Grunden til Algade 17, udgjorde tidligere hele hjørnegrunden ud til Grundtvigsvej, men omkring midten af 1800´tallet blev den delt i nuværende matr. nr. 7 og 8, samt 104 og 105.
Det nuværende gadehus er formentlig opført af A. L. Bentsen umiddelbart efter hans overtagelse af ejendommen 1868. Bygningen blev opført indrettet med udsalg og lejlighed i stueetagen, og lageretage på første etage og i tagetagen. Lageretagerne har været nødvendige for bageriet i baghuset i gården. Et erhverv der har været udøvet i ejendommen gennem 1800-tallet. Det nuværende baghus er opført i 1912 af enkefru Krøll efter en tidligere bageribygning fra 1888 nedbrændte.
Bagerhuset blev igen hærget af en voldsom brand i 1915 og genopbygget. Det meste af inventaret i bageriet og den tilhørende forretning, stammede fra den tid, og faktisk så bageriet helt frem til 1975 ud, som det har gjort siden genopbygningen. I bageriet var en stor ovn, der fungerede upåklageligt, og var formodentlig den sidste af sin art i landet. Den blev opvarmet med kokssmuld, det vil sige de små rester, som falder til bunds i kulimportørernes store koksbjerge. Bageriet var ejet af bagermester Krøll, hvis datter Anita Nielsen blev gift med bagersvend Jens Nielsen og i 1931, den 26. januar, blev Bageri og Conditoriet overtaget af Jens Nielsen, konditor af uddannelse, og hustruen Anita Nielsen. Han forpagtede dog forretningen ud til Anton Hansen, som dog kun havde den et år, idet han åbnede forretning i Algade 25.
Købmand Lausen gør hold foran sin forretning. Bemærk gadelampen på hjørnet. Det er i 1921, at de første gadelamper får hvidt lys. Førhen lyste lamperne ved hjælp af gas. Men fra midten af 1921 gik man over til elektrisk lys, hvoraf 8 lyste hele natten. Den kalkulerede merudgift for dette udgjorde kr. 3.500 – eller 10.000 kilovattimer
Natvægteren ophørte med at synge på Nykøbings gade omkring 1890. Færdes borgerne ude om aftenen, gik de i reglen med en lille hornlygte i hånden, idet månen var den eneste belysning, bortset fra en tranlygte ved rådhuset. Når kl. var 10, slukkede de gode, gamle nykøbingensere tællepråsen, trak den stribede nathue ned over ørene, forsvandt i himmelsengens talrige dyner og lå og lyttede til vægteren, som ude på gaden råbte vindretningen og sang sit ældgamle advarselsvers mod ildens fare:
”Om I vil vide, husbonde, pige og dreng, da
er det på de tider, man føjer sig til sengs.
Befaler Eder Herren fri, vær klog og snild, vogter
lys og ild, vor klokke er slagen ti”
Glarmester A. Boeg
Ejendommen Algade 19 på hjørnet af Grundtvigsvej og Algade er opført i 1882 af glarmester Boeg, og 8 år senere i 1900 blev ejendommen købt af købmand og farvehandler Oluf Lausen, der i bygningen, som ligger op ad Grundtvigsvej (Grundtvigsvej 3) indrettede farvelager.
Glarmester Boeg var med til at stifte Nykøbing Sj. Håndværkerforening tilbage i 1868, sad også i borgerstiftelsens bestyrelse, var med i byrådet en overgang. Han var en meget kendt person i gadebilledet og havde mange foreningserhverv, han skrev også sange og havde lotterikollektion. Han var også en af hovedmændene bag opførslen af det inddæmmede område Ringholm.
På nordgavlen fremstår bygherrens initialer og årstallet for husets opførelse 1882. Bøeg erhvervede grunden i 1858 efter bager Henrik Madsen.
Hjørnet af Grundtvigsvej var optaget af købmand Lausens forretning. Han red hver morgen, og han gik ofte hele dagen rundt i ridebenklæder og med ridepisk, som hans lærlinge også nød godt af! Sønnen drog til Sydafrika, hvor han blev meget velhavende af at sælge støvsugere, og da han mange år senere efter anden verdenskrig kom en tur hjem, havde han sin bil med. Den var i stand til at puste et dæk op, hvis det punkterede, medens man fortsatte kørslen til nærmeste værksted. Desuden havde Lausen to meget smukke døtre.
Denne pragtfulde tegninger fra 1930, er hjørnet Grundtvigsvej og Algade. Lausens ejendom til venstre, og nu har han også åbnet kafferisteri i bygningen, hvor Ostebørsen i dag har til huse.
Holbæk Amts Venstreblad berettede i starten af 1930´erne om et indbrud hos købmand Lausen. Det var en vægter i byen, der havde fanget ham. Historien gengives her: ”Natten mellem lørdag og søndag blev der etableret en tyvejagt her i Nykøbing af så dramatisk en karakter, at den godt kunne være optaget på film og indgå som led i filmatiseringen af en eller anden kriminalroman.
Det var atter denne gang vægter Niels Olsen, der var dagens eller rettere nattens mand. Ved tretiden, da han gik sin runde gennem Grundtvigsvej, bemærkede han en person, der listede sig ind i smøgen mellem købmændene Lausens og Buurgaard-Jensens ejendomme. En mindre opmærksom iagttager end vægter Olsen ville måske nok have slået sig til ro med, at det vel var en af købmand Lausens personale, der kom hjem. Men Olsen er en mistænksom sjæl, når han er på nattevandring. Han gik bag efter, forbi Lausens gård og ind i gården til bagermester V. Rasmussen. Og gangen var ikke forgæves. Pludselig så han den fremmede fare op i en kulbunke og derfra sætte over plankeværket ind i købmand Lausens gård.
Nu var vægter Olsen klar over, at det var en mand med en dårlig samvittighed, han havde for sig, og han tog kursen samme vej som den flygtende. I købmandsgården søgte Olsen i kroge og gemmer for at finde den fremmedes skjulested, men han var der ikke. Derimod opdagede Olsens argusøjne, at en dør, der fører op til loftet over lagerbygningen, stod åben, og han løb op ad denne. Her var han kommen på den rette vej, idet den natlige gæst havde skjult sig der, afventende begivenhedernes gang. Da han hørte politimanden nærme sig, tog han en rask, men vovelig beslutning, knuste en rude i et gavlvindue og sprang ud.
Den flyvetur turde vægteren dog ikke gøre ham efter. Han kiggede ud af det sønderslåede vindue og så sin klient løbe ned ad gaden. Imidlertid var købmand Lausen og hans personale vågnet ved spektaklet og kom til. Vægter Olsen fik fat i telefonen og alarmerede statsbetjent Bygballe, der hurtig kom til stede. De to politimænd gav sig nu til at ransage alle gårdene ned langs hovedgaden i håb om, at tyven mulig havde søgt skjul der. Og at det var en tyv, man var på jagt efter, var der ingen tvivl om, idet han havde efterladt et boresving med tilhørende bor og en dirk på trappegangen.
Var han sluppen godt fra det farlige spring fra vinduet, ville det måske have været muligt for ham at undslippe, men det var han ikke. Da politimændene under deres ransagning nåede Hotel „Phønix“ Gaard, fandt de ham nemlig der, villig til at kapitulere, idet han klagede over stærke smerter i den ene fod og ikke længere var i stand til at støtte på den, hvilket ikke var så underligt. Politiet kørte ham nemlig til amtssygehuset, og her viste det sig, at han havde pådraget sig en forstuvning af fodleddet. Da han var blevet forbundet, blev der optaget rapport, og herved viste det sig at være en god fangst. Den anholdte er nemlig en flere gange for indbrud straffet person. Han hedder Carl Nielsen, men uden hjemsted, da han altid flakker om på rov. Sidste gang han var i kollision med politiet, fik han 4 års tugthus. Og at han nu har adskillige tyverier på samvittigheden nærer politiet ingen tvivl om. Da man ikke på sygehuset turde påtage sig ansvaret for ham, blev han bragt til sengs i arresten.”
Det vist sig sener at den gode Carl havde mange indbrud på samvittigheden. Sidste gang, arrestanten var „inde“, havde han 82 indbrud på samvittigheden. Politiet mener, at han har omtrent lige så mange forseelser at kunne fortælle om denne gang!
