Ejnar Larsen er den mælkemand, som flest husker, ikke mindst fordi han havde en noget speciel hest. Han startede på Billesborg Mejeri i Nykøbing i 1934 og slutte der i 1964, altså en lang periode, og alene af den grund var der mange der kendte ham, altid smilende og var klar med en kvik bemærkning. Han er blevet foreviget på mange billeder og har ligesom været mælkemanden, som repræsenterede Billesborg.
Luftfoto af hvor Ejnar arbejdede Billesborg og de omkringliggende huse – fra 1958-1960. I dag er det stedet hvor Nykøbing Sj. Varmeværk holder til til venstre i billede se Grundtvigskolen.
Luftfotoet af mejeriet giver en god mulighed for at beskrive, hvordan det var indrettet. Til venstre langs med Billesvej var boligen hvor mejeribestyreren boede. Køkkenet lå ud til gården. Der var mulighed for at gå fra bestyrerboligen ind til kontoret på selve mejeriet. Herefter langs med Billesvej var kontoret, og derfra var der adgang til udsalget, som lå på hjørnet ud mod Billesvej. På første salen over kontoret, var der en lejlighed, som blev udlejet af Billesborg. På det tidspunkt, sidst i 50´erne, boede sundplejerske Nørregaard der. Herefter var der en gang fra udsalget ud til selve mejeriet hvor det første man kom til, var tappehallen. Her var der et stort kølerum, hvor de fyldte flasker stod. Ind i mod gårdspladsen, hvor der var fladt tag, blev der lavet smør. Bagerst, for enden af indkørslen var der et ostelager, og ved siden af dette var der garage til hestevgne, som senere blev helt nedlagt, da kørslen overgik til bil. I Bygningen med det hvide tag, var der kølerum, og ved siden af blev der lavet stangis.
Nå men tilbage til Ejnar.. Ejnar havde ruten omkring centrum af Nykøbing, hvorfor han også blev kendt af byens handelsdrivende. Men Ejnar havde også en rute hjemme hvor han boede i området omkring Skærby. Turene i sommerhusområdet ved Skærby begyndt altid i Påsken hvor sommerhusgæsterne “åbnede sommerhusene” og sluttede til efteråret hvor “Sommerhusene blev lukket ned”
Ejnar ses her foran Turistkontoret, som på det tidspunkt lå ved Hotel Phønix – I dag Hana Sushi. (VO)
Inden Ejnar startede som mælkemand, var han selvstændig vognmand i byen. Han kørte petroleum fra havnen i Nykøbing ud til forskellige kunder. Det foregik med hest. Privat boede Ejnar med Katrine på 1. sal på Havnegade 2. Bagved var der stald til hestene. Ejnar og Katrine får 3 børn, Birthe, Poul-Juul og Vagn. I 1934 køber Ejnar og Katrine ejendommen, Rørvigvej 145 på tvangsaktion. Husmandsstedet var i meget ringe stand, der var lokum i gården, og vandet blev hentet fra en brønd i gården. Gårdspladsen var mere mudder end sten. Der var ikke råd til at lægge sten på, og det var generelt trange kår. Jorden var ikke det bedste, den blev dyrket efter det bedste, man have lært, men det var Skærbys sandjord, og udbyttet blev også derefter. Samtidig med at familien flyttede til Skærby, gik Ejnars drøm i opfyldelse om at blive gårdejer. Han stopper som privat vognmand, og tager hestene med sig til Skærby, hvor der også var en lille stald. Han startede herefter som mælkemand på Billesborg. Datteren Birthe er med fra starten af, hvor hun løb ind med mælk til kunderne.
Ruterne blev lavet lidt om en gang i mellem, men Birthe (Ejnars datter) kan stadig huske en af dem. Man startede naturligvis ud fra Billesborg, herefter gik det af Nørregade, og ned til krydset hvor Rørvigvej starter. Herefter til højre af Kildestræde, hvor der var kaffepause hos hans bror. Det vidste han trofaste hest Skimmel godt og den stoppede pænt uden for, og blev stående indtil kaffepausen var slut. Herefter gik det ud af Lindealle og videre ad Lergraven, hvor man holdte til venstre ved Askehaven og hjem ad Øster Lyng, ind ad Lindealle og så ned ad Strandstræde og op igen ad Strandstræde (På det tidspunkt var der ingen vej fra Jernbanepladsen til Strandstræde). Til venstre gik turen så forbi teknisk skole og så gennem Algade op til krydset ved Apoteket (nu O’Mallies), og herefter op ad Svanestræde. Der blev altid gjort stop ved bager Charles Møller, for ham og Ejnar var meget nære venner, og der var ikke en dag, hvor de ikke lige skulle vende verdenssituationen. Herefter gik turen det sidste stykke op ad Holtets plads, og så til venstre af Billesvej.
Mogens Høholt og Birthe fortæller begge, at mange købte på kredit. Når de løb fra dør til dør med mælk, tog de naturligvis de tomme flasker med retur som var stillet frem. Når turen gik retur fra Askehaven, skrev Ejnar ned hvad de enkelte havde fået. Nogle af stederne var der mange børn, og familierne havde ikke ret mange penge, så Ejnar måtte rundt om eftermiddagen eller om aftenen og indkræve penge fra dem der var kommet til at skylde lidt for meget. Mælken blev dog stadig leveret til familierne, og Ejnar fandt altid en løsning. Når man kom tilbage til mejeriet, skulle der afregnes for returflasker, og det var ikke altid nogen nem opgave, for det var generelt meget svært, at få returflaskerne til at stemme i forhold til, hvad der var leveret. Folk var ikke flinke til at aflevere flaskerne retur. Da der ikke var nogen pant på flaskerne på det tidspunkt, kan man godt forstå, at der ikke var balance i det regnskab, med det antal flasker der stadig dukker op og sælges på kræmmer- og loppemarkeder i dag. Ejnar måtte så betale for de flasker, der manglede.
Da Birthe blev ældre, afløste hun ofte Ejnar, hvis han var syg. Birthe fortæller, at den hest Ejnar havde i længst tid, var Skimmel. Den kendte ruten så godt, at den hvis Ejnar blev opholdt hos en kunde, hvilket ofte kunne ske, så gik den automatisk frem til den næste kunde på ruten. Ejnar startede med at køre hjemmefra kl. 05: 00 – 05:30, og kørte så ind til mejeriet, hvor vognen blev læsset med varer. Efter turen skulle Ejnar på mejeriet og aflevere returflaskerne, så arbejdsdagen sluttede mellem kl. 14:00 og 15:00 afhængig af, hvem han havde mødt på sin rute. Herefter gik turen hjemad, hvor han fik lidt mad og en tår kaffe, hvorefter han tog sig en lur. En overgang havde Ejnar også en anden rute, som blev kørt, når han var færdig med den første. Den anden rute gik således: Han startede ved Billesborg, til højre ad Grundtvigsvej, fortsatte ud af Nordstrandsvej, og så til højre ad Præstegårdsvej, ned til Rørvigvej. Herefter var det Altavej ned. Det var ca. halvvejs, for resten af Altavej var på det tidspunkt ikke udbygget. Retur gik det så op mod Rørvigvej. Herefter ud ad Rørvigvej og hjem til Skærby. Når han kørte denne rute, kom han i sagens natur senere hjem, men det praktiske var, at han sluttede hjemme, og returflaskerne blev så ordnet næste morgen.
Når Skimmel skulle have nye hestesko, så gav det lidt problemer, for ruten ned til smeden Petersen, var Skimmel ikke fortrolig med. Når der skulle nye hestesko på hesten, betød det også, at man skulle vente på, at smeden blev færdig. Men her havde Mogens en tjans, for han ventede hos smeden, og trak så hesten hjem til Skærby. Ejnar havde så taget cyklen hjem til Skærby, efter at hesten var afleveret hos smeden.
Ejnar var den sidste mælkemand i Nykøbing med hestevogn. Mange børn fulgte med Ejnar, når han kørte sin rute gennem byen, og ofte var vognen fyldt med børn, for alle der kunne, fik lov til at hænge på vognen, og så blev Ejnar ledsaget med sangen ”Ejnar, du er min allerbedste ven”. Efter Skimmel, fik Ejnar senere hesten Lotte og til sidst Tulle. De sidste heste måtte børnene ikke komme for tæt på. Det fortælles, at Ejnar måtte have et stykke af en jernbaneskinne med, som han ”kastede anker med”, når han skulle aflevere varer hos en kunde. Selv om Lotte og Tulle ikke var lige så rolige som Skimmel, så lærte børnene at omgås dem på en anden måde.
Under krigen var forholdene meget vanskelige, ikke mindst på grund af trillingevintrene. Ejnar var meget opsat på, at alle skulle have deres mælk dagligt, ikke mindst børnene. Under disse strenge vintre var det umuligt at køre med vognen, så derfor lavede Ejnar en kælk, som han kunne sætte mælken på. På kælken blev der monteret seletøj, og så kunne hesten trække kælken og Ejnar kunne så passe sin rute, trods det strenge vejr.
Et andet problem, når det var rigtigt koldt, var at låget på mælkeflasken skød op. Der var også problemer med fløden, som var i en mælkejunge, og på denne var der monteret en hane som frøs til. Under krigen havde tyskerne overtaget Hotel Phønix, og når nye soldater kom til, fik de altid et chok, når de første gang så Skimmel gå på Algade uden nogen mælkemand. Flere gange nåede tyskerne at råbte ”Halt Halt”, inden de så Ejnar noget bag ved vognen med et net i gang med at sætte mælk på de forskellige steder på Algade.
Ejnar på Rørvigvej, ved sit 25 års jubilæum. (BN)
Ejnar ved købmand Helmo på Algade. (BN)
Stedet i dag. (Billede af Google Maps)
Da Ejnar fylder 60 år, omtales det naturligvis i avisen, og Ejnar omtales som ”En flink og elskværdig mand”, ”Man kan altid stole paa Ejnar Larsen, der altid har et smil og en venlig bemærkning parat. (HAV)
Ejnars kone Katrine stod for sommerhusområdet ved Skærby. Det var primært det område, som i dag er Skærby grundejerforening, men senere blev området også udvidet til områderne VIBO og Klitborg.
Katrine på sin daglige tur i sommerhus området. Bemærk mælkeflaskerne på hendes cykel. Billedet er fra 1944. (BN)
Billede af Ejnar med læs på vognen. (BN)
Birthe var ikke ret gammel, da hun blev sendt af sted med en lille bog. Hun gik så fra dør til dør hos beboerne i sommerhusområdet, og heri kunne de skrive, hvad de næste dag skulle have leveret af varer. Denne service gjaldt ikke mindst varer fra mejeriet. Når Birthe så kom hjem, kunne Katrine samle bestillingerne. Ejnar fik en seddel med, så han kunne have de forskellige varer med hjem fra mejeriet. De solgte også varer fra gården til sommerhusbeboerne. Der blev blandt andet solgt æg og høns og forskellige afgrøder, som de dyrkede i sandjorden, det var blandt andet kartofler og jordbær. Dette salg til beboerne i sommerhusområdet var en vigtig indtjeningskilde, som familien var afhængig af.
Flere af børnene fra sommerhusområdet husker, at Katrine og Ejnar havde en masse kattekillinger, som man kunne lege med. Døren var altid åben i hjemmet, og flere af sommerhusgæsterne kiggende også ind og fik en sludder med Katrine. Der blev opbygget et tæt forhold, som gjorde, at Katrine begyndte at have sommerhustilsyn, ligesom hun også gjorde rent for nogle. Ejnar og Katrine var nogle af de første i området som fik telefon, hvilket gjorde, at de kunne udvide servicen med en telefon over for sommerhus gæsterne. Når der så blev ringet til sommerhusbeboerne, så tog Mogens cyklen, og cyklede ned til sommerhuset og bankede på og fortalte, at der var blevet ringet til dem. Herefter gik man så op til Katrine, hvor der blev telefoneret. Skulle man selv telefonere, så kunne beboeren fra sommerhusene, sagtens finde på at gå ind i stuen, og begynde at telefonere selv om Ejnar lå på sofaen og fik sig en lur, efter en lang dag på arbejdet. Betaling var ikke fast, men man kunne putte pengene i en lille dåse, og så afregne efter hvad man nu syntes var rimeligt. Enkelte afregnede aldrig, husker Birthe. Men de betalte så lidt mere for nogle af varerne, så på den måde tjente man alligevel pengene ind. Servicen med telefonen stoppede, da grundejerforeningen oprettede en telefonkiosk.
En dag efter at Ejnar er færdig med ruten, og hesten stadig står på Billesborg, skal Ejnar lige levere noget stangis. Det sker på hans cykel, hvor stangisen lå i en kasse, som han havde bag på. Det første blev leveret hos bager Charles Møller og herefter Vilhelm Nielsens Hotel (senere Hotel Odsherred). Det sidste sted var Frederik d. 7 (nu Havnekroen). Men på vej ned af Havnegade gik det galt, forgaflen på cyklen knækker, og Ejnar styrter og kommer galt af sted. Birthe fortæller, at han ikke brækkede noget, men han slog sig rigtigt meget, og han kunne derfor ikke passe sin mælkerute i en periode. Birthe var på det tidspunkt gået ud af 7. klasse, og havde ikke rigtigt noget arbejde, men hun kendte ruten, og ikke mindst hvem der skulle have mælk. Billesborg Mejeri laver derfor en aftale med postbud Harry Høholt om, at han skal hjælpe Birthe med bl.a. at lægge seletøj på Skimmel.
Birthe med hesten Skimmel, Birthe hjalp ofte til på Ejnars rute. Her et billede fra 1945 – Lindealle ud af byen. (BN)
Senere blev der lavet en aftale med Billesborg, om at Birthe og hendes bror Poul kunne tage turen om søndagen for at aflaste Ejnar. Tidligere mens Birthe gik i skole på Grundtvigsskolen, kunne hun godt finde på i det store spisefrikvarter at gå ned i byen. Det passende altid med, at Ejnar var nået til Algade, og her kunne Birthe så tage en 4-5 kunder, hvor efter hun fik en 10 øre, som så blev brugt på et æble i Frugtboden hos Sofus. Det sket også, at Nevermann bad Birthe om at passe udsalget på Billesborg, når der var ferie eller sygdom.
Katrine var ligesom Ejnar en arbejdshest, og hun knoklede for ar få det til at hænge sammen hjemme i Skærby. Hun begynder også at forfatte sange for folk, dette foregik om natten, når resten af familien sov. Da Katrine er 52-53 får hun en hjerneblødning. Men hun fortsætter med at arbejde på trods af, at hun er svækket. Et par år senere får hun yderligere en hjerneblødning. Det var en hård tid for Ejnar, og han ville ikke have at Katrine kom på sygehuset, så Birthe opsagde det job, hun på det tidspunkt havde fået i Holbæk og hjalp til med at pleje sin mor. På sigt var det ikke nogen god løsning. Så Ejnar fik en ung pige i huset som hjalp til med at passe Katrine. Katrine får i slutningen af 50´erne endnu en hjerneblødning. Hun er nu så svag, at familien ikke kan passe hende, og hun kommer på sygehuset. Katrine Larsen, dør i 1959 på Nykøbing Plejestiftelse, 58 gammel.
Det tog naturligvis hårdt på Ejnar, at miste sin elskede Katrine. Han var kørt træt i det som mælkemand på Billesborg, og derfor stopper han i 1964. En af kunderne på ruten var Emmy Andersen, som boede på Rørvigvig. Hun havde, ligesom Ejnar også mistet sin bedre halvdel. Emmy og Ejnar begynder at mødes og Emmy flytter ud til Skærby og de lever den sidste tid som mand og kone. I tiden efter at Ejnar stoppede på Billesborg, hjalp han til i datterens og hendes mands tømrerforretning i Vig. Ejnar dør i 1980 på Holbæk sygehus, 78 år gammel.
Birthe på Billesborg, så er der afleveret flasker retur. (BN)
**
Birthe Jensen (BN), (f. Larsen) for informationer, billeder og historier om sin far Ejnar.
Odsherred turistkontor – Visit Odsherred, (VO) for tilladelse til at bruge billeder fra deres arkiv.
Artiklen er taget fra min bog om Mejeriet Billesborg og tilrettet til i dag i forhold bygninger i byen.
