I Algade 27, hvor Café Nykøbing i dag holder til, har der siden 1825 været købmandsgård med alt, hvad dertil hører. Men tilbage i 1781 er matr. nr. 12a og 13a i fælleseje under kirkeværge Simon Birch. Dette fælles ejerskab fortsætter frem til ca. 1815 under postmester og doktor Lind, kun afbrudt af en kort adskillelse i 1790´erne. Fra omkring 1815 adskilles de to matrikler, og doktor Lind fortsatter på matr. Nr. 12a.
Den allerførste ejer af købmandsforretningen hed pudsigt nok også Bruun, men havde ingen tilknytning til den senere familie Bruun. Han efterfulgtes af sin svigersøn, der hed Sachmann, og derefter kom købmand Rasmussen til hans død i 1883. Efter ham kom købmand Slott, og da han døde i 1898, overtog Carsten Bruuns morfar, R. M. Johansen forretningen, som han tidligere havde været kommis i. Han havde ellers etableret sig i Holbæk, men da han var til Slotts begravelse, opfordrede flere kunder ham til at købe forretningen, fordi de satte stor pris på ham.
Algade 27, i døråbningen ses købmand Slott, samt en datter af redaktør Jacobsen. Billedet er fra 1890. (Elsebeth Bruun Ludvigsen)
Foto af Algade 27, formentlig fra 1902. hvor R. M. Johansen overtog forretningen. Elsebeth Bruun Ludvigsen gætter på, at det er hans søn, Arne Johansen, R.M. Johansen holder i hånden, og hendes mormor Ella Bruun, der står foran. (Elsebeth Bruun Ludvigsen).
Så længe de havde landbrug og køer, solgte fru Johansen daglig mælk fra køkkendøren til de omkringboende husmødre. Efter R. M. Johansens død i 1925 drev hun forretningen videre med svigersønnen, Th. Bruun, altså Carsten Bruuns far, som disponent.
I 1908 blev det nuværende forhus og baghus opført. Den gamle staldbygning, hvor landmændene ”parkerede” hestene, blev revet ned midt i 1980´erne, hvorefter gården helt mistede sin charme. R.M. Johansen var medlem af byrådet, og i 1914 kunne man derfor i hans butik, som den eneste i byen, bestille husnumre. Det var nemlig blevet besluttet af byrådet og politiinspektøren, at alle huse fremover skulle have husnummer. I butikken lå der derfor en liste med angivelse af, hvilket nummer man havde fået, samt en bestillingsliste hvis man ikke ad anden vej selv ville fremskaffe husnummret.
R.M. Johansen reklamerede meget i aviserne, men egentligt havde han ikke behøvet det, for den bedste reklame var duften af kafferistning, som lagde sig over midtbyen i morgentimerne, når der blev ristet kaffe i baggården. Det blev til en duft, som fortsatte i generationer i købmandsgården, og som byen desværre ikke har længere.
En anden matador i byen var i øvrigt hans bror Chr. L. Johansen, som egentlig var murermester, men oprettede den farvehandel, som senere Henrik Møller overtog.
Fra sin murermestertilværelse bar Chr. L. Johansen tilnavnet ”Stilladsråden”, det siges, at han havde sådan et flot fipskæg. I øvrigt ejede omtalte Johansen også ejendommen på den anden side gaden, der lå på hjørnet af Grønnehavestræde og Algade. Købmand R. M. Johansens forretning blev overtaget af hans svigersøn, købmand Th. Bruun, som var kommet hertil fra Slagelse, som kommis i forretningen.
