Torsjorden – eller Thorsjorden
Nord for landevejen fra Nykøbing til Holbæk (Her er der tale om vejen fra Nyledsbakken over krydset til Højbyvej og så videre mod Stårup. Dette var tidligere vejen til Holbæk) strækker sig som et smalt bælte Vangjorderne helt ud til det gamle sogneskel. Men nord for dette bælte ligger den såkaldte Torsjord. Navnet stammet fra det øde (ubebyggede) by, Torups Jorder, der oprindelig hørte under Højby Sogn.
Grænsen mellem Vangen og Torsjorden var en markvej, der fra Nyledsbakkens midte førte nordpå. Vejen findes stadig den dag i dag. Når du kører ind på Thorshøjvej, er grusvejen til høre med det samme, og den hører under Nyledsbakken. Denne fortsatte tidligere over, hvor jernbanen i dag går og var således tidligere koblet sammen med Okkerbjergvej. Man kan nemt forestille side disse to veje har været forbundet inden jernbanen kom i 1899 – specielt hvis man kigger på et nyt kort.
Her ses hvordan den lille grusvej, der er en del af Nyledsbakken tidligere var forbundet med Okkerbjergvej og altså en gammel markvej.
Billede af Okkerbjerggård – der nu er revet ned og i dag ligger Landbrugsforeningens kontor på stedet. Okkerbjergvej ses gå forbi gården.
Øst for denne vej ligger Vangen; Vest for ligger Torsjorden. Derimod strækker Torsjorden sig langt mod Øst ind mod byen, langs nordsiden af vejen til Vestre Lyng. Markvejen tæt nordvest for Nordgården. Nordgården var en stor gård der lå der hvor Nordgårdshallerne i dag ligger. Tilbage er kun de store træer, som stod i haven der hørte til Nordgården. Omtalte markvej er i dag Vesterlyngvej. Nordgården ”danner skel” mellem Torsjorden i vest og Vangen i øst.
Nordgården – der ligger der hvor Nordgårdshallerne ligger i dag. Vejen i forgrunden er A. Ladingsvej og ellers ses markvejen som i dag er Vesterlyngvej.
Ovenstående kort skal faktisk drejes 90 grader for at ”passe ind” i det store kort. Men så passer nord og syd ikke længere. Odsherredvejen – ringvejen – går lige mellem matriklerne 8 og 5 og så 9 og 4 og herefter fra krydset ved Vestrelyngvej – har man den store matr. 3 (Torsbjerg) på højre side. Så når man kører mod Rørvig fra Sløjfen til krydset mellem Jem og Fix, har man matr.nr. 5 og 4 på højre side og 8 og 9 på venstre side. Matr.nr. 6, 7 og 3 (lille på kortet) findes ikke længere, da det reelt udgør selv sløjfen.
Se i øvrigt bemærkning på kortet over Thorsjordene i nederste højre hjørne. Her står der ”Vejen fra Holbæk eller Stårup”. Det er således toppen af Nyledsbakken. I området hvor Rørmosen ligger, kan man på kortet se, et stort område, hvor man tidligere har gravet tørv. Den store matr.nr. 3 er store træk industrikvarteret bag ved Stark, Falck og Jysk, og det giver jo også meningen når Værkstedet Thorshøj – VASAC ligger i netop dette område.
Øverst på kortet ses den gule vej som i dag er Vesterlyngvej. Skellet mellem Thorsjordene og Vangjordene er vejen ind i Digterparken og skellet fortsætter af gå- cykelstien bagom Digterparken.
Skellet går herefter lige mod nord, hvor det drejer mod vest langs plantagen, St. Annas Have og fiskerstedet. Fiskerstedet var et lille hus der lå ensomt på vejen fra byen ud mod Nordstrand.
Nyere billede af Thorsbjerggaard – overfør ses Rørmosegård. Vejen er Vesterlyngvej. På marken forrest i billede ligger Thorshaven.
Man kan godt forstå, at det faldt Nykøbings borgere for brystet, at denne Torsjord, der lå nær ind til byen og greb ind i dens jorder, hørte til Højby Sogn.
Den 7. Sept. 1553 fik Nykøbing bys borgmester og råd kongens tilladelse til at bruge disse øde jorder mod at yde på Kalundborg slot hvert andet år 1 læst byg og hvert andet år ½ læst korn (Korn bruges nogle steder i landet som benævnelse for byg, andre steder for rug; her må det altså være rug). 1 kornlæst = 22 tønder.
Senere lagdes disse jorder ind under gården Drosselholm i Nygaard, Højby Sogn. Tidligere birkedommer Brendstrup har engang fortalt, at han at kunne fastslå disse jorders tilbagevenden til Nykøbing under Kr. d. 4., men stadig holdes i pantebogen Torsjord og Vangjord adskilt hver for sig. Der er næppe tvivl om, at Torsjorden er drevet sammen med Vangen, og at vedtægten for Vangens drift også gælder Torsjorden. Et bevis for dette finder vi omkring Rørmosen der ligger vest for den sydlige del af Torsjordens ret bratte skråning, hvor pumpestationen til vandværket ligger. Her ses et ret betydeligt stengærde som viser grænsen mellem Torsjorden og Vestre Lyng. Grænsen er hvor Rørmosen, bliver til sommerhusområdet.
Tidligere har man kunne finde andre gærder. Flere er disse er i dag fjerne i takt med at byen er blevet udbygget. Ofte havde de en anselig bredde, for man sparede ikke på jorden den gang. Oven på gærdet har så været anbragt lodrette stivere med vandrette stave imellem, og mellem disse var et fletværk af tjørnegrene, der skulde hindre Vangens dyr i at komme ud og samtidig holde ubudne gæster ude.
Fra Nordstrandsvej går Vangens grænse i nordøstlig retning som en bue, der drejer mod syd til Rørvigvej til det sted, hvor vejen fra lejrpladsen udmunder i Rørvigvej.
Kortet her viser Vangens jorde med Rørvigvej i midten. De gule side veje er på venstre side mellem matr.nr. 103 og 102 Præstegårdsvej. Matr.nr. 94 og 87 Enøvej. Matr.nr 86 og 85 Læsøvej. På højre siden af Mart.nr. 84 er i dag Fanøvej, på højre side af Fanøvej er matrikel nr. Øster lyng.
Hesseløvej kommer først sener og gå ned igennem matr.nr 94.
På den højre side af Rørvigvej, mellem matr.nr 113 og 114 er det Bogøvej. Mellem matr.nr. 115 og 116 er det Tunøvej. Den lille vej yderst ved Matr.nr. 120 er Ærøvej.
Sejerøvej der kom til senere, går ned mellem matr.nr 117 og 118. Det samme gælder Orøvej der går ned mellem matr.nr.118 og 119. Den måske lidt ukendt Lyøvej mellem matr.nr 119 og 120.
Samme område i 1954. Udstykningerne er i gang på Rørvig. Vejene fra det forrige kort ses stadig. Den lyse – sikkert en grusvej – øverst i billedet er Fanøvej.
Næste gang ser vi området omkring Forskodderne, Lergraven og Askehaven
