Ovenstående spørgsmål kan snart bliver en realitet – hvis ikke der snart sker noget.
Flere har ved selvsyn set hvordan de sidste par storme igen har taget en bid af kysten ved Dybesø. Det er ikke længere et spørgsmål om, men hvornår det sker – hvis altså ikke der gøres noget.
Men hvorfor er det gået så galt?
Middelgrundsfortet.
Da man skulle bygge Middelgrundsfortet ved København i 1890-95, hentede man sten til den svære befæstning fra Rørvigs kyst ud for Dybesø og Flyndersø. Det måtte man dengang og stenfiskere i massevis, på et tidspunkt helt op til 12 både, fyldte farvandet ud for kysten. De store sten var med til at bryde bølgerne, og derved sikre kysten, men ingen tænkte over konsekvenserne og disse kan ved selvsyn ses i dag.
Hvor når forsvinder Dybesø ? Foto: Peter Lindhardt Petersen
Hvad Lars Nielsen kunne fortælle
I 1964 fortæller Lars Nielsen, i forbindelse med sin 80 års fødselsdag, om det problem der allerede dengang optog folk. Lars Nielsen, var en af brødrene der var med til at stifte Rørvig – Hundested overfarten via Korshageselskabet. Lars Nielsen havde tidligere ejet Elmedalsgården, og det var netop denne gårds jord som Kattegats grådige bølger, allerede den gang tog en bid af når det stormede. Før i tiden var man ikke så optaget af, at der smuttede lidt af den sandede kystlinje der omkring 1920 begyndte at have en reel værdi. Lars Nielsen fortæller, at man allerede den gang havde mistet over 25 meter af kysten!
De første ejere af Komtessernes hus, den kvadratiske rødstensmuret bygning ved Dybesø, havde tidligere store jordarealer omtrent sammen sted som Elnedalsgården, lå inde med skøder på grunde som for længst er spist af havet. Altså grunde der lå længer ude end den kystlinje der kendes i dag.
Sti og vej blev også spist:
En tidligere ansat hos entreprenør og tidligere borgmester Henry Jakobsen fortæller, at man i vinteren 61 og 62 begyndte at køre mange sten i vandet, ved kysten. Sten som skulle fungere som bølgebrydere. Stenene blev hentet fra stengærder ved Nørrevang på Henry Jakobsen ejendom og det samme var gældende fra stengærder fra Mørkhøjgaard på Nakke. Yderligere blev der hentet sten hos flere at områdets landmænd, der benyttede lejligheden til at komme af med marksten som var samlet fra markerne. Flere vognmænd har senere kørt sten på samme sted, men arbejdet er blevet besværliggjort af havet, som gang på gang tager en bid af kysten, når det stormer.
I 1960´erne var det nemmer, en sti og en vej mellem vandet og husene gjorde det muligt at komme tættere på havet. Sti og vej er i dag væk, spist af bølgerne. Det er tid til at kigge på løsninger inden Dybesø bliver en del af Kattegat.
