I starten af 1920 kommer der meldinger om nye former for epidemier, men ikke i Odsherred. 3. bølge er nu er realitet. I København blusser Den Spanske Syge pludselig op med 1208 tilfælde på en uge – hvilket ifølge avisen var lige så mange, var i hele december 1919. Bare på en dag registreres der i København 90 smittede personer. I Roskilde er den også blusset op igen og større lokaler, der tidligere har været i brug sidste vinter gøres klar igen.
Amtslægen Kirkgaard spørges da indtil, at hvis “den” skulle nærmere sig, hvad ville der så være af foranstaltninger. Hertil svarede han, at hvis der skulle komme en epidemi med Den Spanske Syge, så så han ikke nogen grund til at foretage nogle foranstaltninger med at forbyde forsamlinger, da dette kun ville forlænge perioden hvor smitten var her. Sygdommen baner sig vej på trods af alle foranstaltninger, argumenterede han. Skulle den komme, ville han anbefale oprettelsen af et privat sygeplejerkorps, for den sidste epidemi viste i den grad at der var behov for dette.
I starten af februar kunne men læse at Den Spanske nu have kulmineret i København. Indtil videre har der i år i København været 855 indlagt og 116 dødsfald. Samtidig spørges kredslæge Jensen ind til en status her på egnen. Det er ham der kan træffe de lokale foranstaltninger. Det er kun i Fårevejle, at der i sidste uge havde været 12 tilfælde og alle var på Højskolen. Dog er der et mistænkeligt tilfælde på kirkekontoret i Nykøbing. ”Men da sygdommen nu er på vej herop, slipper vi næppe fri. Men vi må håbe at sikringsforanstaltningen om at forbyde dans og biografteater, vil hæmme udbredelsen i betydelig grad. Men i landsognene er der problemer med skarlagensfeber – således har epidemiafdelingen på Amtssygehuset i Nykøbing 3 stuer fyldt med folk fra Odsherred. Men denne sygdom er ikke kommen til udbrud i Nykøbing, hvor man til gengæld har et stærkt udbrud af mæslinger, dog ikke alvorlige. Men mange børn må holde sengen af denne grund” slutter kredslægen.
10 dage senere, altså midt i februar 1920, er Den Spanske nu igen konstateret i Vig, Egebjerg og på Odden. Her menes smitten at kunne spores fra en soldat, som have været hjemme på orlov. Enkelte fra hans familie er således blevet smittet. Fårevejle har været ramt i en kortere periode. I samme avis bringes der så vidt det vides, oplysninger om det sidste kendte dødsfald af Den Spanske i Odsherred. Desværre må vi i dag bringe oplysningen om et dødsfald. Den afdøde Jens Jensen blev under et besøg hos sine forældre syg, og 3 dage senere hentede døden den unge mand.
Foto: Lene Otto
Sundhedsstyrelsens formand Dr. Tryde (datidens Søren Brostrøm) kommer i avisen med sine synspunkter på en eventuel genopblussen af Den Spanske Syge, der stadig hærger i udlandet. Fra Polen og Belgien meldes der også om frygtelige tyfus epidemier.
”Skulle den Spanske komme tilbage, kan vi ikke blive ramt så hårdt igen, da vi har formodninger om, at over halvdelen af den danske befolkning var smittet sidste vinter. Dels har vi erfaringer fra influenzaepidemien i 1898-91.
Ligesom sidste vinter var starten også mild, så vi må håbe, at den ikke tage om sig. Men vurderingen er, at nu og for fremtiden er man bedre rustet til eventuelle kommende epidemier, eller hvis Den Spanske skulle blusse op igen. Vi skal bruge de erfaringer vi har fået. Det glæder med hensyn til sygdommens behandling, og ikke mindst hvis den skulle blusse op igen, så vil alle forlystelser blive forbudt. Man kan konstatere, at et forbud mod baller og forlystelser er en effektiv foranstaltning, ligesom lukning af skoler også er en mulighed.
Afslutningsvis opfordrede redaktøren til, at selv om der ikke var nogen lovhjemmel til det, at man tænkte sig om og ikke stimlede sammen til møder og deslige. Således er flere store møder til fastelavnen aflyst – herunder det store møde med kirkeminister Th. Poulsen.
Meget hurtigt er det slut med informationer om Den Spanske Syge i avisen. I slutningen af august er der pludselig en registrering af 44 tilfælde af Den Spanske i København en stigning på over 50% i forhold til sidste uge. Under små nyt kan man læse om smitte i andre lande langt væk.
Resultatet blev at 50 millioner mennesker i hele verden døde, hvor af der døde mellem 12.000 og 15.000 mennesker i Danmark. Nogen mere specifik statistik fordelt på byer findes desværre ikke. Som det også fremgik at de sørgelige beretninger om familier i Odsherred, så blev rigtig mange børn forældreløse og her måtte civilsamfundet træde til og f.eks. så man, at naboer eller familiemedlemmer tog disse forældreløse børn til sig.
Lidt refleksion:
Selvom om det kan lyde lidt underligt, så har det været spændende at skrive disse artikler om Den Spanske Syge, samtidig med at man har fulgt med udviklingen af Coronasmitten, der i skrivende stund stadig kræver dødsofre i Danmark og resten af Verden.
For nylig kunne man læse en artikel af professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter, der gør sig nogle spændende betragtninger når hun sammenligner Den Spanske Syge og Covid-19. Det interessante er bl.a. hvorfor forholdsvis få danskere døde af Den Spanske Syge, som spredte sig over hele verden i løbet af nogle få måneder, hvor den gennemsnitligt slog mellem en og to procent ihjel. Dødeligheden varierede dog fra land til land, og i Danmark var procenten for eksempel 0,2, mens den i andre lande var tæt på et tocifret tal. Én af forklaringerne på, at Danmark slap så relativt billigt, er, ifølge Lone Simonsen, at Danmark allerede i foråret og sommeren 1918 blev ramt af en tidlig bølge af Den Spanske Syge, og mange således var immuniserede, da influenzaen i samme efterår kom tilbage i en anden bølge, hvor den havde muteret og var blevet endnu mere farlig. I lande hvor førstebølgen ikke var nået frem, døde op til 10 procent – for eksempel i det mennesketomme Alaska.
Altså samme betragtning som Sundhedsstyrelsens formand Dr. Tryde kom med i 1920. Altså præcis for 100 år siden. Lidt tankevækkende.
Efter at have læst de 4 artikler om Den Spanske Syge i Odsherred, kan man vel med rette sige, at der er mange lighedspunkter mellem Den Spanske Syge og Coronasmitten. Lad os afslutningsvis prøve at se på dem, samtidig med vi ser på de erfaringer man gjorde sig i 1921, da smitten var forsvundet fra Danmark.
Jo mere man kigger på plakaten, der har været vist i et par af artiklerne, jo mere aktuel kunne den være i forbindelse med Corona-epidemien, som i øjeblikket hærger Danmark.
Punkt 1: Iagttag den størst mulige renlighed, have en hel anden betydning for 100 år siden – hvor bare et almindeligt W.C kun var noget det bedre borgerskab lige havde fået installeret. De fleste havde lokum i gården, som skulle tømmes på møddingen.
Frem til slutningen af 1800-tallet var den daglige personlige hygiejne normalt begrænset til vask af ansigt og hænder direkte ved brønden eller indendørs ved et fad. En grundigere vask blev undertiden foretaget om lørdagen, hvor køkkenvasken eller et kar blev taget i brug, og her badede man efter tur. Det blev almindeligt med servantesæt, og egentlige badeanordninger i boligen som fx brusebad kom til. Velhaverne i byerne indrettede badeværelser, undertiden i rum, som før havde haft anden funktion. Det var imidlertid et fåtal, som havde mulighed for at tage varmt bad i hjemmet, og derfor blev der indrettet skolebade, fabriksbade samt inden- og udendørs badeanstalter. I Nykøbing var der bl.a. badeanstalt på mejeriet Billesborg – der hvor Varmeværket i dag ligger på Billesvej.
Punkt 2 og 3 – minder lidt meget om hinanden. Men specielt ved punkt 2 er der sket en udvikling. Det vil i dag være utænkeligt og det har sikkert den gang været en god smittespreder.
Punkt 4 ikke så aktuel mere. Men med lidt god vilje – vil man i dag skrive, at man skal huske at afspritte sin mobiltelefon. Ofte har jeg set at man afleverer telefonen til en anden, når man f.eks. skal se et billede. Det gør man jo på grund af, at man også skal holde afstand. Men husker man at spritte af ?
Punkterne 5 til og med 10 + punkt 12 hører vi også om i forbindelse med Corona-epidemien.
Punkt 11 – har jo ikke været så aktuel i Odsherred, i og med at der ikke var nogen sporvogn. Men jernbanen kom til Odsherred i 1899. Så det var i toget reglerne gjaldt. De første busser var den gang små biler, også her kunne man bruge vejledningen i punkt 11.
Erfaringerne fra Den Spanske Syge har spillet en afgørende rolle for den strategi, som myndigheder i mange lande har anlagt i forbindelse med COVID-19-pandemien i år.
Nok om plakaten, men et andet interessant spørgsmål er, hvorfor mennesker over 40 år stort set gik fri af Den Spanske Syge.
Teorien gik på, at ældre voksne var beskyttet, fordi de, i deres barndom, havde været udsat for den russiske influenza-virus der ramte Danmark i 1889 – 1891 og derfor havde de udviklet antistoffer, mod Den Spanske Syge.
Overlæge Scheel (foto: Lene Otto)
Også en konklusion overlæge Scheel, fra Bispebjerg var enig i. ” »Dette kan ikke alene være en Funktion af Alder, thi saaledes har Forholdet ikke været i tidligere Epidemier, men kan fornuftigvis kun fastslaas som Resultat af en Immunitet fra den forrige Epidemi. Selvom denne Immunitet ikke er absolut er den dog saa udtalt, at den viser Identiteten af »den spanske Syge« med den forrige pandemiske Influenza«
Det samme gjorde sig gældende da svineinfluenza-pandemien brød ud i 2009, og dødeligheden blandt ældre mennesker igen var ganske lav. Her kom forskerne til samme konklusion, at dem der have overlevet Den Spanske Syge, havde udviklet en immunitet over for svineinfluenza.
I 2003 skrev Lene Otto, ph.d., lektor ved Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet en artikel, om Den Spanske Syge. Altså lang tid før nogen kendte til Corona i verden. Her kiggede hun på, hvilke behandlinger man prøvede mod den Spanske Syge. Jeg bringer her nogle relevante udpluk fra den 25 sider lange afhandling (tekst fra rapporten er gengivet direkte i kursiv).
Lægevidenskaben kunne anvise tre behandlingsformer ved infektionssygdomme: antiseptik, udtømmelse og styrkelse af kroppen. En antiseptisk behandling virkede direkte på kroppen ved at dræbe de mikroorganismer, der forårsagede infektionen. Udtømmelser var en traditionel behandlingsmetode, hvor der med forskellige kemiske purgerende (dvs. udrensende) midler fremkaldtes udtømmelser fra mavesæk, blære, tarme og porrer, samt selvfølgelig aftapning af blod.
Overlæge Scheel brugte åreladning i et sidste forsøg på at lindre lidelserne hos de patienter, som på grund af lungebetændelse lå med en meget kraftig puls. Behandlingen bestod i at udtømme 400-500 cm3 blod af patienten, hvilket »gav nogen øjeblikkelig Lettelse, men formaaede ikke at redde Livet for nogen af dem«. Det var den beklagelige konklusion dr. Scheel præsenterede tilhørerne for i sit foredrag for Medicinsk Selskab i København året i 1921
Endelig kunne man stimulere kroppens egen forsvarsevne med velprøvede midler såvel som nye laboratorieproducerede kemoterapier, vacciner og forskellige former for serum. Kendetegnende for alle de valgte behandlingsformer såvel som de præventive midler er, at de er hentet fra behandlingen af andre sygdomme. Ingen midler virker specifikt på influenza.
På grund af den spanske syges voldsomme karakter og hurtige udvikling var hurtig handling nødvendig, og de videnskabelige diskussioner trådte noget i baggrunden. Der foregik diskussioner i laboratorier, i Sundhedsstyrelsen og i fagblade, men de ændrede ikke afgørende på mange lægers mere praktiske forståelse af sygdommens natur. Det var denne intuitive forståelse, der gjorde dem i stand til at forebygge og behandle rationelt, selvom sygdommen ikke kunne forklares videnskabeligt. Ifølge den gængse opfattelse lå lægernes behandlingsteknikker meget langt fra det, der i samtiden blev betegnet som kvaksalveri, netop fordi de var rationelle. Følgelig var overlæge Scheel heller ikke plaget af nagende tvivl mht. valg af medicinsk behandling: »Terapien maa baseres dels paa de Erfaringer, man har fra Behandling af andre Pneumonier og dels paa, at den maa anerkendes som rationel. En behandling, som jeg ikke har kunnet se hviler paa et rationelt Grundlag, eller som jeg endog maatte anse for irrationel har jeg naturligvis ikke villet anvende«
I min artikel har der også været bragt flere forslag og anbefaling af medikamenter som underbygger ovenstående. Det var ikke den lokale redaktør af avisen, der kom med forslag, denne viderebragte ofte en anbefaling fra en anden avis. Hvem husker ikke anbefalingen med en svedkur.
Den videnskabeligt set mest rationelle behandling i begyndelsen af det 20. århundrede var naturligvis den moderne antiseptik, både når det gjaldt forholdsregler mod sygdommen og når det gjaldt behandling. Behandlingen bestod først og fremmest i med alle til rådighed stående kemiske midler at dræbe bakterier og mikroorganismer i kroppen. Arsenik, kinin og salvarsan blev anvendt i stor målestok. Det forhindrede dog ikke Victor Scheel i at supplere med tilsyneladende uvidenskabelige metoder som fx åreladning, der efter mange års prædikat som overtro blev taget i anvendelse under influenzaepidemien som en rationel behandlingsmetode.I forbindelse med Coronasmitten er mange lande grænser også lukket for at undgå smitte.
I begyndelsen af 1900-tallet havde soldaternes bedre ernæringstilstand, vaccinationer, kirurgi og mange epidemiers forsvinden ændret krigsbilledet, så færre soldater døde af sygdom end i kamp! Den nye situation havde skabt en optimisme i lægekredse, som bl.a. kom til udtryk i Ugeskrift for Læger i januar 1918. I en redaktionel artikel, som må være skrevet af en af de to redaktører, Valdemar Bie eller Victor Scheel, hyldes videnskabens rolle i sygdomsbekæmpelsen: »De epidemiske Sygdommes Ulykker, som tidligere Krige bragte over Samfundene, har Videnskaben, støttet til kraftige Statsorganisationer, i alt væsentligt kunne beskytte Folkene mod under den nuværende Krig. (…) En anden Sag er det, at Situationen intetsteds er saaledes, at der er fornuftig Grund til at frygte nogen Fare for os, naar Grænserne aabnes; naar naive og forskrækkede Mennesker i Aviserne har udmalet alle de Farer, der i denne Henseende skulde true os baade nu i Vinter og efter Kri-sygdommen kom som en Explosion
Det er i starten af juli 1918 man kan læse om de første eksempler af Den Spanske i Danmark og den 10. og 11. juli 1918 bringer Politiken en artikel om influenza blandt mandskabet inden for hær og flåde. Ikke færre end 36 menige og en sergent er angrebet af influenza på Taarbæk Hotel, som midlertidigt er omdannet til lazaret på grund af krigen. Først den 15. juli 1918 nævnes for første gang den spanske syge i Sundhedsstyrelsens journaler. Det første dødsfald i Odsherred kommer helt hen i oktober 1918, altså 4 måneder efter den var registreret i København.
Skolelukninger var også brugt under Den Spanske. Den 3. august 1918 modtager Sundhedsstyrelsen et brev fra Undervisningsministeriet med et spørgsmål om forlængelse af skoleferien i anledning af influenzaen. På det tidspunkt er situationens alvor gået op for det centrale sundhedsstyre i landet. Alligevel udtaler Københavns stadslæge Axel Ulrik i et interview i Politiken den 29. september: »Influenzaen raser mest i Skolerne; men jeg raader ikke til at lukke. Først naar Influenzaen antager Karakter af en ren Pest, vil jeg tilraade at lukke ikke alene Skolerne, men ogsaa Teatrene. At lukke Skolerne nu anser jeg for et alvorligt Indgreb«.
Lukning af skolerne var en forholdsregel, som aldrig var taget i anvendelse før i Danmark, men det blev den nu. I et cirkulære af 12. oktober 1918 fra Sundhedsstyrelsen til kredslægerne, lukkes skolerne i Københavnsområdet til den 20. oktober, så de kan rengøres og udluftes. I Odsherred er man hurtig. Der skrives om skolelukninger i november måned 1918.
I cirkulæret stå der også at efter genåbningen af skolerne, skal der fortsat rengøres oftere end vanligt. I det øvrige land kan skoledirektioner og amtslæger i fællesskab beslutte at lukke skoler i perioder. Videre hedder det i cirkulæret: »Samtidig har Sundhedsstyrelsen ved Henvendelse til Justitsministeriet udvirket, at der gennem Politiet er givet Biografteatrene her i Staden Paalæg om mellem hver Forestilling at gøre et saa langt Ophold, at Lokalerne kan grundigt udluftes, og daglig at underkaste Lokalerne en forsvarlig Rengøring. Et tilsvarende Paalæg vil kunne gives af Politiet i andre Købstæder, hvor Influenzaen optræder med et større Antal Tilfælde«. Også her er man i Odsherred hurtig da man ikke har haft smitten så længe og kan derfor reagere hurtigere. I befolkningen og hos de praktiserende læger var der en stigende undren over, at myndighederne ikke rigtig foretager sig noget.
Reservelæge C.D. Bartels spørger i et indlæg i Ugeskrift for Læger: »Med Spænding spørger man da, hvilke Foranstaltninger der fra det offentliges Side bliver truffet for at forhindre, at denne meget farlige og smitsomme Sygdom, som vi Læger aldeles ikke staar rustede imod, skal brede sig yderligere blandt Befolkningen’?«.
Til det svarer stadslægen ugen efter: »De praktiserende Læger maa gøre sig klart, at der ikke er stort at Sygdommen kom som en Explosion vente af offentlige Foranstaltninger mod Influenzasmitte. Hovedvægten maa lægges paa den personlige Profylakse, Undgaaen af unødvendigt Samkvem ved Møder, Forlystelser og Samfærdselsmidler, Renselse af Hænder og Svælg, Forsigtighedsregler overfor Draabeinfektion, endelig Isolation af de syge og de syges Hjem, saavidt Hensynet til Patienternes omhyggelige Pleje tillader det«.
De medicinske autoriteter er heller ikke så optimistiske mere. I Ugeskrift for Læger offentliggøres i september 1918 flere videnskabelige artikler om influenzaen, bl.a. af Victor Scheel, der her anbefaler at give massive doser acetylsalicylsyre og kinin til influenzapatienter.
I artiklerne har man flere gange kunne læse, at specielt dans var noget som man ikke anbefalede at gøre for at undgå at blive smittet. Også dette er i Lene Ottos artikel til behandling. For skud stod især de forlystelsessteder, hvor folk dansede tæt, åndede hinanden i hovedet og det der var værre. Sundhedsstyrelsen udsendte efter til alle praktiserende læger nogle spørgsmål vedr. Den Spanske, og her står dans for skud.
»Efter et sølvbryllup ved juletid blev unge koner der havde danset hele natten, syge og omtrent 50 tilfælde kunde senere afledes fra disse 6«, forlyder det fra Ålborg Amt. En læge i Randers Amt har bemærket, at »Et Lærlinge Bal bragte Antallet af Tilfælde op paa 280 fra 85 smittede. Jeg antager at det skyldes Ophedning ved Dansen og derefter Afkøling med Gjennemtræk. Den anbefalede Udluftning (Træk) har sandsynligvis bidraget meget til sygdommens Udbredelse ved at gøre Folk modtagelige for Smitte«. Hans kollega i Holbæk meddeler, at »Forsamlinger hvor der er blevet sunget har i flere Tilf. givet explosive Udbredninger af Influenza«. Også lægen i Vandel har set sig gal på dansen: »Sammenkomster og navnlig Bal har vist sig som særlige Smittekilder. Hver Mandag har der været forhøjet Sygelighed blandt Tj.karle og -piger efter Bal om Lørdagen«. Kredslægerne skulle jo ifølge loven lukke skolerne under epidemier. Dog var ikke alle læger enige i, at skolerne skulle udgøre en særlig fare, slet ikke i forhold til de nævnte forlystelser. En læge fra Slagelse vurderer således, at almindelig selskabelighed »Har utvivlsomt haft meget mere Betydning end Skolerne. F.eks. blev min Hustru smittet ved en selskabelig Sammenkomst med Bal efter at hun i flere Måneder ikke
Victor Scheel var en af de læger, der anvendte alle de nye midler og metoder på sin afdeling på Bispebjerg Hospital. Han nævner dem i det tidligere omtalte foredrag: intravenøs injektion af antibakterielle midler, indgift af parafinium liquidum og indgnidning af huden med samme, indånding af adrenalin samt hydroterapeutisk behandling, hvor patienten blev indpakket i våde lagner samtidig med at han/hun skulle drikke te, cognac eller calomel, som virker sved- og urindrivende. Der blev også forsøgt serumbehandling og vaccination med dræbte kulturer af streptokokker og sidst men ikke mindst den nævnte styrkelse af kroppen ved indtagelse af stimulerende midler som kamfer, koffein, digitalis og strophantus.
Feberen kunne holdes lige under 40 grader ved injektioner hver anden time kombineret med kolde afvaskninger. Det ville være let at ironisere over disse behandlingsmetoder, men de var faktisk i nøje overensstemmelse med den lægevidenskabelige viden på det tidspunkt. Calomel kunne åbne tarmene, digitalis skulle »styrke hjertemusklen«, kloralmikstur eller bromid kunne anvendes til at dulme og falde i søvn på. Spiritus og i ekstreme tilfælde stryknin kunne stimulere. Således kunne kampen mod lungebetændelse vare adskillige dage indtil en »krise« blev nået, hvor feberen kulminerede, symptomer forsvandt og rekonvalescensen kunne begynde – hvis patienten stadig var i live.
Når epidemier hærger er det gode tider for folk, der forstår at sælge alle slags gode råd og midler til forebyggelse af smitte og helbredelse af sygdom. Dels håber alle syge vel på, at et vidundermiddel skal dukke op, dels er folk generelt mere lydhøre over for forskellige former for forholdsregler, de selv kan tage i dagligdagen, når der ikke findes effektive behandlingsmetoder mod en sygdom. Desinfektionsmidler havde stor udbredelse, hvis der var købere til alle de produkter, som annonceredes. Folk gurglede tilsyneladende glad og gerne hals med pulvere og tonic for at beskytte sig mod infektion. De var i god tro, for de praktiserende læger såvel som de såkaldte folkelige lægebøger anbefalede dette som forebyggelse. Forskellige husråd anbefalede enebærolie, mentol, hvidløg og lavendelolie
I august 1918 bliver Sundhedsstyrelsen gjort opmærksom på »en avertissement i Politiken om Agleja Mundvand som beskyttende mod spansk Syge«. Det er fabrikken Tatol, der fremstiller dette »forebyggende middel«. Annoncen udløser øjeblikkelig en bekendtgørelse om forbud mod distribution af midlet, og knapt en uge efter indkommer en protestskrivelse fra fabrikken.
Der mangler vist lige en ting – Hvorfor hed sygdommen Den Spanske Syge? Spanien var et af de få lande, der ikke deltog i første verdenskrig, og derfor ikke havde særlig streng pressecensur. På grund af 1. verdenskrig, som også rasede i 1918, var pressen i de fleste lande underlagt en streng censur. Men Spanien var neutral, så her kunne aviserne skrive mere frit. De spanske aviser var således de første til at dække sygdommen.
Hvorfor ramte Den Spanske Syge som den første pandemi hele verden? Man talte lige frem om et nyt sygdomsmønster. Før i tiden havde sygdomme været lokale, og Den Spanske blev pludselig global. Det skyldtes ikke mindst industrialiseringen i 1800-tallet, som medførte en form for globalisering, hvor varer og mennesker i uhørt grad bevægede sig rundt på kloden. I Europa kendte man godt sygdomme som influenza, mæslinger, difteri og skarlagensfeber. Men rejseaktiviteterne var for 100 år ikke udvidet som vi kender det i dag, hvor man hurtigere kan komme fra et kontinent til et andet.
Men hvorfor blev Danmark ikke blev ramt så hård som resten af verden, og Odsherred i en mildere grad i forhold til Danmark. Den logiske forklaring syntes at være lige til.
Da man på det tidspunkt endnu ikke rejste så meget, kunne man bedre følge Den Spanske Syge, ja nærmest fra by til by. Derfor kunne man lærer og drage erfaringer af de foranstaltninger der blev iværksat i de store byer. Se bare den tidligere omtalte plakat, på den står der ”Oktober 1918”. Den blev lavet 4 måneder EFTER Den Spanske Syge kom til Danmark, men 1 måned FØR man kan læse om det første dødsfald i Odsherred. Selvom den primære kommunikation mellem myndighederne og befolkningen foregik via aviser og magasiner (og plakater), og derfor langsommere end i dag med tv og pressemøder, så kom budskaberne trods alt frem.
I Odsherred var man derfor hurtig til at lukke skoler, dans, møder ja generelt ikke anbefale større forsamlinger. Selvom der ikke var noget antal på ”Større forsamlinger” så kunne man den gang finde ud af det alligevel og resultatet det giver nærmest sig selv. De steder hvor man ikke umiddelbart kunne forbyde større forsamlinger, spredte smitten sig hurtigt. Tænk bare på Sindssygehospitaler og højskolerne.
Først i 2008 lykkes det forskere at løse gåden om den spanske syge: Det var forskere fra University of Wisconsin-Madison i USA der i samarbejde med kolleger fra universitetet i Kobe og Tokyo afsløret synderne: Tre gener, som medførte, at influenzaviruset kunne reproducere sig dybt nede i lungerne – i modsætning til konventionelle influenzavira, der først og fremmest reproduceres i munden, næsen og halsen. Ved at tilføre de tre gener til en moderne influenzavirus, har forskergruppen i dyreforsøg skabt en influenzavariant, som ligner den frygtede spanske syge, og som medførte lungebetændelse.
Og således kom vi til vejs ende af ”Da den spanske syge kom til Odsherred”. Skulle du ligge inde med informationer om Den spanske syge i Odsherred – det kan være nogen som har være fortalt i familien eller specielt billeder og udklip, så må du meget gerne sende det til mig. Så kan det være vi laver en sidste runde med nyt materiale.
Tilbage er der kun at konstatere, at historiens tykke bøger viser et billede af, at der cirka hvert 40. år, kommer en epidemi med varierende dødelighed. Og dem der har været smittet af den forrige, skulle have udviklet en form for immunitet. Men det vil kun tiden vise.
Kilder:
Odsh. Wiki
Professor Lone Simonsen, RUC. VIDEN OM DEN SPANSKE SYGE
Tak til Dansk Sygeplejehistorisk Museum for en meget inspireret artikel.
Illustreret videnskab.
Finans.dk
Scheel, Victor. Influenzaen. Ugeskrift for Læger nr. 45 1918 s. 1766-1772
denspanskesyge.dk
Buchholtz, Johannes. Om Influenzaepidemien blandt Funktionærerne paa Bispebjerg Hospital. Ugeskrift for Læger nr. nr. 15 1919 s. 651-654
Heuch, J.C. Charlotte Munck. Tfs nr. 17 1932 s. 376
Avisen = Holbæk Amts Venstreblad.
Mediestream / Stadsbiblioteket.
Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter
Lene Otto, ph.d., lektor ved Institut for Arkæologi og Etnologi, Københavns Universitet
Samt eget materiale.
