Indtil lørdag middag var der foretaget 125 arrestationer i Odsherred. Af de anholdte var 85 afhørt, og resten blev afhørt, så snart det kunne lade sig gøre. To af Holbæk Amtsråds medlemmer inspicerede internatet på SNS (red. i dag Elmehus) og erklærede sig tilfreds med de forhold, hvorunder de internerede befandt sig.

I forlængelse af gårsdagens opgørelse over hvor de forskellige flygtninge var, så kom turistforeningen på banen. De rettede henvendelse til borgmesteren om at få flygtningene sendt hjem, så turistsæsonen kunne reddes. (HAV)
Der er ikke en gang gået 14 dage, efter at Danmark blev befriet, så ønsker turistforeningen med hjælp fra borgmesteren, flygtningene smidt ud af Odsherred hurtigst muligt, så turistsæsonen kan redes. En noget barsk udmelding fra turistforeningen.

HAV har en artikel i lørdagsavisen om en hændelse hvor politifuldmægtig Fugl, kom i slåskamp med to tyske soldater, Bessie Gideon var med i bilen. Der havde i den forbindelse indsneget sig en fejl i avisen, der havde fået skrevet frk. i stedet for fru. (HAV)