Helt tilbage i 1780 havde den daværende ejer, Chr. Faber Birch, en tvist med koncessionsforvalteren, der ville stille en port op i Grønnehavestræde, så Grønnehavegård blev skilt fra skoven, men han kunne fremlægge et skøde fra 1636, der viste hans gård lå på byjorden, og Grønnehave skov oven i købet hørte med her til. Men porten blev opstillet alligevel.
Grønnehavegård blev bygget af landinspektør J. H. Bang, og kendes med de karakteristiske gavle i barokstil. Man kan læse følgende i Topografisk-historiske skildringer af H. V. Clausen 1917: ”Grønnehavegård ved vejen ud til skoven, velproportioneret og med holdning, begyndende »herregårdsstil« eller blanding af sen empire og Christian 4.s stil, netop karakteristisk for 1857. Denne bygning, står i dag så flot og velholdt, så det er en fryd for øjet.”
Men J.H. Bang solgte gården til købmand N. W. Thomsen, der var en stor matador i byen. Han ejede blandt andet den største købmandsforretning, som lå Algade 5. Men den stakkels købmand mistede alle pengene på kaffespekulation og måtte udstykke og sælge Grønnehavegård. N. W. Thomsen ejede også en halv snes skibe, hvoraf nogle var så store, at de ikke kunne gå ind i Isefjorden, men udelukkende sejlede på “varmen”. Således sejleren “Hiram”, der forliste med mand og mus ved Skotland.
Da han købte Grønnehavegård oprettede han et større slagteri, hvorfra de slagtede dyr gik med Københavns-damperen til hovedstaden.
Selv om købmand N. V. Thomsen ejede og beboede Grønnehavegård og førte stort hus, og kørte til København i egen karosse, gik det ham som skrevet tidligere meget skidt. Det hele endte med fallit, og Thomsen rejste til København, hvor han hængte sig på et hotel.
Du kan på denne side læse endnu mere om hans skæbne – i artiklerne om købstadens købmænd og skibsredere.
I Grønnehavegård var der foruden hovedbygning, en stor have, og en mindre bygning i baggrunden hvor der var stald og vognport.
Efter købmand Thomsens død blev hovedbygningen og den tidligere hestestald øst for denne overtaget af garver Schackes søstre Hanne Lutzen og Mathilde Andersen, af hvilke førstnævnte blev eneejer i 1903. Da søstrene overtog fallitboet efter Thomsens blev hovedbygningen delt i to lejligheder. Den ene med indgang fra Grønnehavestræde, og som i mange år blev beboet af bankdirektør – tidligere manufakturhandler – Jacob Hansen og hustru Margrethe Kirstine Nielsine Ulrikke Jacobsen, og den anden lejlighed af postekspedient Stener. Margrethe stillede i øvrigt op til sognerådsvalget i marts 1909, da kvinderne for første gang fik valgret.
Det var her på Grønnehavegård, at den senere direktør for ØK, Carl Christian Hansen blev født den 1. januar 1878. Her voksede Carl Christian op og blev senere handelsuddannet for i 1901 at blive ansat i ØK, som dengang var et forholdsvis nyt selskab startet i 1898. Som 26-årig rejste Carl Christian i 1903 til Singapore for ØK. Carl Christian byggede senere et af de første sommerhuse ved Nordstrand.
Grønnehavegård, der indtil 1907 var præstegården i Nykøbing. I vognen pastor Th. Budde-Lund og Frue. På vogntrinet William Budde- Lund (yngste søn). I forgrunden Carl Budde Lund (næstyngste søn) og Hilda og Mathilde Budde- Lund (døtre). Den nye præstegård blev bygget på Nordstrandsvej. I venstre side af billedet, ses hovedbygningen af Grønnehavegård, Grønnehavestræde 5. Den blev opført i 1857 med de karakteristiske gavle i barokstil. Gården var oprindeligt stuehus til en stor landbrugsejendom, der var langt ældre.
Da Hanne Lutzen dør i 1914, arvede sønnen, Svend Lutzen, ejendommen, og han solgte den i 1915 til sagfører Johs. Richter.
Den ejendom skolelærer Hartby senere erhvervede, var oprindelig ko- og svinestald, men omkring år 1900 blev den bygget om til beboelse af selveste arkitekt Nyrop, Københavns Rådhus skaber.
Distriktslæge Holst købte i 1887 det lange hus, Grønnehavestræde 7, og indrettede det til beboelse, og hans søn, Poul Holst, fik gartneri i ”Vangen”, det er i øvrigt ham som Holsts Have er opkaldt efter.
Denne Poul Holst var faktisk den første kasserer i Odd Fellow foreningen i Odsherred. På initiativ af N. A. Larsen blev indkaldt til møde d. 11. september 1920 på hotel “Phønix”, med det formål at starte en Odd Fellow-forening i Nykøbing.
I 1920 var der 10 Odd Fellow-brødre i Nykøbing. N. A. Larsen, der havde sæbeforretning på hjørnet af Algade og Havnegade. Jakob Maltesen, der havde manufakturforretning, på hjørnet af Algade og Grønnehavestræde. C. L. Johansen der var murermester og boede Algade 15- 17. L. S. Poulsen, savværksejer. Restauratør M.H. Olsen, Algade. C. C. Iversen der var mejeribestyrer ved mejeriet “Billesborg”, han blev senere borgmester. Så var der havnefoged Jensen. V. Laulund, restauratør på Rørvig kro og endelig A. Kofoed Larsen der var redaktør for Nykøbing Avis.
Der foretoges valg således: Formand: Jakob Maltesen, sekretær: N. A. Larsen og kasserer: P. Holst.
