Henning kørte i sommerhusområderne, og overtog mere eller mindre den rute, som Katrine havde på cykel. Læser man i bogen ”Fra flyvesand til Fritidsland”, skrevet af Marianne Kibenich, omhandlende livet i Skærby Grundejerforening, nævnes Henning Larsen også. Med sin hestetrukne mejerivogn og med sin personlighed satte han en årrække kulør på ferielivet for børn og voksne. Han kom to gange hver morgen. Ved daggry – eller kort derefter, med bestilte mejerivarer, og igen op ad formiddagen, hvor husmødrene personligt kunne tage stilling til, hvad de yderligere havde brug for af sødmælk, børnemælk, fløde I, fløde II.”
Flere børn så frem til, når Henning kom. Lyden af Henning i hestevognen i sommerhusområdet genkendte mange. Når man hørte lyden af flasker i trådburene af metal, som klirrede højt, så samles børn i alle aldre ved Henning. Vognen var fyldt med børn, for alle der kunne, fik lov til at hænge på. Det bedste sted var at sidde på bukken ved siden af Henning, men det allerbedste sted var helt oppe på toppen af vognen, for der kunne man se langt, rigtigt langt. Hennings hest hed Perlemor. Den var hvid med brune pletter, og den elskede at få rugbrødsskorper og blive klappet. Børnene husker specielt Henning for hans åbenhed, men også han sprog. Han sagde nogle ord, som var lidt krydret. Ord som børnene ikke måtte bruge indenfor sommerhusets fire vægge. Henning var en meget afholdt person, og gav gerne lidt drikkepenge når børnene hjalp til med at rende med mælk. Marianne Kibenich husker, at Henning også gav lov til at man kunne køre med til mejeriet. Hun husker stadig mælkelugten i den store hal, og hvordan gulvet blev spulet rent, så vand og mælk løb på gulvet i stride strømme. Naturligvis fik de også lov til at hjælpe til med at lavede ispinde.

Prøv lige at se dette billede – er det ikke bare fantastisk. Primært sommerhus børn sammen med Hennings mælkevogn.
Vi er i 1952-1953, og det er Mogens, som sidder på vognstangen i korte bukser. Billedet er taget i sommerhusområdet ved Skærby. Mogens var mælkedreng i en sommerferie og hjalp Henning, som ikke er på billedet, måske det er ham som har taget det. (MH)
Henning havde også en anden funktion i sommerhusområdet, det foregik om aftenen, det var latrinkørsel (tømning af toiletter). Her var der i sagens natur ikke helt den samme opbakning fra børnenes side med hensyn til at hjælpe til. Familie Larsen havde, som tidligere nævnt, en gård tæt ved Skærby, hvor jorden lige som Ejnars ikke var den bedste. Men da Henning jo skulle af med aftenens ”høst”, blev sandjorden bedre og bedre som årene gik. Fra gården blev der solgt kartofler, jordbær og æg. Dette foregik naturligvis også til de mange sommerhusgæster, som på den måde var med til at sørge for, at afgrøderne blev store og flotte.
Det kom derfor ikke som den store overraskelse, da Henning fik overrakt et sølvkrus af Odsherreds Turistforening for fin behandling af sommergæsterne.
Når man snakker med forskellige personer, og læser det meget spinkle materiale, der i øvrigt findes om Billesborg, så er der flere personer der dukker op igen og igen. Det er naturligvis de sidste mælkemænd på Billesborg udsalget i Nykøbing. Det er Henning Larsen, Ejner Larsen og så Helge Olsen (artikel kommer senere). Selvom Henning og Ejner har samme efternavn var de ikke i familie. Jeg har været så heldig at få kontakt med Mogens Høholt fra Nykøbing, som faktisk har hjulpet både Henning og Ejner, en overgang endda samtidig. Ejner var Mogens´ farbror, og derfor kom Mogens meget hos Ejner, når han blev passet som barn. Jeg har også fået kontakt til Birthe – som var Ejners datter. Begge har bidraget med billeder og spændende informationer om mælkemændene. Henning og Ejner boede begge i området ved Skærby og begge havde en lille gård, hvor deres marker gik op til hinanden. Ikke noget at sige til at man kunne komme til at blande de to personer samme. Henning boede bagved hvor Bræddehytten tidligere lå.
**
MH – Tak til Mogens Høholt for spændende beretninger om Billesborg. Det var noget jeg virkelig satte pris på.
Ovenstående afsnit er fra min bog om Billesborg Mejeri.