2. Del af Nykøbing by
Så er vi ved hjørnet af Grundtvigsvej. Som det fremgår af kortet over byen, hed vejen tidligere Adamsstræde. Dette kommer af en forvanskning af A-dam. Altså henvisende til bysøen, som lå i denne retning. Bysøen er området – der tidligere blev omtalt som Grundtvisskolens fodboldbane – altså græsplænen overfor plejehjemmet Præstevænget. Her lå bysøen – der kunne ses fra skolen inde der blev udstykket overfor.
I midten af billedet ses at bebyggelsen ikke rækker meget længere ned til der hvor skolen ligger i dag. Vejen til højre forrest i billedet var Bagstrædet i dag Svanetorvet. Lad os lige tage Svanestrædet og Svanetorvet og ja parkeringsarealet er opkaldt efter tidligere nævnte byfoged Morten Joachim de Svanenskjold.
For en den af Adamsstræde lå Bagstræde – der senere ændres navn til Svanetorvet.
Tilbage til hjørnet hvor Algade møder Grundtvigsvej her boede glarmester A. Boeg og ved siden af – mod skomager Jacobsen og træhandler Nielsen, hvis søn var den senere så kendte manufakturhandler Harald Nielsen. Vi fortsætter så i Algade med købmand E. Olsen (kaldet ”Unge Olsen” – Algade 24 – Lokalkompagniet), Ved siden deraf rebslager I. H. Andersen ejendom, bogbinder Brædstrup (tidligere ejer var garver Olsen), så bager Lilja, boghandler Hornum (I dag Nykøbing Bog & Ide), som tillige var lærer i Møllers skole i Svanestræde, dernæst rebslager Hvass og i samme ejendom tobakshandler Christensen og manufakturhandler Aug. Mørck, som var en søn af skomager Mørck. Aug. Mørck døde meget ung. Så fhv. købmand Pedersen, i hvis ejendom Øvre var købmand, senere afløst af H. Dørr. Ved siden deraf boede uldhandler Povlsen i bødker Villumsens hjørneejendom ved Valentingsstræde – opkaldet af gæstgiverens efternavn der drev gæstgiveri på vejen. Omkring år 1900 blev navnet ændret til Havnegade.
I Havnegade var kun Hotel Frederik VII, som ejedes af Morten Andreasen, broder til Niels Andreasen, Algade, den gamle ”Sissebod” (hjørnet af Holts Have og Havnegade). Denne ejendom blev købt af skrædder Svensson, som lod den nedrive og opførte en forretningsbygning, og længere nede udfor Egebjergvej den af kaptajn Henriksen købte ejendom, hvor der tidligere var beværtning (kaldet Pjaltenborg), og endnu et mindre hus, ejet af fisker Jens Jensen. Disse huse ligger lige overfor hvor Egebjergvej møder Havnegade. Tidligere ca. indtil 1915 hed Egebjergvej i øvrigt Strandvejen.
Omtalte huse ses til højre.
Vi går så tilbage til den anden hjørneejendom ved Bagstræde, som ejedes af farver Nielsen, dernæst manufakturhandler L. P. Hansen og bager Kroils ejendom, hvori også boede værthusholder Søren Sørensen, dernæst købmand Rasmussen og toldforvalter Schepelern. (I dag sportsbutik) Vi er så ved den stor købmandsejendom, som ejedes af købmand Ole Olsen (kaldet ”Gamle Olsen”) (I dag Super Brugsen). I samme ejendom havde en datter modehandel og prokurator Clausen kontor. I hjørnelejligheden ved Svanestræde boede dampskibsekspeditør og kgl. vejer og måler P. Rasmussen.
Byen var jo ikke så stor den gang så vi er snart færdig. Jeg fortsætter så i Algade med det andet hjørnested af Havnegade, som ejedes af købmand Bojesen, derefter kom værtshusholder Torkel Lund og bager Steincke og postmester von Holstein. Postmesterens ejendom blev i øvrigt senere revet ned, for at give plads til en vej ned til stationen – den kom til at hedde Dronning Margrethesvej. Den er navngivet efter Dronning Margrethe I, der i 1401 frikøbte Nykøbing Sjælland for 8000 sølvmark, fra Roskilde bispen, som hendes far havde pantsat.
Et par ejendomme længere nede – på torvet – slagtermester Peter Brunchmann, hestehandler Henriksen, brødrene skomager Lars og Chr. Mørck, henholdsvis fædre til skomagerne Carl og Georg Mørck, karetmager Lindkvist, snedker Rasmussen og umiddelbart derefter det gamle rådhus (Teknisk Skole bygningen) og daværende arrestforvarer Nielsen.
På hjørnet af Strandstræde boede gamle slagtermester Brunchmann, fader til sønnerne Peter, Villiam og Martin Brunchmann; den anden hjørneejendom, smedemester Bendt Bentsen, senere af urmager Lars Nielsen. I Strandstræde boede skomagerne Thiesen og Bendahl.
Vi går så tilbage til hvor apoteket lå ind til 1974 – på hjørnet mellem Svanestræde og Algade. Apoteket som ejes af den gamle Eilschou, dernæst borgmester Muus, som tillige var politimester, prokurator Bagger, og dernæst maler Christoffersen, som senere købte hjørnestedet ved Kirkestræde, dernæst Hotel ”Phønix”. Så den store have, som hørte til Amtstuegården, som på det tidspunkt var ejet af kammerråd Bruun, så skovkasserer Sørensen og landmandsbanken. Efter maler Christoffersens hjørneejendom kom murermester Laurits Pihi og ved siden af brygger Jacobsen, som flyttede op i Algade og afløstes af Valentin. Ejendommens navn som restauration var ”Fortunen”. Ud for ejendommen fandtes ”Gadeposten” til offentlig afbenyttelse for den nedre bydel og i ildebrandstilfælde (det bemærkes, at der i det gamle rådhus tillige var sprøjtehus).
Hjørneejendommen af Kildestræde (huset til venstre i billede) ejedes af snedker Rasmus Gottschalck, fader til snedkermester Georg, og samme sted boede murermester Gottlieb Pihl, broder til førnævnte Laurits Pihl. Næste hus – på det andet hjørne var byens ”Fattighus” – opført i 1853. Da grunden blev udgravet, blev der fundet skeletterne af fire svenske soldater, der kunne identificeres på de rustne sabler. Disse stammede fra krigen mod svenskerne i 1657-1658.
Bemærk at området benævnes ”Unter den Linden”. I folketællingerne indtil 1910 blev var området en del af Algade – hvilket også fremgår af kortet over byen.
For enden af kortet anes vejen til Forskodderne, lige ved siden af på kortet står der til bymarken – henvisende til markerne ved Askehaven.
3. og sidste del kommer næste gang.