En af de flotteste indfaldsveje til Nykøbing, er uden tvivl via Annebjerg Stræde, men det kræver man er kørt af i Tinghulekrydset og kører gennem Stårup.
Hvorfor kan der ikke laves en nedkørsel (og opkørsel) fra Rute 21 til Annebergstræde. Det vil også aflaste trafikken, som jo kører ad Isefjordsvej i dag. Med de mange aktiviteter der sker i Anneberg området, vil det kun give god mening. ”Det kan bare ikke lade sig gøre”, er et argument jeg har hørt flere gange gennem de sidste 10 år, når jeg har deltaget i forskellige workshops/møder omkring byudvikling. Men hvorfor kan det ikke lade sig gøre?
En ny bebyggelse er ved at skyde op i Annebergparken – her kan man kører ind ad den nye sidevej til Annebjerg Stræde – Anneberg bakke.
Området Annebergparken er et forholdsvis nyt navn – tidligere blev det omtalt som Egebjergvej 106. Altså det tidligere sindssygehospital. I området er Gitte Klausen i den grad ved at sætte liv i de gamle bygninger – samlet under betegnelsen Anneberg Kulturpark.
Ned ad Annebjerg Stræde ligger Hempels Glasmuseum, med restaurant Anneberg nedenunder. Det gamle vandrehjem, hedder nu Anneberghus. Annebjerg eller Anneberg. Lad os lige kigge på det. På de gamle kort over området står der Annebjerg Skov og Annebjerg Huse. Matriklen hedder Annebjerg. Når man kigger lidt i historien, så blev Annebjerg brugt tidligere også om gården. Men er nu ændret til Anneberg. Anneberg er lige som det man bruger nu. Men Annebjerg Stræde og Annebjerg Huse fastholdes. Men hvor kommer Anne ind i billedet. ”Navnet Annebjerg eller Anneberg stammer helt tilbage til 1660erne, da købmand Henrik Müller opførte en mindre hovedgård, som fik navnet Anneberggård. Gården som tidligere lå på stedet hed Skovgård – Altså gården ved skoven. Den nye gård som Henrik Müller opførte, opkaldte han efter sin datter Anne Catharina – og således fik vi det navn på plads. Men vi er ikke færdig med Henrik Müller, for vi skal også kigge på den næste vej ind mod byen – nemlig Mosby. Vejen er opkaldt efter en tidligere landsby der lå i området. Mosby synes helt at være blevet udslettet under svenskekrigene i 1658-60, og genopstod ikke. Da rentemester Henrik Müller i 1660’erne overtog krongodset i Odsherred som pant for store lån til kongen, var det hans plan at oprette hovedgårdene: Ellingegård, Drøsselholm og Annebjerg (nu Anneberg). Og sidstnævnte gård blev netop stykket sammen af bl.a Mosbys jorder. Formentlig lå landsbyen, der bestod af 3 gårde, samme sted som Annebjerg, for J H Larsen noterede i 1830 at “gården er opbygt på dneen nedbrudte bondeby Mosby.
Mosby havde i 2006, 258 indbyggere. Det var i 2015 steget til 338. Hvornår mon der kommer byskilt op med navnet Mosby. Der kræves over 200 indbyggere for at der kan komme skilt op.
Når forbi Annebergparken kommer vi forbi en lille gruppe af huse. Denne gruppe blev tidligere kaldt Vibehusene – opkaldt efter de viber der gik på den nærliggende eng ved fjorden. En af bygningerne i Annebergparken bærer også dette navn, nemlig Vibehus. Ved fodboldbanerne skal vi lige kigge på betegnelsen Kongeengen og Kongehallen. På Anneberggård huserede omkring 1840 en Kaptajn Frederik von Buchwald. Han havde mødt Christian VIII mens han stadig var kronprins på en jagt i Helsingør. Buchwald inviterede kronprinsen til Odsherred, hvor han boede på Anneberggård mens han gik på jagt. Kronprinsen blev så glad for området, at han købte Grønnehave skov og jorden omkring. Det var hans hensigt at bygge et jagtslot på det område der i dag bl.a. rummer fodboldbanerne. Inden da overtog han også Amtsstuegården, som han da også indtog nogle gange, til stor bevågenhed fra byens borgere. Men kronprinsen fik aldrig opført slottet, for da hans far pludselig døde, blev der ikke den samme tid til jagt. De kongelige pligter skulle nu passes. Så det er årsagen til at arealet i dag kaldes Kongeengen. Overfor Kongeengen har vi Fjordstien og sidevejen Fjordlodden. Som jo henviser til Isefjorden tæt ved. Så har vi Egehegnet – som jo måske har noget Egebjerg i sig eller er det noget med egetræer – det samme gør sig gældende lidt længere fremme med Egeparken. Ved du mere så skriv det gerne. Sidste sidevej på Egebjergvej, helt inde mod byen er Syrenstien. Den fik for en del års siden nyt navn – vist nok fordi der i kommunen allerede fandtes en vej med samme navn.
Vi drejer nu skabt ud mod havnen og kommer ud på Havnevej, som vi kommer tilbage til senere. På havnen findes 3 typer veje. Fregatvej, Snekkevej og Korvetvej, som jo meget rammende for miljøet, er opkaldt efter forskellige typer af skibe. Tilbage skal vi lige have fat i Kingosvej der er opkaldt efter salmedigteren Thomas Kingo og Brorsonsvej opkaldt efter Hans Adolph Brorson.
Vi skal tilbage til 1951 hvor der begynder at ske noget på jorden mellem gasværket og Jernbanen. Tidligere har en del af beboerne på Algade små haver på jorden. Men i oktober måned 1951 præsenterede murermester C. S. Andkilde det første færdige hus i den projekterede parkbebyggelse, på det der kom til at hedde Kingosvej. Det var et demonstrationshus, som alle interesserede kunne se, prisen var også overkommelig. 31.000,00 kr. pr. stk, hvortil kommer haveanlæg, samt bidrag til vej og indlægning af kloak, gas og elektricitet. På det der kom til at hedde Brorsonsvej var der gang i den. Året før i 1950 havde et konsortium fået tilladelse til at bygge 8 huse på tømmerhandler Børge Jensens grunde ved Odsherreds Jernbane og Havnegade. Husene vil komme til at indeholde 2 værelser og et kammer for neden og får plads til indretning af to værelser på 1. salen. Prisen bliver antagelig ca. 25.000,00 pr. stk.
Så de to navne, opkaldt efter to salmedigtere, har på ingen måde relation til byen. Her kan du læse referatet fra byrådsmødet i Holbæk Amts Venstreblad 23. januar 1952:
”Endelig indstillede vejudvalget, at man gav den nye vej ned over Andekildes parkbebyggelse og vejen ved siden af på matr. nr. 8a navne, idet de nu begynder at blive beboet. Andekilde foreslog at kalde sin vej for “Parkallé”, men det syntes udvalget ikke om.
Det foreslog at kalde de to nye veje henholdsvis Kingosvej og Brorsonsvej. Vore salmedigtere er jo i forvejen repræsenteret på Grundtvigsvej.
Det kan siges at byrådet ikke just råbte hurra for dette forslag.
Sagfører Gideon syntes Andekildes forslag til den ene vej var godt, og han pegede i øvrigt på, at de to veje nord for Østre Lyngvej ud mod Rørvigvej også godt kunne få navne.
Lærer Holm syntes absolut ikke om de foreslåede navne og ville ikke stemme for dem.
E. C. Larsen: Andekilde er nærmest ligeglad med, hvad hans vej kommer til at hedde.
Det endte med byrådet tiltrådte udvalgets forslag uden afstemning.”
Vi skal lige have fat i Gasværksvej og ikke overraskede så fortæller den, at der på vejen har ligget et gasværk. Det lå på den nu afspærrede grund ved siden af Nykøbing Sj Køreskole. For enden af Gasværksvej går vejen ud til Ringholm.
På Brorsonsvej mangler vi lige den lille vej Hjortsvej. Den blev bebygget i 1971 af “Nydan I/S”, ved fabrikant Bent Højbjerg og bygmester Axel Sørensen, Rørvig. Disse to personer står også på liste over personer man på et tidspunkt kunne mindes med et vejnavn. Men Hjortsvej er der ikke lige nogen forklaring på – på de helt gamle matrikelkort, kan man læse at husene er opført på det område der betegnes om ”Skous Liden enghauge” Altså den del af Skovs jord, som ikke har den bedste kvalitet.
