Vi har tidligere kigget på området omkring byen men lad os prøve engang at kigge nærmere på selve Nykøbing Centrum – altså matriklen. Nykøbing S – Bygrunde. Der passer en en brik ind i det røde område som på kortet over Nykøbing Byjorde har markeret Nykøbing by.
Kort over Nykøbing 1802
Vi tager udgangspunkt i dette kort som er fra 1859 – Her er det lidt mere interessant for der er kommet navne på byens gader.
Men hvordan var Nykøbing egentlig på dette tidspunkt frem mod 1900 tallet?
Justitsråd Morten Joachim de Svanenskjold var byfoged i byen – det var han i 20 år startende i 1850. Hvorefter Svanenskjold flyttede med sin familie til København. Denne Svanenskjold går der mange historier om – her er en af dem.
En gårdejer – vist nok Anders Larsen fra Vig – kom en dag ind på politikammeret for at anmelde et tyveri.
“Hvem har begået det”, spurgte byfogeden.
“Det ved jeg ikke, hr justitsråd. Men jeg tænkte mig at politiet måske kunne finde den skyldige”.
“Nej, når De der er bestjålen ikke ved hvem tyven er, hvordan pokker skulle jeg så vide det. Jeg har andet at bestille”.
“Ja, om forladelse, hr. justitsråd! Men hvor skal jeg da anmelde tyveriet?”
“Det ved jeg sgu ikke”, sagde justitsråden og lempede sagtelig kværulanten ud ad døren.
Men Anders Larsen blev vred og skrev til Holbæk Amt om tyveriet og udbad sig amtets erklæring om, hvor det skulle anmeldes, da byfogeden i Nykøbing havde erklæret at det ikke kom ham ved. En halv snes dage senere blev Anders Larsen – som selv har fortalt historien – kaldt op på politikammeret. “Og nu kunne jeg mærke”, sagde han, “at justitsråden vist havde haft brev fra amtet, for nu var han så behagelig. Han klappede mig på skulderen og kaldte mig ‘lille Anders Larsen’ og bad mig nærmere forklare den tyvehistorie”.
Byen som i den grad har været udsat for mange brande oplevede i 1835 en stor brand hvor det meste af Kildestræde nedbrændte. Herefter blev der indført en forordning om teglhængte bygninger i byen, ligesom hver husejer skulle have en eller flere tønder med vand stående parat i de tørre sommermåneder.
Omkring 1840-1850 fik Nykøbing sit første egentlige havneanlæg, og byens indfaldsveje blev forbedret, og samtidig opstod nogle få mindre industrivirksomheder.
Tinghuset – hvor Visit Odsherred bl.a. holder til i dag, blev opført i 1868. Bygningen kom ligeledes til at tjene som råd- og arresthus.
Indbygger antallet var stødt stigende. I 1850 var der 1282 indbyggere. I 1855 nåede man de 1330. Stigningen fortsatte i 1860 hvor man kunne tælle til 1384 og 10 år efter var der 1548 indbyggere.
Det meste foregik i og omkring hovedgaden – Algade og naturligvis havnen. Købmandsgårdene havde kronede dage med markeder og købstaden havde et stort opland.
I midten af 1800´tallet kunne man tælle hele 25 brændevinsbrænderier, Drikken blev, med det man kalder serveret med rund hånd når det blev hældt op til bønderne i købmandsgårdenes skænkestuer efter afsluttet handel, så byfogeden kunne bemærke at “jeg møder ikkun få ædru bønder, når de kører hjem fra købstaden”.
Regnestykket over hvor mange brændevinsbrænderier der var pr. indbygger taler for sig selv.
Til købmandsgårdenes brænderier hørte også fedestalde, hvor stude stod på “drank” og mæskede sig med bygbærme, som blev tilovers ved produktionen, inden de i store flokke blev drevet ad landevejen til Københavns kvægtorv. I det hele taget var der i baggårde og udlænger plads for alskens foretagsomhed og håndværk, fordi købmanden gerne havde kapital og plads for initiativer, der kunne kaste en forretning af sig. Ikke sjældent var det netop i købmandsgårdene at håndværkere først fandt mulighed for at drive deres forretning – med den gode købmand som en form for investor
Nå vi skal på tur sammen med pens. lokomotivfører Carl Bønnelykke Andersen tidligere har beskrevet byen indbyggere omkring 1850-1870 . Carl var søn af Jens Henrik Andersen og Jørgine Nicoline Gottschalk. Faderen var rebslager og havde forretning på Algade 28 (Din Tøjmand)
Hans fortælling suppleres med andre spændende beretninger, ikke mindst lidt forklaringer på de gadenavne som er der i dag eller dem som ikke er der længere.
Vesterbro. Grønnehave Mølle ses i baggrunden. I dag har Home til huse i bygningen i højre side og til venstre, i det gamle ægpkkkeri, har DanBolig hjemme i den forreste del af bygningen, og i den bagerste ligger Trykkergården.
Når men på kortet hvor der står ”Landevejen fra Holbæk og Kalundborg”, starter vores tur. Den største indfaldsvej til Nykøbing var Vesterbro og Grønnehave Mølle tog imod som en stolt ambassadør for byen.
Hvem de forskellige ejere har været, har jo mindre betydning. Møllen stod der som et vartegn for byen.
Fra møllen og ind mod byen boede smedemester Poulsen, maler og fotograf Bokkenheuser, kobbersmed Pedersen, tømrer Larsen, toldassistent Schrøder og murermester Chr. Hansen.
Så går vi over på den anden side af gaden og begynder med snedkermester Østerberg i hjørneejendommen, som den gang lå ene og alene ved vejen til sygehuset, og dernæst buntmager Richardt Wiggers, sadelmager Kirckhoff, jernstøber Røssel (Vesterbro 11), distriktslæge Berg, bogtrykker Clausen (bror til prokurator Clausen) og i samme ejendom skrædder Hansen og hustru Lovise Hansen, senere modehandlerinde i toldforvalter Schepelers tidligere lejlighed i Algade. Smedemester Severin Gottschalck, søn af smedemester samme sted Christoffer Gottschalck og i samme ejendom urmager Aagesen. I den gamle forandrede ”Sissebod” ved siden af boede skomager Bergmann, og dernæst hattemager Frits Wiggers (Hvor Ofelia i dag ligger), som med broderen på Vesterbro var sønner af afdøde hattemager Morten Wiggers, der ligesom smedemester Chr. Gottschalck var bymusiker i stadsmusiker Jacob Lunds orkester.
Algade 8 – i dag Ofelia til venstre i billedet. Den smalle ende af Algade mødes med Vesterbro.
Efter Wiggers ejendom kom den gamle Peder Thomsen og hustru, hvis søn, den daværende meget kendte skibsreder og manufakturhandler Villiam Thomsen boede lige over for sin fader, og i samme ejendom mod Vesterbro boede købmand Brønnicke. Denne Thomsen flyttede senere ned i Grønnehavegaard – og det gik galt for hans forretning..
Ved siden af gamle Thomsen boede konsul Hansen, som var storkøbmand og brændevinsbrænder, og i samme ejendom dennes søn Georg Hansen, som var isenkræmmer, garver og agent Schacke og brygger Jacobsen i hjørneejendommen til Grønnehavestrædet.
Kusken på den forreste vogn er afdøde parcellist Laurits Nielsen, Tengslemark. I Hjørneejendommen har OK kiosken i dag til huse.
I selve Grønnehavestræde boede i den smukke ejendom på venstre hånd først pastor Budde-Lund og senere provst Ponsaing, lidt længere ude boede kaptajn Jensen og umiddelbart derved i et lille hus, som nu er fjernet, boede en ældre pige, som kun kaldtes for ”Rikke”.
Midt i billedet Algade 24, hvor Lokalkompagniet i dag har til huse. Grønnehavestræde går ned til højre. (Odsherred Lokalarkiv)
Vi fortsætter så i Algade med det andet hjørne, hvor manufakturhandler Jacob Hansen boede (I dag Apoteket), og næste ejendom farver Vohlert. Jeg går så igen over på den anden side af gaden og begynder med Villiam Thomsens nabo, brændevinsbrænder og jordbruger Laurits Jensen og i samme ejendom købmand C. Nielsen, den senere konsul og storkøbmand, som byggede den store forretning på Vesterbro. Dernæst værtshusholder Niels Andreasen, senere snedker Larsens ejendom, så drejer Holst, først fader, senere søn, derefter købmand Jacob Bentsen, som tidligere var brændevinsbrænder, og så doktor Holst, som senere flyttede hen i Grønnehavestrædet, hvor en søn, gartner Povl Holst, senere anlagde gartneri. Derved har vi så fundet frem til personen der har navngivet Holsts Have.
Næste afsnit om Nykøbing By omkring år 1860 – kommer om en uges tid.
