Jeg har efter bedste evne prøvet at samle så mange historier som muligt. Men vi kender ikke det eksakte tal over døde som følge af Den Spanske Syge, men sikkert er det, at der i avisen ikke er beskrevet alle dødsfald i Odsherred. På trods af det, er der ingen tvivl om at det har været en hård tid i Odsherred, de bevidner den massive dækning trods alt.
I efteråret 1918 – var det ikke ualmindeligt, at familier lå syge i måneder. Lægerne stod stadig magtesløse, og man håbede mest af alt, at naboen blev angrebet. For enkelte mennesker betød sygdommen, at de fik et knæk for livet. Døde man ikke kunne man være syg i mange år efter. Der var intet andet at gøre, end at søge at lindre de syges smerter – ingen medicin hjalp.
Et direktiv fra det britiske krigsministerium anbefalede alkohol som et forebyggende middel. De amerikanske myndigheder mente at løsningen var at folk skulle holde sig for munden, når de hostede, holde krop og mund ren og undgå stramt tøj.
Rådene var mange. Man skal første og fremmest holde sig ren, vaske sig grundigt og sørge for at få frisk luft.
Dr. Arthur Mårtensson iført maske på Marinehospitalet i København under den spanske syge. Dr. Mårtensson blev senere overlæge på Julemærkesanatoriet i Kolding. Et af de eneste billeder fra Den Spanske Syge, hvor man ser en person iført mundbild/maske.
Et råd fra avisen: Flere gange dagligt skylle hals svælgrum med salolspiritus, en teskefuld til et glas vand eller saltvand. Eller også kunne man gå på apoteket og få udskrevet nogle formalintabeletter. Blev man ramt så gå i seng tage noget acetylsalicylsyre og et glas varm mælk. Kontakt herefter længen.
Et af de mere spektakulære. Hvad med den her svedkur?
Til indpakningen skal man bruge 3 tæpper, et lagen og et bredt håndklæde. Herefter skulle der bruges noget varmt vand ca. 38-40 grader. Tæpperne lægges herefter ud på sengen og lagen og håndklæde dyppes i det varme vand. Herefter vrides håndklæde og lagen og man pakker sig herefter ind i disse og blive herefter pakket ind i de tre tæpper som samles med sikkerhedsnåle. I denne indpakning, skulle man så ligge i 6-8 timer! Ret hurtigt kommer patienten til at svede og når de 8 timer er ovre, skal patienten bades og tørres hvorefter han går iføres en natdragt. Var der ikke noget fremme om at en tur i sauna i starten hvor Corona smitten kom til Danmark..
I oktober 1918 kunne denne plakat ses hængt op rundt omkring også i Odsherred. Det var den bedste måde sammen med avisen at brede budskabet ud på. Men læg mærke til at det første er i oktober måned at de første retningslinjer kommer.
Når man skelner til de anbefalinger, der er i disse tider omkring Corona, så er der forbavsende mange ligheder.
Punkt 4. er ikke så aktuelt i dag, men så absolut en vigtig ting i 1918. På telefoncentralen i Nykøbing (Algade 48) var man i 1918 kommet op på 240 abonnenter, 21 centralledninger, og gennemsnitlig blev der ekspederet 2.600 samtaler om dagen. Ved centralen var forstanderinden frk. Caroline Petersen samt 6 telefonistinder. I 1919 købte KTAS ejendommen på Grundtvigsvej 7 (Fregatten) og flyttede samme år dertil, på det tidspunkt var man kommet op på 320 abonnenter. Der kendes ikke til smitte blandt telefondamerne i Nykøbing, men i november kunne man læse at 16 af telefondamerne på centralen i Holbæk var blevet ramt – så når man skulle telefonere lå presset på 4 personer der ikke var smittet
Kirkeministeren og Sundhedsministeren anbefaler at der kun holdes gudstjeneste om søndagen. For at undgå smitte, anbefales det at den kun varer en halv time. Lokalt tages skridtet fuldt ud og alle former for gudstjeneste aflyses. Altså ingen kirkelige handlinger mellem jul og nytår. Begravelser afholdes – men kun med en kort sammenkomst. Familier der på grund af sygdommen er forhindret i at lave mad, anbefales det at man kontakter de lokale folkekøkkener. Der efterlyses raske mænd og kvinder som kan bringe maden ud. Skoler begynder at aflyse undervisning.
De 12 punkter kunne folk forholde sig til. Antallet af sygdomstilfælde faldt. Kredslæge gjorde opmærksom på at der kun går 48 timer fra man er blevet smittet til sygdommen, bryder ud. Et par dag senere kunne man læse om nye stigninger og flere dødsfald.
I Svinninge bliver montør Rasmussens familie hårdt ramt, da han mister sit 3. og 4. barn til Den Spanske. Soldaterne i Holbæk er stadig hårdt ramt og der meldes ofte om dødsfald blandt de unge menige. På sygehuset i Holbæk var der i oktober måned indlagt 10 patienter, der var alvorligt angrebet af Den Spanske. Sygepersonalet er også ramt. På stationen i Holbæk meldes der samtidig om 20 ansatte der næsten samtidig blive syge.
På Lammefjorden mister forvalter Jensen sin 22-årige hustru – de nåede kun at blive gift i et halvt år. Holbæk er stadig hårdt ramt og der meldes om flere døde civile. De døde nævnes ikke længere ved navn, kun en tal i dagens avis.
I Nykøbing var flagene på halvt. 3 personer skulle begraves. Først en dobbeltbegravelse og på grund af smittefaren måtte kisterne ikke være inde i kirken under begravelsen. Det var Birger Henriksen og kæresten Anne Nielsen som var blevet offer for Den Spanske Syge. Pastor knudsen talte om hvordan de unge havde fundet samme og skulle til at opbygge et hjem og nu måtte de følges i graven.
Efterfølgende blev plejer Oluf Rasmussen jordet (!). Han havde været ansat på Sindssygehospitalet, hvorfor der var mange ansatte med til denne begravelse. Yderligere var der mødt medlemmer op fra afholdsforeningen som havde faner med. Oluf Rasmussen var først ansat på sygehuset i Nykøbing og blev herefter ansat som plejer på Sindssygehospitalet. Men der var i forbindelse med at han var inde som soldat i Holbæk at han blev smittet. Det store følge gik herefter fra kirken til den nye kirkegård (i dag Assistenskirkegården)
Det er tid til en kort beretning skrevet af Henry Petersen, der senere blev toldassistent i Nykøbing.
”Min tilværelse begyndte ifølge min dåbsattest d. 31. marts 1910 i Nykøbing Sj. Mine forældre var snedker Jens Christian Oskar Petersen (1884-1954) og hustru Emma Charlotte, f. Larsen (1884-1942). Min farfar, Niels Petersen, var skomager. Han var af håndværkerslægt, mens farmor, der var uddannet som sygeplejerske, var af lærer- og længere tilbage af præsteslægt. Hun traf efter sigende farfar på sygehuset, hvor han blev behandlet for en skade, der medførte, at hans venstre ben blev stift. Når vi var til fødselsdag eller anden sammenkomst i de små stuer i Lindeallè, skulle vi hele tiden passe på ikke at falde over det stive ben, der ragede langt ud i stuen.
l tiden kort efter krigen, dvs. i årene, oplevede jeg den spanske syge på nært hold, ikke at vi fik den i vor familie, men en legekammerat, der hed Hans, hans tre søskende og begge forældre døde i løbet af få dage. Faderen var vognmand, og de boede i onkel Carls daværende ejendom overfor den nuværende smedeforretning. Dengang kunne man fra savværket se op til den nye kirkegård og vejen dertil, og aldrig skal jeg glemme synet at de seks hestetrukne ligvogne på en række – hvor man så fik så mange ligvogne fra på én gang.
Far arbejdede næsten døgnet rundt på Carl Bendixens snedkerværksted med at lave ligkister, som blev brugt så hurtigt, de blev færdige, og inden malingen var tør. En morgen da vi sad ved frokosten, sagde far pludselig: “Nu vajner vi sgu’ ikke sømmene mere” – det var der ikke tid til. At vajne et søm vil som bekendt sige at bøje den del af sømmet, der er gået igennem træet, ned i dette med hammeren.”
Samtidig med at der meldes om det første dødsoffer på Kalundborgegnen, må urmager Andersen fra Vig bukke under for Den Spanske Syge. Han efterlader hustru og 3 børn. 2 af børnene er samtidig syge, men ikke hårdt ramt. Han var de femte offer i Odsherred (herefter er der ikke tal på de døde). Hustruen er samtidig indlagt på Amtssygehuset i Nykøbing med en anden sygdom. Men da man så hvor det bar hen, blev hun hentet hjem til hjemmet for at tage afsked med sin mand. Ellers konstateres det at sygdommen er mere fredsommelig i Odsherred i forhold til resten af landet. Der har kun været et par enkelte tilfælde i Asnæs sogn det samme er gældende på Dragsholm Slot, her meldes det, at sygdommen huserer blandt personalet. I Vig sogn er epidemien på tilbagetog. I Højby sogn står det anderledes til, her er sygdommen tiltagende. I Rørvig er der nu konstateret enkelte tilfælde, mens Nakke er gået fri.
I Nykøbing dukker der af og til et nyt tilfælde op men ikke i en sådan grad at man kan tale om en epidemi i Nykøbing. Sygehuslæge Madsen er på benene igen efter at have været sengeliggende et par dage og han har derfor genoptaget sin praksis igen.
I Gudmindrup dør gårdejer Larsen af Den Spanske syge – 34 år gammel. Han efterlader hustru og 2 børn. Stud. Jur. August Binger der havde været kontorassistent i et halvt år på Sindssygehospitalet dør hos familien i Ribe som følge af Den Spanske. I avisen den 7. november meldes der fra Paris at der dagligt dør 300 mennesker til skræk og advarsel for avisens læsere. Kvinderne skulle bære slør foran munden og helst skulle det være vædet i Eau de cologne eller andre former for parfumer. Anbefalingerne kom fra Frankrig og Italien som begge var de lande i Europa der på det tidspunkt var hårdt ramt af den Spanske Syge. I Italien blev der eksperimenteret med indsprøjtninger med arsenik (?). Et resultat af 20 helbredende patienter ud af 40 arsenik patienter gav mod på flere forsøg.
Statshusmand B. Hansen fra Tinghulerne havde i mange år arbejder på Ellinggården, inden han fik sit eget husmandssted i Tinghulerne. Efter at være blevet smittet gik det pludseligt hurtigt og efter et par dage dør han – 52 år gammel. Han efterlader sig hustru og 11 børn. Samtidig dør skatteopkræver Chr. Jeppesen fra Højby, han blev kun 34 år gammel. Afdøde have i mange år arbejdet på Højby cementvarefabrik. Han efterlader sig hustru og 2 børn der alle ligger på Amtssygehuset hårdt angrebet af Den Spanske Syge.
I november 1918 har Den Spanske Syge for alvor fået fat i Nykøbing. Hele familier bliver pludselig syge og må gå i seng. Men ofte blev det ved det og man blev skånet for den uhyggelige følgesygdom – lungebetændelse. Blandt dem der bliver ramt, er der bemærkelsesværdigt mange der kommer sig.
Sindssygehospitalets patienter og ansatte havde indtil videre gået næsten fri, men her i november måned havde Den Spanske også gjort sit indtog. Tilfældene var ret spredte.
I den årlige rapport fra landets sindssygehospitaler kan vi se, at der er en god stigning af nye patienter på Nykøbings nye store arbejdsplads. Belægningen af patienter er steget siden 1917, der var det første år. Overlæge Krarup udtaler at det også skyldes den manglende tilgang af personale. Der blev i 1918 optaget 212 patienter, mens der afgik 156 – altså en tilvækst på 56 patienter. Ved årets afslutning var der registreret 393 patienter.
Del 3 fortsætter her:
Kilder:
Odsh. Wiki
Professor Lone Simonsen, RUC. VIDEN OM DEN SPANSKE SYGE
Tak til Dansk Sygeplejehistorisk Museum for en meget inspireret artikel.
Illustreret videnskab.
Finans.dk
Scheel, Victor. Influenzaen. Ugeskrift for Læger nr. 45 1918 s. 1766-1772
Buchholtz, Johannes. Om Influenzaepidemien blandt Funktionærerne paa Bispebjerg Hospital. Ugeskrift for Læger nr. nr. 15 1919 s. 651-654
Heuch, J.C. Charlotte Munck. Tfs nr. 17 1932 s. 376
Avisen = Holbæk Amts Venstreblad.
Mediestream / Stadsbiblioteket.
Samt eget materiale.
