Af billedet fremgår det, at der er apotekerudsalg i Svanestræde. Dette gør at billedet er fra omkring 1906, hvor der blev bygget første sal på bygningen på hjørnet af Svanestræde og Algade. Kampstensmuren ses længere fremme i venstre side. Midt i billedet ses Svanestræde 2, som det handler om idag, der har der været bagerforretning i lige så lang tid, man kan gå tilbage. Som i dag har denne bygning også været opdelt, og der er masser af fortid i denne ejendom lige bagved to af hovedgadens tidligere vigtigste bygninger – apoteket og byfogedgården.
Måske går det lettere med forestillingsevnen, hvis vi i stedet for Svanestræde, siger Bræmmerbrostræde, som vejstykket, der forbandt hovedgaden og kirkepladsen, hed indtil midten af 1800´tallet: Betegnelsen hentydede til, at strædet på hver side havde bræmmer af brosten som fortove, mens kørebanen blot var jordvej.
Tilbage til Svanestræde 2. Til Terkel Lunds orkester kom som medhjælper den unge militærmusiker A. Jørgensen, der var født i Svogerslev ved Roskilde i 1840´erne. Jørgensen slog sig fast i Nykøbing, og Terkel Lund traf her sin tilkommende kone, og de købte så ejendommen i Svanestræde. Her drev de beværtning; det var en gammel fast regel, at musikdirektøren drev skænkestue.
Mens Jørgensen passede sine elever og sine mange musikforretninger, måtte hans hustru, kaldet ”Sidse musikanters”, passe skænkestuen. Og de dannede sig en god levevej. Det var før, forsamlingshusene blev oprettet. Dansen gik da i de større gårde og andre private steder rundt om i Odsherred. Det var det, de gamle kaldte for at “gå til musik”. Jørgensen havde anskaffet sig et stort transportabelt dansegulv, hvad dengang næsten regnedes for luksus. Dette blev på vogne kørt ud og lagt i haven ved den gård eller det sted, hvor dansen skulle foregå. Udlejning af dette gulv gav selvfølgelig Jørgensen en god ekstra skilling.
Når dansegulvet ikke var i brug, blev det opmagasineret i købmand P. Olsens gård. Men denne dygtige spillemand fik en trang skæbne. Af bygning var han nærmest spinkel, og under en stor militær lejrtur til Hald blev han udsat for lange og strenge marchture i regn og blæst. Militærtjenesten var dengang betydelig strengere end nu til dags. Jørgensens lunger blev angrebet under denne manøvretur. Han kom hjem, spillede en kort tid, men havde fået sit knæk, og hans karriere og livslys slukkedes her i Nykøbing den 4. december 1879. Hans enke overlevede ham i over 50 år og døde i starten af 1930´erne, hun blev næsten 100 år
Omkring 1870 finder vi i nr. 2 – helt præcist i den del af ejendommen, som der nu er blevet til bageriets cafe, barber Frederiksen, farbror til sadelmager Sigurd Frederiksen. I bygningen i gården, kunne man dengang finde den tyske kasketmager Negler. På sit gebrokne dansk udtalte han, når han prøvede sine varer på kunderne: ”Den gutgepasst, den fire mark gekostet”
For over 400 år siden stod det så sløjt til, at Nykøbings borgere ligefrem beklagede sig til øvrigheden over, at det ikke var til at få bagerbrød i byen. Nu lavede man jo i de fleste husholdninger også indenfor købstadens porte selv brødet til det daglige – men nogle har der altså været, som måtte klare sig uden det hjemmegjorte, og så har der vel også været specielle ønsker til mere festlige lejligheder. Langt op i tiden blev det nu ikke meget bedre af klageriet – men midt i 1800 tallet kom der mere stil over det: Bagermester Steincke lagde ud, og sidst i 1800 tallet kom søstrene (og frøkenerne) Holst til med fine konditorarbejde. Søstrene havde i øvrigt først haft til huse i glarmester Boegs ejendom Algade 19 (hjørneejendommen til Grundtvigsvej), og også der efterfulgtes de i mange årtier af bageri – sidst bagermester Rasmussen. Men nu rykkede de altså til Svanestræde, hvor de udnyttede hele bygningen, og først i 1900 tallet fulgtes de af bagermester C. Elster, der udbyggede mod nord med en overdækket veranda til konditoriet. Ligesom hans afløser i trediverne havde han dagligstue, hvor bageriets cafe har til huse, og på førstesalen havde bagerfamilierne sove-, børne- og pigeværelser.
Om Elsters bageri, der især var berømt for sine Napoleonskager, mindes en ældre nykøbingenser den store mandag efter sin konfirmation i 1923, da han sammen med nogle kammerater i matrostøjet gik på konditoriet og fik kager og kaffe – og røg Melba- og Rosen-cigaretter (til én øre stykket). Nåh, det var nu nok lige så meget det, at de denne ene dag fik fri fra skolen… En lidt mere bramfri bemærkning vil nok overraske dem, som stadig kan huske boghandler Gunnar Rasmussen – altid en sand gentleman. Men en dag må længslen efter Elsters kageværk have været helt uforholdsmæssig stor, idet han til forretningens bly bagerjomfru ved bestillingen af en lagkage tilføjede: – Og sig så til fru Elster, at den skal være lige så stor som hendes lokumslåg! Det skal tilføjes, at så ville den virkeligt blive stor! ”Stor” var da også det eneste ord, der blev viderebragt til bagerkonen…
Bygningen, hvor ”Bageren i Svanestræde”, i dag holder til. Elster havde dagligstue der hvor cafeen netop er kommet til.
