Efter den store oversvømmelse og flere måneder med Isefjordens vand på markerne, var årets høst naturligvis ødelagt. Det var nu igen, kun et spørgsmål om tid, før Ringholm endnu en gang kom på tvangsauktion. Holbæk Amts Venstreblad beskrev det således ”Ringholm har henligget som rent kapitalsugende ejendom, vil i nær fremtid blive stillet til tvangsauktion.
Fredag d. 10. januar 1936, blev der derfor afholdt fogedforretning, hvor Landskreditkassen, der var indehaver af 1. prioritet lod ejendommen udlægge som brugeligt pant. En tvangsauktion skulle så fjerne de yderligere kreditorer. Landskreditkassen havde ca. kr. 170.000 til gode, derefter var det Østifternes Landshypotekforening med ca. kr. 75.00. Landshypotekforeningen havde i forbindelse med stormen, trukket sig som første prioritetshaver. Ringholms tilstand var ikke den bedste. Ødelagte marker, et dæmningsanlæg hvis soliditet, der i avisen blev sat spørgsmålstegn ved. Stærk forefaldne bygninger, som var ribbet for besætning. Prisen for de 300 tdr. land regnede man med at skulle ligge omkring kr. 170.000. 4. marts 1936 blev der afholdt tvangsauktion. Landskreditkassen begærede sig ejendommen udlagt som ufyldestgjort panthaver, med et bud på kr. 150.000. Som ventet gjorde 2. prioritetshaver, Landshypotekforeningen, ikke deres gæld gældende, hvilket betød et tab for dem på kr. 75.000. Kreditkassen blev hermed ejer af Ringholm, der på det tidspunkt må betegnes som værende i den mest ringe stand, siden man begyndte af inddæmme området.
Udsnit fra artiklen fra Holbæk Amts Venstreblad.
Til tvangsauktionen var der allerede forlydender om, at en lokal liebhaver ville overtage Ringholm. Og efter tvangsauktionen var der forhandlinger mellem direktørerne og tvangsauktionen og fhv. Rutebilejer Henrik Nielsen fra Kalundborg. Man kunne på dagen ikke blive enig, så man fortsatte forhandlingerne dagen efter i København.
Det blev den lokale rutebilejer og entreprenør, der oprindeligt kom fra Unnerød, ved Egebjerg der overtog Ringholm, med et bud på kr. 170.000. Som ung startede han en cykelforretning i Herrestrup, senere startede han den første rutebilforbindelse mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, og senere fulgte ruterne Kalundborg-Holbæk, Kalundborg-Slagelse og Kalundborg-Nykøbing Sjælland, ligesom han startede fragtruter til København. Efter nogle år afhændede han ruterne til et selskab, for hvilke han en kort tid var driftsleder for. Dette stoppede med købet af Ringholm.
Henrik Nielsen kunne hermed gå i gang med at genoprette bygningerne, som var i et vældigt forfald. Jorden hvor der havde været oversvømmelse, var naturligvis i meget dårlig stand, og man forventede ikke at kunne dyrke noget de første par år. Besætningen kunne hurtig gøres op ved overtagelse, til 3 ikke særlige værdifulde heste!
Laden som den så ud omkring 1940.
Avlsbygningen som den så ud omkring 1940.
Er der nogen som skal have æren for genopbygningen af Ringholm, så må det være Henrik Nielsen, han lagde mange kræfter i det. Han var en aktiv man, og da han sælger Ringholm starter en del år efter en maskinstation op. En maskinstation, som flere af hans sønner gik med i.
Proprietær Petersen: 1940 – 1941
Den 16. marts sælger Henrik Nielsen Ringholm til H.M. Petersen. Det er ikke så mange informationer der er om H.M. Petersen. Han har den i en meget kort periode, hvorefter han sælger Ringholm.
Firmaet E. D. Beauvais: 1941 – 1966
Den 1. april 1941 køber Beauvais – eller for at være helt præcis – A/S De Danske Vin- & Konservesfabriker Ringholm af Proprietær H.M. Petersen. Købssummen var kr. 280.000. I 1943-1944 blev der opført en ny pumpestation, kanalen blev uddybet og arealerne drænet. I forbindelse med handlen fremgår det, at der nu også skal til at være grantræer på Ringholm, Idet H.M. Petersen, havde bestilt 3000 træer til levering. I følge Holbæk Amts Venstreblad, så skal der sættes asparges på mankerne ligesom der skulle opføres kirsebærplantager. Den daglige drift skal ledes af landsbrugskandidat Tvergaard fra København.
Reklame fra den lokale Ford forhandler P. Tamstorf.
Møllerens søn Kaj Nielsen, blev i 1947 ansat som staldmester på Ringholm. Her var han i over 30 år, indtil han som pensionist, sammen med sin kone Ingeborg, flyttede ind i en pensionistbolig på Præstevænget.
I 1947 blev der opført en vognport med maskinhus i nordenden og et værksted i sydenden. 3 år senere i 1950 blev der bygget en tårnsilo medens et maskinhus og et kartoffelhus blev bygget i 1951.
I en skrivelse fra Beauvais tid, fra midten af 1950´erne, kan man få en indsigt i hvordan gården på dette tidspunkt, tager sig ud. Gårdens daglige drift ledes her af inspektør K. Hansen. Ringholm har et samlet jordtilliggende på 202 ha. Jorden er dels dynjord og del meget let sandjord. 125 ha dyrkes med landbrugs afgrøder, 5 ha. med asparges og 1 ha med forskellige gartneriprodukter. Der er 60 ha skov, og godt 10 ha belægges med bygninger, have, gartneri veje mv. 80 ha af dynjorden drives i et 8 marks sædskifte: 1. Hvede, 2. Rug, 3. Byg med rapgræsudlæg, 4. Alm rapgræs (2/3) og rødkløver plus rød svingel, 8. Hundegræs og rød svingel til frøavl. 16 ha af sandjorden dyrkes skiftevis med byg og kartofler. 29 ha dels let sandjord og dels dyndjord, henligger med varigt græs med noget forskelligt alder, hovedparten er udlagt i årene 1945 til 1953. Folden i Hov Vig er græsarealerne udlagt med græs. Besætningen er på 54 malkekøer, 43 ungkreaturer, 3 heste og 3 plage, samt 20 søer og 70 fedesvin. Endelig får man at vide at der på gården ensileres kløvergræs og roetoppe. Der forefindes desuden en tårsilo, samt grubesiloer. Det gennemsnitlige leveret kg. mælk pr. ko er i midten af 50´erne 48 liter.
I 1962 kan man læse følgende om Ringholm, i Danmarks Større gårde.
Det samlede areal udgør 370 tdr. land (205 ha), der fordeler sig således: Ager: 200 tdr. land (111 ha), Skov: 100 tdr. land (55 ha), eng: 56 tdr. land (31 ha), have, park, gårdsplads m. m.: 8 tdr. land (4% ha) samt andre arealer (veje, kanaler m. m.): 6 tdr. land (315 ha). Hrtk.: ca. 16 tdr. Ejendomsværdi: 497.000 kr. Grundværdi: 175.600 kr. Brandforsikring for bygninger: 1.100.000 kr.
Agerjorden, der er samlet ved garden med denne i den sydlige del af marken, består overvejende af dyndjord, en mindre del er sandmuldet jord på sandunderlag. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft god. Der er drænet, og afvandingen sker ved kanaler og pumpestation. Skovens bevoksning er nåletræ samt lidt birk. Engarealet er vedvarende græs på sandjord. Der er en god jagt på garden, bl.a. forekommer råvildt. Besætningen består af 45 køer og 45 ungkreaturer samt 20 grisesøer og en del fedesvin. Garden drives med en del gartneriafgrøder, bl.a, asparges og ærter. *18
Således sluttede historien om Ringholm – det næste kapitel om familien Bastiansen arbejdes der på og kommer naturligvis til at være en stor del af bogen. Hans Oluf Bastiansen (Bastiansen), køber Ringholm af Beauvais. Beauvais og Bastiansen har således haft Ringholm tilsammen i over 70 år. Jeg har nået at lave flere interview med Bastiansen inden han døde. Men familien Bastiansen er i den grad en spændende historie, som I må glæde jer til. I dag ejes gården af Susanne Bastiansen.
