Anholdelserne var der mange af, nogle for småting, andre for alvorlig landsskadende karakter. (HAV)
Ved en gribende højtidelighed i Amtssygehusets (red. Nykøbing Sj. sygehus) gård tog frihedskæmperne afsked med den 20-årige Hundestedfisker, Bjarne Heinrich Jensen, der blev skudt på havnen i Rørvig. Marine- og skytteforeningernes faner stod sammen med et detachement af frihedskæmpere med stålhjelme og rifler, æresvagt ved båren. Højtideligheden havde samlet mange mennesker, og overalt i byen var de mange flag for nogle timer sat på halv. Den unge mands pårørende var blevet hentet i Rørvig i frihedskæmpernes biler. Gideon fortæller om den bevægende dag:
”Man indledede med frihedskæmpernes sang ” Altid frejdig” og derefter trådte pastor Evaldsen hen til båren, der var svøbt i Dannebrog og holdt en smuk tale over den ukendte soldat. Vi vil aldrig glemme de onde år fra 9. april 1940 til 5. maj 1945. Det var en ond tid med sorg og ulykker, men ydmygelsen kan være til det gode og sorg og savn gøre stærk. Nu er det os, der skal føre kampen videre og bære Danmark ind i den nye dag. Gud give os lykke til det.
Vi kendte ikke hinanden, men vi havde alle det samme mål, at Danmark igen skulle blive frit. Også du forstod, kammerat, at for at et land kan leve, må nogle kunne dø. At man ikke kan nøjes med at synge:” Dø om det gælder”, men at man også må leve efter det. Der blev så stille hos os, da det gik op for os, at det var en af vore egne, vi havde skudt. Det var så trist, at dette netop skulle ske på denne dag. Vi vil mindes vor døde kammerat og håber, at den indsats, han har været med at øve, må være en sten i muren, der hegner Danmarks gård. Ære være dit minde. Efter verset ” Så rejse vi til vort fædreland” bar frihedskæmperne og medlemmer af marineforeningen båren til rustvognen, hvorefter sørgetoget rullede gennem byen med to politibetjente og fanerne i spidsen. På hver side af rustvognen marcherede 6 frihedskæmpere og overalt stod folk på gaden med blottede hoveder. Da man nåede hovedkvarteret gjordes der hold og de pårørende steg ind i frihedskæmpernes vogne for at ledsage båren til færgen i Rørvig.
En af mine opgaver de første dage havde været at besøge samtlige flygtningelejre, for hvert sted at få udpeget en repræsentant, der kunne optræde på den pågældende forlægnings vegne og for hvert sted at få fastslået antallet af flygtninge. ”
De tyske flygtninge var fordelt på 5-6 sogne. Odsherred fik forholdsvis sent flygtninge, men da de først kom, beslaglagde de hoteller og sommerhuse. Der var derfor fare for turistsæsonen, hvorfor det gjaldt om at få flygtningene ud så hurtigt som muligt.
Enkelte sogne som Egebjerg, Asmindrup og Grevinge var helt sluppet for flygtninge og tysk militær. Et sogn som Rørvig var til gengæld stærkt belagt. Her var det det store badehotel, Missionskurstedet og en del sommerhuse, som måtte tage imod.
Det var fortrinsvis de store komfortable huse med kakkelovn og kogeindretning, der var blev taget i brug, og flere steder havde man også benyttet både indbo, sengetøj og service. Flygtningene har flere steder betragtet husene som deres egne. Blandt flygtningene i Rørvig var der også forekommet enkelte dødsfald, ligesom der også har været enkelte tilfælde af tyfus og difteritis. Det samlede antal flygtninge var 1556, og de var indkvarteret følgende steder:
På Missionskurstedet i Rørvig samt i 54 sommerhuse omkring Dybesø og et enkelt hus i Rørvig by var der i alt 563 flygtninge.
Den gamle ejer af missionskurstedet C. P. Jensens kone var ikke særlig glad for at have tyskere boende i værelserne på Missionskurstedet, men hun havde måttet bøje sig for Frihedsrådets bestemmelser.
Det var her og ved de omkring liggende sommerhuse, at de 563 flygtninge var.
Huset i Rørvig by var Trollesminde.
Hotel Phønix, Nykøbing havde 206 flygtninge.
Ved Klitgården ved Nordstrandsvej og i 10 store sommervillaer i nærheden ved der i alt 312 flygtninge. Skoles feriekoloni ved Sonnerup var der 100 flygtninge.
Feriekolonien Willemoes på Odden havde 60 flygtninge. Få dage før befrielsen var forsamlingshuset blevet beslaglagt. Det var meningen, at flygtninge fra Østprøjsen skulle arbejde på befæstningsanlægget, idet danske arbejdere havde nedlagt arbejdet, men det blev ikke til noget.
Strandhotellet ved Tengslemark Lyng samt 19 sommerhuse i hotellets nærhed havde samlet 315 flygtninge.
Dertil kom Vig, hvor både Kommuneskolen og Forsamlingshuset havde været taget i brug. Mange af de flygtede tyskere viste sig at være så psykisk påvirket af krigen i Tyskland, at de måtte indlægges på SNS. Nogle blev udskrevet, og andre blev ikke. I takt med de tyske tropper fik styr på forholdene i de sønderbombede tyske byer, rejste flygtningene hjem for at være med i genoprejsningen af deres fædreland.
Vedrørende flygtningene i den sydlige del af herredet, Vig, Asnæs og Fårevejle, var der endnu ingen opgørelse. Gideon fortæller:
”De to mandlige Todt folk, der blev anholdt den første dag og løsladt på tyskernes forlangende, har i går til modstandsbevægelsen i Nykøbing afleveret deres bøger og bilag samt godt 16.000 kr. i kontanter. Blandt papirerne var lønningslister med navnene på de arbejdere, der var beskæftiget ved fæstnings anlægget ved Vig. De har en del penge til gode, men udbetalingen vil ikke finde sted gennem modstandsbevægelsen. Indtil fredag formiddag havde frihedskæmperne i Nykøbing foretaget 120 arrestationer, deriblandt adskillige gode fangster. 34 af de arresterede blev løsladt, nogle overført til andre byer og resten anbragt i arresten eller på SNS, hvor der sidder 49 mænd og 19 kvinder. ”
De to Todtfolk, som Gideon omtaler, var de to personer, der d. 5. maj, var ved at udløse det helt store skyderi, som dog blev afværget, efter et kort møde mellem Knapp og Gideon.
Vognmand Holger Olsen transporterede en masse flygtninge. Hans kone Gudrun Olsen har oplyst, at de kørte med mange flygtninge, og hun har mange gange vasket ambulancen af indvendig, for flygtningene havde lus og tyfus.
I Odsherreds Tidende kunne man berette om, at politiet i byen nu var fuldtalligt, og det forventedes, at man overtog politistationen den kommende mandag. Samme avis kunne fortælle, at der på Rørvig Kirkegård i den sidste tid var blevet begravet 10 tyske flygtninge, 5 børn og 5 voksne. Begravelserne var alle blevet foretaget af den tyske præst, pastor Thilemann fra Elbing ved Danzig. Blandt de døde var blandt andet præstens svigermor.
To 13 årige piger var forsvundet under de bevægede dage, og vagtværnet efterlyste dem efterfølgende, der var fundet sport af dem i et sommerhus i Skærby.
Selv om politistationen kunne overtages af politiet, så ville vagtværnet ikke blive afmønstret foreløbig. De havde i den grad fingeren på pulsen og skulle bruges fremadrettet til de mange kommende efterforskninger. PS. Så du Bognæs´ underskrift på dokumentet i går ?(HAV)
Der var mange indbrud i sommerhusene, og en københavnerinde, der vagabonderede.
I forbindelse med de tyske flygtninge i vores kyster, har jeg fået nedenstående beretning af Sixtus Thorsen, som har sommerhus ved Nordstrand.
”I overensstemmelse med at der i perioden februar frem til 5. maj 1945 ankom knap 250.000 tyske flygtninge til Danmark fik mine forældre vistnok i marts besked om, at tyskerne havde beslaglagt vores sommerhus til tyske civilpersoner, der var flygtet fra Preussen på grund af den hastigt fremrykkende sovjetiske hær. Min mor fik straks rekvireret en lastbil med karburator fra en maskinstation i Søborg tilhørende min fars ingeniørfirma, Monberg og Thorsen A/S. Med den kørte hun op til sommerhuset og fik det tømt for møbler, som blev opbevaret på et loft i Nykøbing, vistnok i Svanestræde. Ved ankomsten var huset allerede beboet. Den person, der repræsenterede flygtningene, var en godsejer fra Østpreussen. Han skulle have været meget tiltalende og forstående. Han lovede at flygtningene ville passe godt på huset og levere det tilbage i samme stand, som da de flyttede ind. Løftet blev overholdt. Flygtningene forlod huset en gang i løbet af maj måned. Der boede omkring 40 – 80 flygtninge i huset og en del af dem sov i husets store stue, hvor der var lagt halm ud på gulvet.
I forbindelse med tømning af huset fik min mor værdifuld hjælp af “farbror”, som i flere år havde holdt opsyn med huset uden for sommersæsonen. “Farbror” med efternavnet Jacobsen var ungkarl og boede så vidt jeg husker på et værelse over Café du Vest i Algade. Han var vist nok på det tidspunkt en markant person i gadebilledet i Nykøbing. Jeg husker ham tydeligt som en fyldig venlig mand med hvidt “bedstefar” skæg. Ud over tilsyn med sommerhuse deltog han i byens aktive liv, blandt andet i det årlige optog under asfaltballer i Nykøbing. Her var han ikke altid helt ædru, hvilket kunne virke en smule faretruende de gange han deltog på hesteryg. Jeg har et foto af ham fra et af de hyppige besøg i sommerhuset.
Ovennævnte beretning er blevet bekræftet af min 3 år ældre bror, Henrik Thorsen, han kan tilføje at flere andre store sommerhuse i Nykøbing området var beslaglagt af tyskerne til flygtninge, blandt andet Strandhuset, Lyngvejen 12”
Som Sixtus ganske rigtigt skriver, så var der mange sommerhuse, som husede flygtninge.
Bager Vendelboe på Algade havde bagt en kæmpe kage, som var blevet afleveret på skolen. Den fine gestus blev honoreret med et takkebrev underskrevet af de modstandsfolk, politi og Lotterne, der var til stede på skolen. (HAV)
Mange spændende personer har underskrevet kagehilsnen. (BG)
