I dag d. 15 juni kan vi fejret 800 året for vores flag, Dannebrog. Man mener at flaget stammer fra den danske korstogsperiode tilbage i 1100-1200-tallet. Men den første dokumenterede brug, ses i anden haldel af 1300 tallet i Valdemar Atterdags våbenskjold. Alle kender også myten om at flaget faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs slag ved Lyndanisse i 1219 mod esterne.
I Nykøbing har Dannebrog også spillet en stor rolle, det glæder specielt under krigen, og helt naturligt i forbindelse med befrielsen.
Du kan læse mere om det, i denne artikel om hvad der skete i byen d. 5 maj 1945.
Men da byen have 500-års jubilæum, blev Dannebrog luftet, selv om det var under krigen i 1943. For en dag blev krigens trængesler gemt af vejen, og byen festede men optog Dannebrog
Gaven til byen blev en farce, på grund af problemer hos kunstneren.
Borgmester Johs. Olsen taler for folket på Kongeengen i baggrunden ses Egebjergvej.
I baggrunden Irma og boghandler Poul Helms butik.
Børnene følger med optoget gennem byen. (PLP)
Gaden var fyldt med mennesker og Dannebrog hang mange steder ud fra lejlighederne oven på butikkerne (PLP)
Byjubilæet blev afholdt i et fremragende vejr, så det hjalp også dette år, at Johs. Olsen lagde vejen forbi frisøren, selv om han ikke havde fået mere hår. På Grønnehavehus var byens ældre samlet, de fik hver en kuvert med kr. 10.
Omkring byjubilæet, er vi “nød” til at bringe denne lille historie.
I 1930´erne startede de berømtlige asfaltballer, der kastede glans over sommeren i Nykøbing. Hovedgaden var lige blevet asfalteret, og den daværende formand for Turistforeningen, sagfører Jakob Jensen, fik den glimrende idé, at indvie asfalten med et bal i gaden. Han havde gode hjælpere i Ivar Schmidt og forfatteren Mogens Dam, og festen blev en stor succes.
Alle husene på hovedgaden var illuminerede, sommergæsterne strømmede til i stort tal, og byen fik en pragtfuld aften. 10 somre i træk var der asfaltbal i Nykøbing den sidste onsdag i juli, og lige så længe var det strålende vejr denne aften.
Følgende kunne læses i en beskrivelse af asfaltballet i starten, og man kan godt nikke genkendede til dette med at solen skinner mere i Nykøbing. En onsdag, styrtede regnen ned, så kloakerne i Holbæk svømmede over, og da man på Holbæk Station den følgende morgen spurgte personalet fra Nykøbing om festen og tilføjede, at det hele vel var regnet sønder og sammen, ville man ikke tro, at der ikke var faldet en dråbe regn i Nykøbing. Bestyrer Henningsen, fra Postfunktionærernes Feriehjem i Rørvig, som selv var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Odsherreds Turistforening, så med bekymring himlens sluser åbne sig over byen. Det styrtede ned i Rørvig, så man end ikke kunne få en bil ud, og han blev ikke mindre forbavset end holbækkerne, da et par af hans gæster, der var kommet afsted inden regnen, tørskoet kom hjem og fortalte, at det havde været solskin i Nykøbing!
Af denne grund blev byens 500-års jubilæum fastsat til onsdag den 28. juli.
Men alt var ikke som det plejede. Asfaltballerne sluttede med et pragtfuldt fyrværkeri, hvor blikkenslager Hansen, år efter år overgik sig selv. Men i 1939 satte krigen et ubarmhjertigt stop for fyrværkeri, illumination og dans på åben gade. Borgerne levede stadig i håbet om, at der igen skulle være asfaltbal. Krigen havde stoppet dem – men håbet om en rigtigt asfaltbaldag levede stærkere end nogen sinde hos Nykøbingenserne og sommergæster, der kendte byen i de gode gamle dage.
På byens 500-års dag skinnede solen. Det blev en dag, hvor der blev festet – krigen var sekundær og Danneborg vejede overalt på bygningerne op ad Algade.
I forbindelse med jubilæet, udkom der en ekstra jubilæums avisen på byens forskellige aviser. Indholdet var meget ens, men afhængig af den politiske overbevisning, havde avisen bedt byens betydningsfulde personer om, at skrive i avisen omkring jubilæet. I Holbæk Amtsavis skrev Henry Gedion. Hele hans indlæg bringes i det efterfølgende. Det er værd at bemærke, hvordan han i teksten, prøvede at banke noget optimisme ind i byens borgere i denne krigstid. Men samtidig får vi også ”taget pulsen” på byen i året 1943.
Her kommer Henry Gideons indlæg i Holbæk Amtsavis:
”Et jubilæum er jo ikke blot en højtidsstund, hvor man kaster blikket tilbage over den tid, der er gået, men i lige så høj grad en milepæl i udviklingen, hvor man gør op, hvad man har nået, og tillige kaster et blik fremover. Når derfor vor by nu fejrer sit 500 års Jubilæum, vil det, samtidig med at man fremdrager de svundne seklers historie, være naturligt, at man beskæftiger sig lidt med den levende by, Nykøbing af i dag —og i morgen. Skulle jeg i få ord karakterisere vor by, som vi kender den, ville jeg mene bedst at kunne gøre det ved at sige, at det ikke alene er en køn, men også en driftig og økonomisk velfunderet lille by. Vi kender ikke og kan heller ikke i fremtiden vente de store spring i udviklingen, men vi arbejder os støt og roligt fremad. År for år vokser byen, sindigt og naturligt, nye huse skyder op og skaber rammen om nye hjem, der igen betyder øgede muligheder. Vi har ikke inden for vore enemærker, som vi finder dem i adskillige andre byer af Nykøbings størrelse, større industrivirksomheder. Vi må give afkald på de betydelige beskæftigelses- og Indtægtsmuligheder, som sådanne virksomheder navnlig i opgangstider fører med sig, men vi har på den anden side den trøst, at vi heller ikke har den risiko, som en sådan virksomhed i nedgangsperioder kan medføre for en lille by, på hvis trivsel på godt og ondt den kan have en betydelig, undertiden skæbnesvanger Indflydelse.
Sindssygehospitalets betydning
Vor bys tilværelse bygger på det bredest mulige grundlag. Dette viser sig bedst år for år i skatteansættelserne, hvor vi ikke finder de meget store tal, men hvor det er mellemindtægterne, der dominerer, og netop dette giver vort bysamfund en betydelig stabilitet både i opgangs- og nedgangsperioder. I denne forbindelse kan man ikke lade være med at nævne sindssygehospitalets indflydelse. Det er uden for enhver diskussion, at dette hospital har betydet ganske overordentlig meget for vor by, dens udvikling og trivsel, ganske vist må man medgive, at det direkte ikke er kommet til at betyde fuldt så meget, som man kunne have ventet og ønsket, fordi efterhånden en væsentlig del af indkøbene til institutionen er blevet centraliseret og derved går vor bys næringsliv forbi, men alligevel betyder den ikke så lidt, og navnlig betyder den meget indirekte gennem den stab af funktionærer, der er knyttet til den, og hvis stabile købekraft gør sit til at underbygge vor økonomi. En slags ”storindustri” har vi dog fået, ikke mindst i de senere år, nemlig sommergæsterne. Hundreder af sommerhuse er i disse år skudt op som paddehatte efter en Sensommerregn, og år for år lokker vor herlige natur og vor dejlige byer et stigende antal Sommergæster hertil. Enhver af os ved Besked med, hvad det betyder for vort Næringsliv, for vor. handels- og håndværkerstand, og derfor er vi glade for dem, selv i disse varefattige tider. Også kommunalpolitisk set er byens udvikling gennem årene blevet ledet ad forsigtige baner. Der er sikkert dem, der mener, at det ikke vilde skade, om det gik lidt stærkere, og nægtes kan det vel heller ikke, at der er et og andet, som uden skade allerede kunne være gennemført, men som man af hensyn til bekostningerne har ventet med. Man må imidlertid vel erindre sig, at man ikke får noget gratis, og spørgsmålet er kun, om man vil betale, hvad det koster.
Den skæbnesvangre havneudvidelse
Af skade bliver man klog, men sjældent rig, siger man, og man kan i så henseende pege på byens smertensbarn, havnen. Den 1. april 1919 var havnens aktiver opført med godt 80.000 kr., hvoraf de ca. 50.000 kr. var penge og pengeeffekter, medens havnens faste ejendomme kun figurerede med godt 30.000 kr. Gæld var der ingen af. Der rejste sig imidlertid ved krigens afslutning en stemning for, at man af hensyn til byens trivsel og udvikling burde gå til en betydelig udvikling af den, og den 7. Oktober 1919 vedtog Byrådet udvidelsen, der, efter at Ministeriet den 13. Januar 1920 havde meddelt fornøden approbation dertil, blev foretaget i årene 1920-22. Og da udvidelsen var tilendebragt, var kontanterne svundet ind til 18.000 kr., medens havnens anlæg i det hele på regnskabet vel stod opført til en værdi af 796.000 kr., men man havde samtidig pålagt havnen en gæld på godt og vel 785.000 kr. Man havde kalkuleret med, at havnen efter udvidelsen i nogle år vilde møde med et underskud på 2-3000 kr., som byen skulle dække, men det har vist sig, at kommunen nu i en årrække har måtte træde til med et tilskud på 30-35.000 kr. til dækning af havnens underskud. Gælden andrager. pr. 1. april d. å. endnu 378.691 kr., og da den afdrages med ca. 40.000 Kr. om året, vil der endnu gå adskillige år, før den er bragt ud af verden. Nu er det naturligvis let at være bagklog, og ingen kunne vel dengang forudse den udvikling, lastbilkørslen vilde få, og dens Indflydelse på. Trafikken over havnen, men det kan i hvert fald nok mane til eftertanke og forsigtighed. Men bortset fra dette spring i den rolige udvikling, har økonomisk forsigtighed og tilbageholdenhed præget udviklingen på alle områder. En kort oversigt over vore værker vil vise det.
De kommunale Værker
Tanken om oprettelsen af et gasværk kom frem i 1898. Der blev indhentet overslag, der lød på ca. 73.000 kr., men da det var færdigt, stod det ca. 99.000 kr. Den årlige produktion begyndte med 90.000 m3. I den første halve snes år gav det underskud og måtte låne sig frem. I 1908-1910 og 1914, da Sindssygehospitalet kom til, måtte der foretages betydelige udvidelser og ombygninger, således at værket, da det var sket, i alt havde en gæld på, rundt regnet 200.000 kr. siden da har værket ikke optaget lån, men har i de siden da forløbne snart 30 år af driften ikke alene afholdt udgifterne til vedligeholdelse og fornyelse samt til renter og afdrag på gælden, men har yderligere, omend i noget beskedent omfang givet overskud til kommunen. Den sidste ombygning blev vedtaget efter og på foranledning af oversvømmelsen i 1935 og blev gennemført i 3 tempi, hvoraf den seneste blev foretaget i 1942-43. Denne ombygning kostede i alt hen ved 150.000 Kr., men samtidig bevirkede den en yderligere billiggørelse af værkets drift. Med denne ombygning må gasværket nu siges at være moderne indrettet og udbygget også med en fremtidig øget produktion for øje. Den nuværende produktion er på over 300.000 m3 og er således mere end tredoblet, og gasværket står nu opført med en bogført værdi af 61.300 kr. og har kun en gæld på godt 5000 kr. gasprisen har nu i en årrække været 35 Øre pr. m3. Ser man alene på prisen, ligger den lidt under middeltallet for Danmarks købstæder. Imidlertid kan man ikke alene regne hermed, men må også tage gassens brændselsværdi i betragtning. Den gas, vi producerer, er af en høj kvalitet, 5200 enheder, og tager man dette med i beregningen, er der ingen tvivl om, at vor gaspris er blandt de laveste i nogen købstad. Det samme gælder for øvrigt også prisen på vore gasværkskoks, hvoraf vi sidste år producerede 12.000 hl. Vandværket blev anlagt i 1908, men i 1914, da Sindssygehospitalet kom til, blev det nødvendigt at bygge et nyt anlæg i Rørmosen, 2 km fra Gasværket, og et vandtårn for at kunne forsyne hospitalet med vand. Anlægsudgiften hertil beløb sig til 165.000 Kr. også i den siden da forløbne tid har det været nødvendigt at foretage nye boringer og udvidelser af maskiner m.v., og alligevel har det ikke kunnet holde trit med udviklingen.
Udvidelse af Vandværket nødvendigt
For øvrigt er det ikke så sært, at værkets kapacitet ikke længere strækker til. Vandforbruget er nemlig i den forløbne tid omtrent tidoblet, idet det er steget fra 30.000 m3 til omkring ved 300.000 m3. Der er ingen tvivl om, at man, så snart forholdene overhovedet tillader det, må gå til en betydelig udvidelse. Det er ikke så meget vandet, det kniber med, som det er ledningerne, der er blevet for små og pumperne for gamle, således at de ikke kan pumpe det op og trække det igennem Ledningerne, Vandværket står nu til en bogført værdi af 32.800 kr. og har en gæld på godt 11.000 kr., og prisen er i Sammenligning med andre vandværker en lav Pris. Når så dertil kommer, at vandet af sagkyndige er blevet fremhævet som et særlig godt drikkevand, har vi trods det fremførte, grund til at være tilfreds med vort vandværk. Elektricitetsforsyningen sker, som det vil vides, gennem Nordvestsjællands Højspændingsværk og blev gennemført i 1914. Forsyningen foregår over 7 transformatorstationer, fordelt over byen. Også elektricitetsforbruget har vist en stærk stigning og er omtrent femdoblet siden da, idet det, er steget fra godt 100.000 kw. til over 500.000 kw.
Laveste elektricitetspris i landet
Også elektricitetsforsyningen er helt på højde med tiden og med en forbrugerpris på 35 øre pr. kw. ligger en på, den laveste pris, som overhovedet findes her i landet. ”Elektriciteten” står nu bogført til en værdi af 71.758 kr. og har ingen gæld. Når så dertil kommer, at den gennem årene, den billige strøm til trods, har kunnet bidrage med betydelige tilskud til kommunen, vil man kunne forstå, at elektricitetsudvalget er et meget eftertragtet udvalg. Gasværksbestyrer Eriksen, der har gjort udviklingen med fra 1914, har kun grund til at være stolt over sine værker, og kommunen er ham megen tak og anerkendelse skyldig for den fortrinlige, pligtopfyldende måde, han har ledet dem på
Kommunens økonomi i Orden
Går man så fra værkerne over til at betragte kommunens økonomi i sin helhed, tror jeg, at man har Lov til at sige, at også den er i orden. Også her har man bestræbt sig for at konsolidere sig og ikke skræve længere, end kommunens – finansielle bukser kunne holde til. Bestræbelserne er gået ud på, at man ikke skulle kaste øgede byrder over på vore efterkommere — de kan så sandt få nok at bære på endda. Således også i den nys afsluttede 6-årige byrådsperiode, hvor man, til trods for krigstiden med dens krav til ekstraordinære udgifter og til trods for de arbejder, der har været sat i gang, har nedbragt kommunens gæld fra 719.000 kr. til 581.000 Kr., altså med 138.000 Kr., og samtidig er skatteprocenten gået ned fra 11,2 til 8,6. Med denne skatteprocent ligger vi i den laveste fjerdedel af Danmarks købstæder. Men spørgsmålet bliver da, om man så til gengæld har forsømt at løse opgaver, som vi burde have taget op. Om dette kan der naturligvis atter diskuteres. Der er og vil forhåbentlig altid være opgaver at tage fat på, men løses kan de jo ikke allesammen på én gang og spørgsmålet bliver kun, i hvilken rækkefølge man skal gribe dem an. Tager man et kort rundskue over byen, vil dette vise, at vore værker som nævnt er i orden, bortset fra vandværket, der trænger til fornyelse og udvidelse vi sår med en ny skole og et nyt smukt alderdomshjem, vore gader og veje er i det store og hele i tilfredsstillende orden. Nævnes må det vel her også, at vi har erhvervet den dejlige badestrand ved Skærby og Skærbyskoven, der fra at henligge i et vildnis er blevet næsten fornyet og forsynet med stier og bænke, samt at vi nu fornylig har købt Kongeengen, som forhåbentlig langt ud i frem-tiden vil komme til at danne den smukkest tænkelige ramme om vore dyrskuer.
Fremtidens opgaver
Skulle jeg til slut vove forsøget på at stjæle mig til et blik ind bag. Forhænget, der dækker fremtiden, ja, da må det indrømmes, at man får øje på ikke få opgaver, som før eller senere må løses, og som ikke kan blive det uden meget betydelige økonomiske ofre. Det vil naturligvis føre for vidt her i enkeltheder at komme ind på at måle og veje dem, men jeg kan ikke lade være med i flæng at nævne i hvert fald nogle af dem. For det først forestår der en udvidelse af skolen ved en ny tilbygning, for at der kan blive plads til skolekokken, Sløjdlokale og muligvis et eller to klasseværelser. Dette er nødvendigt for at opfylde skolelovens krav og er stadig blevet udskudt, men det kan naturligvis ikke blive ved. Det er dernæst yderst påkrævet at få gjort noget ved vort kloakvæsen, som man uden at gå nogen for nær, med et mildt udtryk kan betegne som ikke tidssvarende. Det havde været mere påkrævet at få påbegyndt dette arbejde end Egebjærgvej-Autostradaen. Vort Kloakvæsen er blevet flikket sammen stykke for stykke uden nogen plan og er derved blevet sørgelig mishandlet. I en by med Nykøbings beliggenhed skulle det ikke være vanskeligt at få gennemført et tilfredsstillende kloaksystem men det bliver en bekostelig historie og må naturligvis, når denne opgave tages op, gennemføres efter en fast plan. Ved dennes udarbejdelse støder man igen på vanskeligheder at man igen ikke har den nødvendige, sagkyndige bistand ved hånden. Som en mindre bekostelig historie kan nævnes, at en omlægning af brolægningen i Havnegade og et stykke af Vesterbro er meget påkrævet. Dermed skulle vore gader være i orden.
Nødtørftshuset erkendes jo af alle som en nødvendighed, det er i sig ikke bekostningen herved. Der har bevirket, at det stadig ikke er kommet, men spørgsmålet om hvor skal anbringes. Bedst ville det sikkert kunne løses i forbindelse med en udvidelse af administrationsbygningen, som der også må regnes med at kunne blive tale om. Men kan det vente så længe? En forbedring og udvidelse af sportspladsen er også påkrævet og var vel også allerede blevet gennemført, hvis ikke hensynet til arbejdet med Egebjergvejen havde lagt hindringer i vejen. Nu er dette arbejde rykket frem i første plan, og skridt dertil er allerede blevet foretaget. Nævnes kan også spørgsmålet om en bro over jernbanen ved Grønnehavestræde og om et kommunalt anlæg, som vi også savner. Der kunne sikkert noteres adskilligt mere endnu på ønskesedlen, men allerede det anførte viser, at der i hvert fald for det kommende byråd ikke behøver at blive arbejdsløshed. Og lad os så til slut håbe, at de tider, der ligger foran os, må blive sådanne, at vi kan løse disse opgaver, og at vi kan fortsætte vor bys rolige, men målbevidst udviklingslinje, og at Nykøbing på Sjælland må vedblive at være den smukke og driftige by, som vi alle holder af. ”
