Præstevænget, Vinkelvej, Forskodderne, Grundtvigsvej, for bare at nævne nogle at de veje og stræder der findes i Nykøbing, kender vi alle – men når man så nævner St. Annas Have eller Schous liden Enghauge bliver det nok vanskeligere.
Men før gaderne fik navne, var Nykøbing navngivet på denne måde. Det er faktisk rigtig spændende læsning, som er blevet muligt på grund af pastor G. Knudsen (død 1936). Han havde en stor historisk interesse for Nykøbing. Han have snakket med mange og fået overdraget mange fortællinger. Men han havde også kigget i de gamle kort. Kort som idag er tilgængelige på en hel anden måde. Men også derved nemmere at overskue og sammenligne. På opfordring af Historisk Samfunds Bestyrelse havde pastor Knudsen indtil sin død arbejdet på en, som det så fint blev beskrevet ”Afhandling til Belysning af Nykøbing Byvedtægt fra 1704.”
Men materialet blev aldrig færdigt. Der var vel næppe nogen der kendte mere til det gamle Nykøbing end pastor Knudsen – der i særdeleshed elskede Nykøbing Kirke, som han kunne berettet om i mange timer. Men i maj 1936 døde pastor Knudsen. Tilbage var et omfattende materiale, hvoraf ca. halvdelen var renskrevet.
På grundlag af en kladde, med tilhørende notater, er den sidste halvdel blevet samarbejdet, af en anden person der stod Nykøbings historie meget nært, nemlig J. Meyer – som flere vil huske som en viceskoleinspektør med en fast hånd. Med hensyn til alt, hvad der vedrører Nykøbing, var han et levende leksikon.
Når men beskrivelsen af byvedtægten er spændende læsning, som jeg vil prøve at fører jer igennem. Ikke mindst med forklaring til hvad der ligger på stederne i dag. Jeg kan garanterer at vi kommer godt rundt på til de forskellige Hauger – eller haver som det hedder idag.
Men for at starte et sted, så skal vi kigge på et meget gammelt kort over Nykøbing – det er den røde tråd i hele artiklen.
Det røde område er selve centrum. Den lidt gule streg til højre er Rørvigvej, til venstre for den Klintevej (Altså begge veje mødes i det man stadig kalder Drewsen krydset). I det røde område ses en illustration af hvor kirken er placeret. Den sidste vej der går mod venstre er Vesterbro Den sidste gule vej der slår et gevaldigt knæk, er vejen som man kan gå idag, forbi ved Trykkergården, ned mod sundhedscentret (sygehuset.). efter knækket hedder vejen idag Sygehusvej og siden er den blev gennemgående vinkelret på Vesterbro.
NYKØBING BYS MARKJORDER – Præstelodderne
Efter det kort over Nykøbing, det menes at være en kopi af Reesens Atlas, var der i Nykøbing, inden man begyndte at skrive 1700, 95 ejendomme, de fleste mindre, kun to firelængede gårde. Den ene af disse var gården på hjørnet af Grønnehavestræde og Algade. Her lå senere Nykøbings bryggeri – hvorfor gården blev kaldt Bryggergården. I dag ligger OK kiosken på adressen (Algade 18). Denne var den yderste ejendom mod vest.
Den anden lå ved den tidligere gadebrønd, nuværende Algade nr. 53. Det er bygningen over for Bytrommen, – den store hvide bygning.
De forholdsvis få beboere i denne lille, afsidesliggende købstad fik deres daglige brød fra den vang, der som en ring, ganske vist ikke lige bred alle vegne, lå omkring byen.
Dette kort er ca. 100 år ældre, end det der nævnes i teksten. Men det passer til gengæld ind i det tidligere omtalte røde område på det store kort.
Næsten alle byens bedrestillede indbyggere havde lodder på Vangen (Vangen må ikke forveksles med det Vangen vi kender i dag, som området ved genbrugspladsen), ikke blot de egentlige avlsbrugere, men også købmænd og håndværkere, ja endog embedsmænd. Sognepræsten i Nykøbing har fra ældgammel tid som embedsjord haft 4 lodder på Vangen, beliggende på forskellige steder. Og heri kan vi formodentelig blive klogere på, hvorledes lodderne på Vangen har været fordelt mellem ejerne.
Præsteembedet ejede matr.nr. 1 på Vangen, c. 20 tdr. land. Først en lod god jord lige ved byen, den største lod. Denne lod kaldes på det ældste kort, der findes over Vangen fra 1803, det, som her er aftrykt, for sløje, hvilket efter Molbechs dialektordbog er Nordsjællandsk dialekt, almindeligt i marknavne og betyder et stykke pløjeland.
Denne lod – der på billeder er omgrænset af en gul linje – begrænses mod syd af Vesterbro, mod vest af Vinkelvej, mod nord af Vinkelvej og Billesvejs forlængelse og mod Øst af haverne på Grundtvigsvejs vestside. Den østligste del af denne lod var en lav eng, Præsteengen. Den lå op til den opfyldte bysø, der lå syd for Billesvejs forlængelse, hvor den udgår fra Grundtvigsvej. Området er i dag kendt som skolens fodboldbane og er beliggende over for plejehjemmet Præstevænget) Denne eng stod omkring år 1900 ofte under vand i fugtige vintre. På kortet ses bysøen i det røde område.
Tennisbanerne og Savværksejer Poulsens Plads og Hjulman Eriksens hus og have hørte til denne lod samt hele den store købmandsgårds terræn. Området er i dag området omkring parkeringspladsen bag ved Netto – over til hvor Kulturhuset ligger.
Den anden lod lå langt fra byen og var af ringere beskaffenhed. Det hed tidligere St. Ane eller Annas Have. Have betyder et stykke indhegnet mark. St. Anna regnedes i den katolske tid for en meget høj helgen. Der gættes derfor på, at en borger i Nykøbing formodentlig engang har været i livsfare og påkaldt hendes hjælp og lovet hende en mark som gave. Denne mark er således blevet kirkens ejendom. Fra kirken er denne mark så overgået til præsteembedet. Den ligger langt ude ad Nordstrandsvej. St. Annas Have blev senere solgt til 2 statshusmænd.
St. Anne Hauge
Den 3. præstelod var en lille eng Sydøst for byen, en strandeng, som på kortet kaldes Præstens Enghauge. Den blev solgt til Odsherreds Jernbane, den gang der var tale om, at Odsherredsbanen skulle forlænges til Rørvig, og stationspladsen derfor skulle udvides.
Præstens Enghave
Den 4. Præstelod lå på området kaldet Forskudder. Dette område kommer vi tilbage til senere.
Forskodderne
Denne lod blev ligesom den nordvestlige del af St. Annas Have solgt til den ene af de to nævnte statshusmænd. Det er rimeligt at antage, at Vangen er blevet fordelt til indbyggerne i Nykøbing på en lignende retfærdig måde, så at den enkelte ejer fik noget af hver slags jord.
Næste gang kigger vi på Vangen
