Frugthaven ved Vallekilde Højskole – af Claus Marcussen
I 1866 købte cand. theol. Ernst Trier et stykke jord på 10 tdr. land i Vallekilde for at opføre en selvstændig liggende bygning, til sin allerede påbegyndte højskolevirksomhed. Ved højskolebygningen blev der i sommeren 1867 anlagt en have mest til frugttræer. Det at anlægge haver, var på det tidspunkt kun kendt fra præstegårde eller Dragsholm Slot.
Det fortælles, at den unge forstander, havde havens første træer med i sin rejsetaske efter at have været på en foredragsrejse. Trier havde tidligere været i forbindelse med adskillige fremragende havemænd. Først og fremmest, de senere landskendte frugttræavlere Peder Rasmussen fra Langeland og Thyge Hansen i Ferritslev på Fyn. Hos dem fra fik han gode råd, angående valget af frugtsorter til sin nye have. Tæerne groede godt til, og i alle de første år slap Trier også for sygdomme i træerne. Træet Cocks orange pippin viste sig ualmindelig frugtbar, ligesom det også var særdeles velsmagende. I hans senere leveår havde han således ikke mindre end 60 forskellige sorter i sin store have. Han kendte hvert af sine hundreder af træer og vidste på en prik, hvad hvert af dem betød for avlen. Blandt pærerne blev Doyenne de commis hans yndlingssort. Med så mange træer, blev der er mindre planteskole på højskolen. Det, han egentlig ville, var at lære sine elever, hvad sådan en have med frugt og blomster kunne betyde.
Trier mente at frugthaven skulle ”betale” sig, og give et overskud. Men både den, blomsterne og prydplanterne skulle skabe hygge, skønhed og velvære om et hjem. Dette blev nu hans opgave at få eleverne til at forstå dette. Dag efter dag færdedes han med eleverne i haven.
Efter et opholdt hos Peder Rasmussen på Langeland eller andre lignende steder, kom eleverne hjem og brød ny veje for havebruget på deres egn ikke alene ved selv at anlægge sin egen have, men også ved at hjælpe naboer og venner med at anlægge deres haver. Trier var utrættelig med gode råd til sine elever. Mange unge træer tog turen fra hans planteskole ud i disse ny haver — vistnok gratis. Kom han på besøg hos naboer eller venner lidt længere ude, gled samtalen ofte hen på denne plantesag, og da fik Trier ikke ro, før han havde fået lov til at sende vedkommende nogle frugttræer som en prøve. Forretningsmæssigt var det ikke nogen god forretning, men dette tab opvejedes for ham af den glæde, han fik ved at se, hvordan hans forslag blev ført ud i livet.
Poul Hansen der var gift med Ernst Trier’s datter Sigrid Trier. Sigrid og Poul Hansen’s søn Hans Trier Hansen blev senere gift med Sigrun Øyås.
Lysmøllen ses i baggrunden, og ved denne ses flere frugttræer.
Triers indflydelse på dette område strakte sig vidt omkring, og mange bondehaver bar rigtig mange år præg af Triers teorier og ideer med frugthaven. En tid var han meget stærkt optaget af spørgsmålet om læplantning. Efter adskillige forsøg kom han til det resultat, at havens læbælte skulle dannes udelukkende af frugttræer. Længst ude i vindsiden blev der plantet høje, hårdføre pæretræer — især gråpærer, så kom en række ægte nøddebuske, derefter en række blommer — især reine cloder, og sluttelig længst inde mod haven en række ribs, der således sammen med de noget højere nøddebuske skulle danne det nødvendige underlæ, mens de højere frugttræer sørgede for overlæ. Af samme årsag, kan man stadig være heldig at før nævnte kombination af træer og buske, i skæl mellem to marker.
Imidlertid lykkedes det for Trier især ved sin svigersøns og avlsbestyrers Niels Hansens hjælp at oparbejde et betydeligt frugtsalg ved at gå uden om mellemhandlerne og afsætte den ofte store frugtavl direkte til familier, navnlig i hovedstaden. Ved de store årlige frugtudstillinger i København og anden steds hævdede den smukke frugt sig en fortrinlig plads.
Mange æblekærner blev lagt og disse unge planter fik lov til at vokse frem. Men ofte blev det kun til vilde æbler. Men enkelte gange lykkes det. Da kan der pludselig af sådan en kærne fremkomme en ædel frugt. Et lille æbletræ i hans planteskole viste sig en sommerdag med en pragtfuldt strålende frugt. Denne, der var af middelstørrelse — lidt aflang, fremtrådte med en mørkerød farve på den ene side og en ligeså pragtfuld orangegul på den anden. Det lille træ blev nu plantet ud i skolens frugthave og blev nogle år senere af frugtavlskonsulent Mathiesen anerkendt som værdig til at indskrives blandt de anerkendte frugtstammer. Frugttræet fik navnet ”Triers æblet fra Vallekilde«. Ved udstillingen i 1925 på Hotel Phønix i Nykøbing, nåede den frem til førstepladsen, til højeste anerkendelse. Men Triers æblet fra Vallekilde repræsenteres ikke længer af dette træ alene, mange podekviste er blevet indpodet i andre træer, så det har nu mange døtre rundt omkring hos skolens venner og kendinge.
Efter højskoleforstander Ernst Triers død i 1893, blev højskolens have drevet af hans svigersøn, avlsbruger Niels Hansen, og senere blev det drevet videre af forstanderen Poul Hansen. I perioden fra 1922 til 1932 blev gartneriet drevet af den unge handelsgartner Aksel Lauridsen, som kom fra Jylland. På Højskolen mødte han Valborg, som han senere blev gift med i Vallekilde Kirke. De flytter i 1932 til Linde Allé 29 i Nykøbing, og her starter han gartneriet ”Lindely gartneri” – men det er en anden historie, som vi tager en anden gang.
Mere af frugthaven på Vallekilde Højskole.
Kilde: Frugthaven ved Vallekilde folkehøjskole, af Poul Hansen, og Odsherred Wiki.
