I forbindelse med min bog om 2. verdenskrig, gennemførte jeg mange interviews. Ikke få gange hørte jeg sætningen, “at man bare mødte op i skolegården den 5. maj, og fik et armbind udleveret og så var man frihedskæmper “. Men nedenstående korrespondance, beskriver et regelsat, som skulle følges og kun lederne kunne bestemme hvem der måtte bære armbindet, med den legendariske farve sammensætningen, der den dag idag er noget helt unikt.
Men findes ingen fyldestgørende lister over frihedskæmperne i Danmark, for det forholder sig sådan, at man kan blive fjernet, hvis man ikke ønsker at stå i registret. I min bog, bagerst, findes et udtræk fra Frihedsmuseets modstandsdatabase som den mest opdaterede liste. Jeg har set listen over dem som Gideon havde under sig, men kan i sagens natur ikke offentliggøre den. Under et af mine foredrag lige efter bogens frigivelse, viste jeg billeder fra d. 5. maj i skolegården. Her genkendte en af tilhørerne sin far med armbind, hvorefter at sagde “Det var jeg ikke klar over – at min far havde været frihedskæmper”!
Den 8. maj modtager Gideon et brev fra Sjællandsledelsen underskrevet af stabschef E.B Toussing. Målet var at få indberettet, hvem der officielt kunne kalde sig modstandsmand. De folk, der blev optaget, var dem, som havde tjent en rimelig tid (mindst en måned) eller som i tilfælde af, at tjenestetiden har været kortere, har ydet en særlig værdifuld indsats.
Dette dokument er vigtigt i forhold til, hvem der må kalde sig modstandsmand. Kvaliteten er desværre dårlig, men det vigtige står faktisk optegnet med rødt. Brevet er underskrevet af stabschefen E.B. Toussing. (KL)
Nederst på dette brev tilføjer Gabel-Jørgensen følgende kommentar, idet brevet sendes videre til Gideon.
”Tilstilles Amtskommandoen, og samtlige distrikter, der snarrest belejligt og senest d. 13 ds. hertil indsender indberetning i henhold til ovenstående.
Det bemærkes, at der ved ”har tjent” skal forstås: Tilsluttet modstandsbevægelsen, og ved den pågældende dag forstås: den 5. maj. På mandskabslisterne skal i ”vedtegning” for hver enkelt mand anføres, om han er berettiget til at kalde sig ”Frihedskæmper”. Da misbrug af dette navn bør undgås, må distrikterne undersøge hver enkelt meget nøje, og distriktschefen med sin underskrift stå inden for, at navnet ”Frihedskæmper” kun hæftes på den helt rigtige, og at ingen bliver glemt.
Amtsledelsen i Holbæk, d. 9 maj. 1945
Gabel Jørgensen
Oberstløjtnant.
PS: I ”Vedtegning” skal endvidere opgives evt. benyttet dæknavn. ”
En anden problematik, der spillede ind, som det ikke er muligt at gøre noget ved, var, at man bare kunne bestille et armbind hos leverandøren, der producerede armbindet. På den måde blev man frihedskæmper fra den ene dag til den anden. Avisen er vidende om, at ikke så få på den måde ”slog mønt på frihedskæmperne”, og avisen foreslog, at alle ”rigtige” frihedskæmpere udstyredes med et kort, der beviste deres rigtighed. En løsning, som ikke blev til noget.
Der var nogle, der kun hjalp til omkring kapitulationen, og de havde også armbind på, men de var ikke officielle frihedskæmpere. Omkring 5. maj blev der faktisk, udleveret flere armbind, end der var registreret frihedskæmpere.
Historien omkring armbindet er faktisk lidt speciel. Oprindeligt blev det brugt i 1942, til brug for hasteindkaldte værnepligtige. Det var ikke muligt at skaffe rigtige uniformer til så mange unge mennesker på en gang. Bar man dette armbind, hørte man ind under glædende regler og blev ligestillet som en soldat i fuld uniform.
Armbindene blev fremstillet af hærens materielintendantur af blåt militært kappestof, hvorpå der var sat et bånd i Dannebrogsfarverne. Det var således et tilfælde, at farverne er blevet de samme som i RAF-huerne, der gengiver de britiske farver. På armbindet blev syet et rundt metalskjold med det lille rigsvåben med de tre løver. I den hvide stribe var indvævet M.I. for Materiel-Intendanturen.
