I Holbæk Amts Venstreblads julenummer i 1970´erne. Fortæller Helge Jørgensen, om hvordan Nykøbing så ud i 1930´erne. Men jeg savner lidt info om denne Helge. Det er en tur i byen over to afsnit. Helge starter på Vesterbro og går ned mod Lindealle. Artiklen blev bragt i 1970´erne. Anden del er den anden side af gaden. Jeg har prøvet at bidrage med lidt billeder på turen.
Lad mig begynde ude fra byen. Jeg bemærker Vesterbros købmandsforretninger er nedlagt. Den lille hyggelige købmand Holm og den store fine Carl Jensen & Søn, hvor man næsten ikke turde vove sig ind som barn. Hvor nu Røde Kro ligger, havde fru Olsen sin hyggelige lille beværtning med pensionat. Jeg husker også, hun havde et brødudsalg med de dejligste flade lakridspastiller, man ikke kunne få andre steder. Kom man så ned til Algade, startede forretningerne med L. P. Jensens Marskandiserforretning efter Frandsens Tømmergård. Hvor Chr. Sørensen har barberforretning var der viktualiebutik, og jeg husker tydeligt, at damen, der passede forretningen, altid gik i sorte støvler og ikke gik særligt godt. Hun havde vist træben. Sådan noget var børn jo altid interesseret i.
Før Holger Dam havde »De jydske strikkerier« til huse i denne ejendom. De reklamerede med billige varer fra de begyndende textilfabrikker i Ikast og Herning. Jeg husker tydeligt, da de havde brandudsalg, og de solgte sokker ud for 1 øre pr. par. Da var der run på de børnerige familier. Så kom Ilbaks blomster og frugtforretning. Ilbak havde altid en stor dåse altheabolsjer til kundemes børn.
Så kom Bendixens ligkistemagasin og Kontant forretningen, en manufaktur forretning med kun kontant betaling. Ved siden af havde Paulus Nielsen sin lille guldsmedebutik. Hvor der nu er sparekasse, havde vi Hans Hansens store købmandsgård. Hans Hansen var kendt for altid at have udenbys lærlinge med kost og logi. De fik en god og hård læretid i den rigtig gammeldags duftende urtekræmmer butik. Hos Hans Hansen pyntede man sjældent vinduer. Jeg husker tydeligt, at jeg en gang i fødselsdagsgave fik foræret en stor kikkert i marcipan købt der. Den havde været udstillet i vinduet i et års tid og var hverken til at tygge eller gnave, men sådan var det dengang. Det var ganske almindeligt, man havde store chokoladedukker og dyr udstillet i evigheder, så de var helt grå af støv.
Hvor nu glarmester Geppel er, havde fiskehandler Hansen sin fiskebutik. Jeg husker tydeligt det store cementkar med levende ål. Der kunne vi børn stå længe og stirre, det var en stor fornøjelse. Hvor materialisten sælger sine mange produkter, kunne man i hine dage forsyne sig med modehatte. »Henna« hed modebutikken, der lå her. Så vidt jeg husker, nåede jeg aldrig indenfor denne butiks verden. Dengang gik jo enhver respektabel dame med hat. Hvor fotograf Tanstrup nu er, var Slagteriudsalget. Gunnar Rasmussens Boghandel er som en af de få forretninger i gaden stadig beliggende på samme sted. Gunnar Rasmussens Boghandel har jeg mange gode minder fra.
Nu kom S. vinding Christensens store isemkramforretning, hvor der altid var travlt. Så fulgte der igen en lille mode- og broderiforretning. Ved siden af lå fru Larsens bagerforretning. Mange
gange har jeg hentet franskbrød og kager til naboerne, når de ikke selv havde tid. Det var en dejlig lille butik at komme ind i. Den duftede altid af varmt brød. Hvad jeg især husker fra den lille butik er, at vinduet altid var fuldt af det dengang meget solgte Tommelise Chokolade fra Toms Fabrikker. Ellers var der normalt ikke råd til de store slikindkøb. Selvfølgelig var der noget, man engang imellem kunne have råd til at købe: Bondepiger med creme 5 øre, saltpastiller i blikæsker til samme pris og pebermynteflødekarameller til 1 øre, studenterbrød og m. m. for ikke at tale om gammelt brød, lækre snegle til 2 øre, 5 basser for 10 øre, værsgo og spis, ja, det var dengang man ikke kendte kølediske. En flødeskumskage kostede 10 øre, det fine Wienerbrød
det samme og 1 lækker smørstang 45 øre.
I Karsekælderens lokaler boede den gamle træskomager, som man syntes var en olding. Der sad han med sit sirlige fine hvide skæg og arbejdede til langt ud på aftenen. Ovenpå var Buurgård, byens stormagasin. Det var altid dejligt varmt at komme ind til Buurgård, for der var altid fyldt med mennesker, og forretningens mange krinkelkroge gjorde den charmerende og tiltalende. Ekspedienter udstrålede varme og velvilje. Gartner Jørgensen var altid hyggelig at komme ind til. Så snart døren åbnedes, hørtes umiskendeligt fuglekvidder fra det store fuglebur i butikken, der duftede af bananer og appelsiner.
Nu kom Venstrebladets redaktion med den store trappe og 5 »vinduer« til avissider. Den navnkundige redaktør C. V. Christensen huserede der. Skete der store ting, blev der hængt nyheder op i vinduet. Efter Venstrebladet lå rebslager Andersens lille uanseelige, men hyggelige et etages hus. Bagved strakte reberbanen sig mod Holsts Have. Det var en at de ældste i Danmark. Her duftede der altid af reb og tjære, en sund og dejlig duft. Jeg stirrede altid forundret på det store flotte sejlskib, der var udstillet i vinduet og kunne heller ikke rigtigt få ind i hovedet, hvordan man kunne få skibet ind i en flaske.
Efter rebslager Andersen fulgte søstrene Brædstrups legetøjsforretning i et nu nedrevet hus. Det var en rigtig gammel legetøjsforretning med legetøj fra gulv til loft, og det var dengang det solide og gedigne legetøj eksisterede, og ikke alt plasticlegetøjet var kommet frem. Pladsen var så lille i butikken, at der dårligt kunne være mere end et par kunder, men den havde, hvad mange butikker mangler i dag: atmosfære. Poul Helms’ Boghandel ligger samme sted som ved sin grundlæggelse i 1854. Den var i min barndom en stor og utilnærmelig butik. Udenpå prangede et skilt: Repræsentant for Amerika Linien.
Vi er nu nået til det gamle Irma, som bestod af en kaffe- og smørafdeling. Det var i min barndom ikke sagen at handle i Irma. Det var lige som lidt ufint at vove sig derind. Jeg husker ekspeditricerne i smørforretningen som nogle mærkelige væsner med store hvide kalotter og altid svingende smørslevene i de mange smørdritler. Fingrene var røde og de frøs vist bravt. Gennem en svingdør kunne man komme ind i kaffeafdelingen, der var mere hyggelig. Jeg fæstnede mig især ved de fine kaffeposer, som børn dengang samlede på og de kinesiske kaffestel, man kunne samle mærker til at erhverve.
Bagved Irma lå Hansens pensionat. Herfra kunne man få maden bragt ud i byen, hvis man var syg eller simpelthen ikke orkede selv at lave mad. Jeg husker endnu Hansen præge gadebilledet, når han kom gående med sine 2 spånkurve gennem gaden med 2 gange 2 retter varm mad. Efter Irma kom fru Flenners sæbehus, hvorfra altid en liflig duft trængte ud. Det var her, pigerne købte ind, når de skulle til fødselsdag.
Harald Nielsens store ejendom ved siden af, var ikke sådan at overse. Det var en stor butik, som nu er en saga blot, veget for mastodonten Irma. Efter Harald Nielsen fulgte Fanths læderforretning. Her købte mine forældre min skoletaske. Jeg havde den alle 9 år, jeg gik i skole, pris 6,50 kr. Penalhuset fra den tid har jeg endnu, pris 1 kr.
Mirakelpriser .. erstattede den populære L. Olsens restaurant, hvor mange forretninger blev afgjort, og mange foreningsmøder holdt, og hvor man samledes både til fest og efter begravelse. Vi er nu nået til Havnegade. I ejendommen her havde Kaj Vejlsgård viktualieforretning. Det, der siden blev til Chokoladeforretningen »Hos Kai«. Op ad en meget høj trappe kom man til Gunnarsens Skotøjsforretning. Bagved lå Danielsens1 mekanikerværksted.
I Havnegade lå der dengang Løye Olsens købmandsforretning i den store røde bygning. Der var en barber og desuden en stor møbelforretning, hvor senere frisør Hannibal og igen Asta Olsen kom til. Iversens konditori havde samme indehaver i mange år. Her kiggede man altid benovet ind bag gardinerne, når man så folk sidde og drikke chokolade med store lagkagestykker til. Kunne man selv nogensinde få råd til det? Nu fulgte gamle cigarhandler H. C. Hansen,
Frugtboden og slagtermester H. C. Larsen, som stadig befinder sig på samme plads, som denne forretning har befundet sig i generationer. Højt oppe over Landmandsbanken var der dengang fotoatelier. Jeg husker fotografen hed Margrete Larsen. Hvor Holbæk Winther nu er, var der også dengang købmand. Ved siden af lå en lille cafe, som for længst er nedlagt.
