Det kan virke underligt i disse Corona tider at skrive om en pandemi, som hærgede verden for 100 år siden. Men når man ser på hvad der skete, da Den Spanske Syge hærgede, så er der faktisk rigtig mange lighedspunkter. Det er hård læsning, nu er du advaret og Odsherred gik ikke fri. Men første starter vi lige med starten.
Det er 100 år siden, at Den Spanske Syge (omtalt som Den Spanske) raserede, og fra 1918 og et par år frem slog pandemien op til 50 millioner mennesker ihjel i hele verden. I Danmark døde der mellem 12.000 og 15.000 mennesker.
I oktober 1918 kunne denne plakat ses hængt op rundt omkring i Danmark incl. Odsherred. Det var den bedste måde, sammen med avisen, at brede budskabet på. Der er flere gengangere set i forhold til anbefalingerne omkring Corona. Tankevækkende.
Den gang var den hurtigste kommunikation mellem mennesker enten via avisen eller via post. Det gav i sagens natur nogle udfordringer set i forhold til i dag hvor internet og pressemøder samt massiv tv-dækning er en naturlig del af en hverdag. Muligheden for at reagere hurtigere er meget nemmere i dag.
For 100 år siden flyttede man sig langsommere – hvorfor smitten også blev registreret langsommere og man kunne næste følge den fra by til by.
Det var primært i aviserne, man for 100 år siden, kunne hente de fleste informationer om hvordan det stod til i Odsherred og omegn under Den Spanske Syge. Artiklen er bygget op omkring fortællinger i avisen og eget materiale. Hertil kommer andre artiklen om den Spanske syge – kildeangivelse er bagerst.
Man har delt Den Spanske Syge op til 3 bølger:
1. bølge – fra juli 1918 til september 1918 – blev der anmeldt omkring 80.000 tilfælde.
2. bølge: Oktober 1918 til april 1919 – anmeldtes omkring 650.000 tilfælde.
3. og sidste bølge – fra januar 1920 til april 1920 – førte til 170.000 anmeldelser
Den Spanske Syge omtales som ‘alle pandemiers moder’ i den forstand, at den er den værste af fem influenza-pandemier fra 1889 til 2009. Så må vi se hvordan det ender med Corona pandemien når vi kommer over på den anden side.
Man blev smittet via kropsvæsker – primært via dråber fra hoste, nys og lignende altså på sammen måde som Corona.
Den første smittede menes at være Albert Gitchell, som var kok på en kaserne i Kansas i USA, og som blev syg i marts 1018
En gruppe soldater begynder pludselig at bløde ud af munden og ørerne. På kasernen gik der beretninger om at mændene klagede sig, talte i febervildelse og kastede sig rundt mellem blodige lagner. Mange af dem havde en blålig farve i ansigtet.
Foto: Otis Archives/National Museum of Health and Medicine
I starten frygtede man at pesten var kommet til bage. Når døde patienter blev undersøgt, kunne man konstatere at lungerne var ødelagte og fyldte med blod. “Det må være en ny form for infektion,” sagde en læge. Patienterne blødte fra munden, næsen og ørerne. Nogle hostede blod op under anfald, der var så voldsomme, at de fik revet mavemuskler over og ødelagt brusken ved ribbenene.
I de sidste stadier af sygdommen var lungerne så ødelagte, at patienten blev blå på fingre og i ansigtet på grund af iltmangel.
Tusinder af mennesker strømmede til for at arbejde i krigsindustrien og stimlede sammen i byer, der slet ikke havde boliger nok til så mange mennesker. Flere fabrikker arbejdede i døgndrift, og arbejderne delte værelse, og seng, da de arbejdede og sov på forskellige tidspunkter. Sygdommen have med andre ord de bedste forudsætninger for at sprede sig.
Sygdommen havde med ét udviklet sig fra et lokalt fænomen på kasernerne i Kansas til en pandemi – en verdensomspændende epidemi. Smitten spredte sig med menneskene – via skibsruter, landeveje og jernbaner og i forsamlinger.
Tværs over USA kunne man i byernes stille gader møde spøgelsesagtige skikkelser; politibetjente i lange mørke frakker og hvide masker for ansigtet. De sørgede for, at reglerne blev overholdt; ingen adgang til offentlige transportmidler uden maske, ingen forsamlinger og ingen spytten på gaderne. “At spytte betyder død,” advarede store plakater. I nogle dele af landet blev det forbudt at give hinanden hånd.
Ingen havde kræfter til at tage sig af ligene, der hobede sig op. Lighusene blev hurtigt overfyldte, så de døde blev lagt under is udenfor eller blev liggende hjemme – ofte isoleret fra husets eller lejlighedens øvrige beboere. Bedemændene manglede kister, og graverne var enten selv syge eller nægtede at komme i nærheden af nogen, der var døde af “den spanske syge”.
Franskmænd gik på gaden for at opfordre alle til at gå med maske. I Frankfurt døde mere end hver fjerde af alle, der blev indlagt med sygdommen. I England kom “den spanske syge” “som en tyv om natten”, skrev George Newman, landets ledende militærlæge, i den officielle rapport om epidemien.
Overalt i Europa blev skoler lukket, og forsamlinger forbudt, mens krostuer, gymnastiksale og forsamlingshuse blev inddraget til nødhospitaler. Sygdommen ramte bredt og berørte stort set alle dele af samfundet.
Lægestanden stod fortsat uforstående over for “den spanske syge”. De undrede sig over, hvorfor den, i modsætning til tidligere epidemier, slog hårdest til blandt de yngste og stærkeste. Normalt døde flest børn og gamle, men denne dræber havde en forkærlighed for de 5 til 45-årige.
I Italien fik flere patienter mælkelavementer iblandet en dråbe kreosot (et stenkulstjærebaseret stof, der blandt andet bruges til træbeskyttelse) hver tolvte time. Gamle midler som kopsætning og åreladning blev hentet frem fra den medicinske glemmebog.
En familie mente, at de holdt sig raske, fordi huemoderen serverede løg ved alle måltider. Tusinder af børn blev tvunget til at snuse salt op i næseborene.
”For at undgå smitte bør man holde sig væk fra steder med mange mennesker, som fx markeder, teatre og overfyldte jernbanevogne. Den bedste kur er at gå i seng og ikke bekymre sig”.
Blev man smittet gik det hurtigt. Fra at være helt rask blev man i løbet af måske blot en halv time så syg, at man hverken kan stå eller gå. Og mens man lå svækket i ugevis har andre sygdomme frit spil. Hvis lungebetændelsen ramte, var der ingen kur, og døden blev den mest sandsynlige udgang.
Mens det var sommer, hærger smitten verden over. Bagefter var det som om, den slap sit tag. I august og september var næsten ingen syge, men i efteråret gik det helt galt.
I Odsherred kan abonnenter af de lokale aviser følge med Den Spanske Syges hærgen. Aviserne prøver at opdatere på bedst mulig vis. Den 4. juli 1918 kan man læse at Den Spanske Syge har nået Danmark. Man kan læse at den er blevet ført hertil fra Berlin. Det var stadslæge Morten Knudsen fra København, det fik besøg af en patient som havde mødt en mand der havde været i Berlin. Altså havde man her patient 0.
Fredericiagade i København – et af de mange nødlazaretter der blev indrettet.
Et par dage senere kan man læse at der nu er konstateret flere tilfælde i København. En familie på Østerbro menes at være blevet smittet da de har modtaget et brev fra udlandet. Man kan læse at inkubationstiden – altså tiden mellem man er blevet smittet og sygdommens udbrud er 48 timer. En læge sammenligner sygdommen med den i 1889 – den såkaldte vinterepidemi. En læge kan berette at i Amerika breder sygdommen sig med hastig fart.
Der meldes nu om daglige tilfælde af De Spanske i aviserne. Lægerne anbefaler varme og sengeleje som det bedste middel. Hver morgen, middag og aften skal man gurgle ganen med et gram citronsyre og en liter kogt vand. Den 10. juli 1918 har smitten ramt Landbohøjskolen og flere store kontorer. Dagen efter kan man berettet om over 60 tilfælde i Roskilde. Der begynder nu at komme indrapporteringer ind om døde. De første der berettes om i avisen, er fra København og der er tale om to personer fra samme familie.
Den 22. juli er københavnske fængsler ramt og flere dødsfald følger. I Holbæk er de første personer der bliver ramt af Den Spanske Syge alle fra batteriet ved Dragerup. Her havde man registreret 10-15 tilfælde. De blev isoleret og får maden bragt ud. Kasernen i byen er også ramt med 11 personer der har fået konstateret Den Spanske. Den 27. juli er 22 ramt på kasernen. I august er antallet der er smittet ned Den Spanske Syge i København 1491 (644 mænd og 501 kvinder). Mens der rapporteres om dødsfald i Holbæk – er smitten nået til Svinninge – således er 82 i sognet smittet. I oktober måned registreres der flere og flere dødsfald i Holbæk – over 200 soldater på kasernen er smittet og smitten har også ramt selve Holbæk indre by og kort tid efter meldes der om de første dødsfald blandt den civile befolkning. Sandby, Gislinge og Kundby er også ramt.
Den 22. oktober 1918 kunne man i avisen læse om det første dødsfald i Odsherred. Snedkersvend Alex Nielsen fra Brent, der til dagligt arbejdede hos snedkermester Nielsen i Nykøbing blev det første offer for Den Spanske syge. Det vil sige at der går 3 måneder fra den første registreres syg i Holbæk til Odsherred bliver ramt. I følge opdelingerne så undgik Odsherred således den første bølge, hvor i mod Holbæk oplever slutningen på 1. bølge.
Man kan kun blive påvirket af de sørgelige historier i Avisen. I Holbæk bukker Gartner Lindhards kone under for Den Spanske. Hun var den eneste der kunne forsørge familien, da gartner Lindhard selv have tuberkulose. Hun arbejdede i gartneriet om dagen og tog vagter på sygehuset om natten for at forsørge familiens 8 børn. ”Hvorledes skal det da gå, når den der tjente til føden, er revet bort”, slutter avisen.
Der opfordres nu til at man ikke deltager i offentlige møde. Afholdelsen af offentlige møder, biografteatre og andre former for underholdning anbefaler herredsfoged at stoppe – men det skal ske i en dialog med amtslæge Kirkegaard. Man må også selv gøre en indsats opfordrer avisen.
Del 2 fortsætter her:
Kilder:
Odsh. Wiki
Professor Lone Simonsen, RUC. VIDEN OM DEN SPANSKE SYGE
Tak til Dansk Sygeplejehistorisk Museum for en meget inspireret artikel.
Illustreret videnskab.
Finans.dk
Scheel, Victor. Influenzaen. Ugeskrift for Læger nr. 45 1918 s. 1766-1772
denspanskesyge.dk
Buchholtz, Johannes. Om Influenzaepidemien blandt Funktionærerne paa Bispebjerg Hospital. Ugeskrift for Læger nr. nr. 15 1919 s. 651-654
Heuch, J.C. Charlotte Munck. Tfs nr. 17 1932 s. 376
Avisen = Holbæk Amts Venstreblad.
Mediestream / Stadsbiblioteket.
Samt eget materiale.
