I 1840 stod havnen færdig. Inden den var helt færdig, havde man allerede tjent 1.000 rigsdaler i havnepenge. I året, hvor havnen stod færdig, var der registreret 17 skibe som hjemmehørende i Nykøbing havn. Til sammenligning skal det nævnes at der i Holbæk Havn var registreret to skibe. Dette antal steg år efter år. Mange af Nykøbings købmænd blev derved selv skibsredere og kunne hente varer til byen. Byen blomstrede, og havnen blev i 1860 yderligere udbygget, i samme forbindelse blev dybden i havnebassinet øget. I 1869 anløb der således 169 fartøjer indenrigs og 52 udenrigs. Havnen blev en del af dampskibsfarten mellem byerne Roskilde, København og Holbæk og Frederikssund, men dette kommer vi tilbage til en anden gang. Korn og kreaturer blev i store mængder afskibet fra havnen. Havnen var blevet en vigtig del af byen.
Jord fra Byens Legeplads
Som tidligere beskrevet, brugte man en del jord til anlæggelse af havnen og det meste kom fra Grønnehave området, og det er faktisk årsagen til, at vi i dag har Byens Legeplads, da det var fra det område hovedparten af jorden blev hentet.
Mange har den opfattelse, at dette dejlige område, er skabt fra naturens side, men dette er ikke korrekt. Det eneste der lå der på det tidspunkt, var en kalkovn – derfor hed Isefjordsvej tidligere Kalkbrænderivej. Udgravningen endte med et stort areal, der på ingen måde pyntede, når man gik turen fra centrum i byen og ud til Grønnehaveskoven. Justitsråd Schepelern fik efter meget modstand beplantet området, som også tidligere rummede en mose. I mange år hed anlægget derfor Schepelerns Anlæg, men i dag kender vi det som Byens Legeplads. Justitsråd Schepelern der døde den 29. april 1893, var i øvrigt den sidst udnævnte æresborger i Nykøbing.
Flere gange siden er havnet blevet udbygget i 1880, 1884, 1889 1897, 1903, 1907, 1912. Havnen skabte gode indtægter for byen, og havde en betydelig formue, og var flere gange lånekasse for byen. Men i forbindelse med den store ombygning i 1919 begyndte det at gå den anden vej for havnen, der gennem mange mange år blev en lænke om benet for byrådet, nu gik pengene pludselig den anden vej, fra byen til havnen. Udvidelsen i 1919 kostede hele 490.000 kr. det medførte blandt andet en uddybelse af havnen til 15 fod, så større skibe kunne lægge. Samtidig blev jernbanen og havnen i Holbæk en stor konkurrent.
Markedsdagene
Inden vi kigger på de store købmænd, skal vi og lige se på hvad det var der også gjorde byen interessant, og gav omsætning til byens købmandsgårde – det var nemlig markedsdagene. Så vi springer lige tilbage til midten af 1800 tallet. Her var torvet propfyldt af telte, fra hvilke der forhandledes alle mulige ting. Enkelte af byens forretningsfolk havde telt på torvet, og der kom også handelsmænd ude fra. Dette teltholderi siges i sin tid at være etableret for at give egnens folk adgang til at købe artikler, som ikke førtes af byens egne handlende. I den retning virkede f.eks. også buntmagerhandelen på Nykøbings markeder. Der fandtes nemlig ingen buntmager i byen, og de fremmede havde derfor på markedsdagene god afsætning på deres skindsager og pelsværk. I øvrigt var der en rivende afsætning på alt muligt kram. På disse dage kom der nemlig folk til købstaden. Det var almindeligt, at tyende på landet fæstede sig med den klausul, at de skulle have fri når der var markedsdage i Nykøbing. Fra den tidlige formiddag rullede vogn efter vogn ind i byen og fyldte alle købmandsforretningers rummelige gårde og stalde. Og dagen igennem kunne man se de unge piger arm i arm, slentre ned langs boderne, hvor handelsmændene fristede dem både ved veltalenhed og den udstillede pragt. Karlene forsynede sig navnlig med hovedtøj, og ellers slog de dagen ihjel enten ved en pot kegler i byens gæstgivergårde, eller ved at byde pigerne på en tur i de snurrende karusseller. Den første af den art, der var fremme, var et monstrum, som en af byens tømrermestre havde lavet.
