Ole Olsen (f.1802) også kaldet ”Gamle Olsen”, havde sin store købmandsgård hvor Super Brugsen i dag har til huse på Algade 31. Ole Olsen, der blev betegnet som en af Nykøbings matadorer, drev sin store forretning der omfattende korn, trælast og urtekram.
Ole Olsen var født i Ringsted i 1802, han kom til Nykøbing hvor han senere blev gift med den i 9 år ældre Cathrine Sophie Olsen (født Kjeldberg). Sammen får de 8 døtre og 2 sønner.
Olsen stod i lære hos Grundtvig
Som 15-årig kom Ole Olsen i handelslære hos købmand Morten Grundtvig på samme adresse. Ole overtager senere Algade 31, og første gang han registreres som købmand på adressen er i folketællingen i 1834 hvor der ud over købmand også er tilføjet brændevinsbrænder. I 1858 er der registreret 6 tjenestekarle og 4 tjenestepiger på adressen, hertil kommer også ansatte som boede ude i byen.
Billedet viser facaden mod Algade, som den tog sig ud i årene omkring 1850, og den forholdsvis ringe plads, som butikken optager i komplekset, fortæller i sit tavse sprog, at datidens købmandshandel mindre var baseret på at sælge end på at købe. Og således var det. I hine dage kom bønderne til købstaden for at få penge, nemlig for kornet, som de i lange vogntog bragte ind genne de toppede brosten. I den gamle købmandsgård vimsede gårdskarlene travlt omkring i deres blå bluser og franske træsko; ligesom der var fuldt optaget i den såkaldte borgerstue, hvor købmanden gratis inviterede på skåret smørrebrød og brændevin.
At de så samtidig til husholdningen købte lidt kaffebønner og kandis, fik fyldt brændevinsankeret og når der forestod store højtidsfester i hjemmet, også skulle have risengryn og klipfisk, samt lidt hele krydderier, som de selv knuste i en morter, var jo såre naturligt. Som nævnt var kornet det vigtigste, og selv med det beskedne opland, som Nykøbing alle dage har haft, gav denne kornhandel dog grundlag for en mængde store købmandsforretningers trivsel.
Kvinderne købte mest
Bønderne dyrkede hør og drev fåreavl og lavede selv linned og klædevarer, vadmel og hvergarn, ja, selv tyendets løn blev delvis erlagt i hjemmelavede klædevarer. Det eneste, der kunne sælges til mændene, var kulørte lommetørklæder, jo mere spraglede jo bedre, udtalte en gammel købmand til Holbæk Amts Venstreblad, da han i 1930 fortalte om livet i byen. Og han fortsatte: ”..kvinderne var der lidt mere handel med. De købte fine hovedtørklæder og livtørklædes silkebånd brugte de forresten mange af, bl. a. til hagebånd til deres „hætter“. På roskildeegnen købte bønderkonerne pragtfulde gyldenstykkes huer med guld- eller sølvnakker. Om disse nogen sinde har været i brug i Odsherred, ved jeg ikke, men så er idet i hvert fald før min tid. Da købet kun omfattede det, som man i vore dage nærmest vilde kalde pilleri, var omsætningen ringe, men til gengæld behøvede der ikke at stå ret megen kapital i varelageret. Først i slutningen af 1890, da de høje kornpriser havde forøget bøndernes velstand, blev der en livligere handel med dem. Da begyndte de at kassere det hjemmelavede tøj som stadstøj og købte det finere fabrikstøj i stedet. De købte så stoffet i alenmål og lod den hjemlige skrædder eller sypige omdanne det til klædestykker så vel for mænd som kvinder og dette gav selvsagt et mægtigt opsving.”
Panoramapostkort – Strandvejen eller Egebjergvej som den nu hedder. Folk er på vej hjem fra købstaden måske har der været marked? Havnen ses til højre. Til venstre er Grønnehaveskoven. Det spinke reklameskilt hvorpå der står Tuborg ØL vidner om at Grønnehavehus er blevet bygget og det lå jo som bekendt oppe i skove med udsigt over netop havnen. Køerne går på engen hvor der i dag ligger huse.
