen. Hun afsluttede uddannelsen ved musikkonservatoriet i Paris som kun 18-årig i 1889. Ferdinand besøgte familien Schytte om sommeren på Ringholm, hvor han fortsatte med at øvede med Frida. Selv boede Ferdinand hos garverfamilien Schacke på Algade i Nykøbing.
Meget denne information, ved vi fra Jenny Margrethe Schacke, der var uddannet lægeautoriseret massøse og sygehusgymnast. Hun blev født den 12. januar 1899 i Nykøbing Sjælland som datter af garvemester Ludvig Filip Flori Schacke og hustru Julie Nikoline Marie, født Brundemann, som havde gravergården på Algade 16. Netop familien på Gravergården kom til spille en vigtig rolle for den nye familie som flyttede på Ringholm.
Jenny Schacke blev i 1920 uddannet fysioterapeut. Hun var massøse og sygehusgymnast på Amtshospitalet samt for private klienter. Hun havde en stor interesse for slægtsforskning, og var en kendt person i gadebilledet. Hun var også kordame i Nykøbing Sj. kirke og blev siden bibliotekar ved folkebiblioteket i Nykøbing. Her ydede hun den ekstra service, at køre rundt på sin cykel og udlånte bøger til byen ældre. Gravergården blev i 1927 erhvervet af William Geppel, hvis søn Heinrich Geppel i 1956 overtog bygningen.
I vinterperioden fortsatte undervisningen for Frida i København hos Ferdinand. Siden holdt hun mange koncerter i ind- og udland, under navnet Frida Scotta, da man i udlandet havde svært at udtale Schytte. Hun var et stort talent og ikke nok med det, så blev hun beskrevet som en blændende skønhed, med en slank og yndefuld skikkelse og et dejligt ansigt med store mørke og sjælfulde øjne. Moderen fulgte Frida, når hun var i København for at spille, ligesom hun også fulgte hende på turene i udlandet. Da hun i 1889 holder sin debutkoncert i Casinos store sal, var det med rosende ord fra musikanmelderne. Hun blev kejserlig russisk hofviolinist og giftede sig i 1897 med den østrigske kunstmaler Friedrich von Kaulbach.
De før 3 børn: Doris, Hedda og Mathilde
Siden optrådte hun også under navnet Frida Kaulbach. Friedrich von Kaulbach var en meget anerkendt maler, og de bedste af hans værker var dem af hans hustru og børnene.
Familien von Kaulbach. (Lokalhistorisk arkiv, Odsherred)
Frida måtte efter hans ønske holde op med at give offentlige koncerter. En undtagelse var dog, når hun én gang hvert år besøgte Ringholm, ofte sammen med familien. Så gav hun koncert på Hotel Phønix i Nykøbing sammen med hendes barndomsveninde hofpianistinde Johanne Stockmarr. Under familiens ophold på Ringholm, får Friedrich von Kaulbach, da også malet et billede på Ringholm med Isefjorden i baggrunden. I 1920 dør Friedrich og Frida giftede sig ikke igen, men blev boende i München. Den 29. april 1948 -død Frida i Bayern i Tyskland
