Som nævnt i første artikel, så har Vangen, som vi skal kigge på nu, ikke noget med området der i dag findes ved genbrugsstationen. Dette sted og Vangen som markjord er to forskellige ting. Hvor der her nævnes Vangen referer det til Nykøbing Sj. Vangjorde. Så skulle det være på plads.
Dette er den anden artikel om de gamle jorde omkring byen. Den første om præstelodderne kan læses her:
Men hvor går Vangens grænser – lad os kigge på det. Matr.nr. 1 på Vangen til nr. 2, er et stykke fra Vesterbros begyndelse til midt på Lindealléens sydøst side. Disse lodder ligger yderst på Vangens sydøstside. Vejen ud til Lergravene ligger på Vangens matr.nr. 2, medens det følgende hus ligger på Østre Lyng, matr.nr. 35 og 36. Der har tidligere ligget et vanggærde mellem omtalte matrikler, men det er blevet bortsløjfet, men det fremgår af det efterfølgende billede. Vangen strækker sig her et godt stykke sydøst for jernbaneterrænet, omtrent i retning af Egebjergvejens begyndelse. Nr. 14 på Lindealléen er det yderste sted på denne gades sydøst side, som ligger på bygrundene.
De to huse til højre hører under Øster Lyng matriklerne. De er beliggende Østerlyngvej 1 (Matr.nr 34) og nr. 3 – yderst til højre – (matr.nr 35). Østerlyngvej 5 som ikke kan ses på billedet hører under Vangjordene. Bemærk til venstre i billede ses vanggærdet, som ikke eksisterer længere.
Disse steder på Lindealléens sydøstside har en lille baghave på bygrundene, som er blevet udvidet ved køb af vangjord. På kortet kaldes matr.nr. 2 Schous Enghauge, matr. numrene 3, 4, 5 og 6 kaldes Schous Store Enghauge. Og nr. 11, som går fra Strandstræde til Havnevej, kaldes Schous Liden Enghauge.
Schous Enghave – De vejene på hver side af af Schous Liden Enghauge er henholdsvis Havnevej og Strandstræde.
Her ses en del af området – Stationsbygningen ses i forgrunden
Nævnes skal det, at denne Schou var en stor købmand i Nykøbing i slutningen af det 18. århundrede. Dog ikke den største. Han hed Larsen og regnes for den rigeste mand ikke blot i Nykøbing, men i hele Odsherred. Han klagede i året 1797 over, at han var sat for højt i ekstraskat. Klagen fandt ikke medhold blandt ligningsmændene. Klagen gik til stiftsbefalingsmanden. Denne indhentede en erklæring fra byfogeden i Nykøbing, der hed Kindler. Købmand Larsen havde i sin klage anført, at han ikke burde betale så meget i skat som købmand Schou. Byfogeden erklærer, at der er ”tvende Steder her i Byen, hvor der handles med Larsens Varer, og at han har dobbelt saa stor Korn- og Træhandel som Købmand Schou”.
Han havde købmandsforretning på Algade 30 – i bygningen hvor C.C. Andersen i mange år havde forretning. Men mener at forhuset mod Algade 30 antageligt er blandt byens ældste. Huset indgår i den særdeles store gård, som købmand Schou ejer allerede i 1781 ved den første brandtaxatering.
Huset er gennem alle taxeringer beskrevet som 32 fag langt, heraf i 1781 de 10 fag i egebindingsværk med en tre fags kvist over netop egefagene. Denne del af forhuset er brugt til bolig, ligesom der nævnes en kælder med vinduer. Der er altså ingen tvivl om, at Algade 30 er det bedst byggede bolighus af den store samlede gård – en af byens største. Gården udstykkes efter 1840 i fire matrikelnumre. Det svære bindingsværk, som i øvrigt stadig kan ses i baggården, kan tyde på, at huset stammer fra begyndelsen af 1700-tallet, eller måske lidt før.
Den store bagbygning er opført af tømrermester Niels Frandsen. Waldemar Hansens kolonialforretning holdt til på Algade 30, indtil ejendommen i 1911 blev overtaget af urmager C. C. Andersen.
Lad os lige hoppe tilbage til år 1797 igen, det er faktisk her at Nykøbings første læge, Cornelius Lind, fik titlen som som postmester (og var det indtil 1812), og han havde en datter Eva Lind, bedre kendt i byen som jomfru Lind, og hun bragte posten ud i sin sypose. Brevskrivning var stadig meget minimal, og som følge deraf meget lidt for jomfru Lind af udbringe. Men når hun trippede ned over Algades toppede brosten med brevene i sin sypose, gik borgernes matroner til vinduerne for at se, hvem der fik brev i dag. Og jomfru Lind slog kniks med nakken. Jo vist så, hun var sig sit ansvar som kgl. postbærer bevidst.
Købmand Schou ejede foruden tidligere nævnte matrikelnumre tillige matr. nr. 31 a,, Schous Fogedhauge Sløje, og 32, Schous Galgebjerg. Disse to lodder ligger mellem Vesterbro og skoven, Galgebjærget nærmest skoven.
Schous Galjebjerg
Den smukke sti fra Strandstræde til stationspladsen (I dag Jernbanevej – hvor Fakta ligger, og hvor posthuset tidligere lå) danner grænsen mellem bygrundene og Vangen. Stationsterrænet ligger på Vangen.
Fakta. ses i øverste venstre hjørne og Remisevej – stedet hvor den gamle skibningsvej lå
Mærkelig er matr.nr. 10 på Vangen. Denne lod ligger som en forlængelse af Strandstræde på den anden side – Jernbanens terræn og er en lang, smal grund, der tilhørte kommunen og blev lejet ud som havejord (I dag Remisevej). Den er en levning af den gamle skibningsvej, der førte fra Algade gennem Strandstræde og videre ud over strandengen og gennem fladvandet. Dette blev valgt til skibningsvej, fordi der her findes det jævneste terræn. Ved Havnevej og Dronning Margrethesvej finder vi den ret stejle strandbakke, medens denne ved Strandstræde ligger på den anden side af Algade op imod kirken. Ad denne gamle skibningsvej blev vognene med korn kørt ud, så langt hestene kunne gå, og vognene køre. Dér blev så varerne omladet i pramme og roet ud til skibene, der lå til ankers på reden.
Hvis man leder, finder man rester af det store gamle stengærde fra grænsen mellem land og strandkant. Da der i 1922 skulle nedgraves en stor benzintank for enden af Strandstræde, inde på jernbanens terræn, stødte man på en meget stor stensat kampestensbrønd. Stedet er der, hvor Fakta i dag er placeret.
12, 15 og 16 – Grønnehavestræde ses til venstre i billedet og til højre Havnegade
Hvor langt vangen går ned ad stranden til, kan bedst ses ved Havnevej, nr. 11. Det ligger dels på Vangen, matr.nr. 11 c, dels på Østre Lyng, matr.nr. 33. Går vi mod sydvest, danner Egebjergvej Vangens grænse indtil lidt før Kalkbrænderivej (i dag Isefjordsvej); Husene på denne vej ligger på Østre Lyng, mens deres baghaver ligger på Vangen, matr.nr. 12, 15 og 16 har på kortet navn efter de daværende ejere.
Det lille anlæg på vejen ud til skoven, Schepelerns Anlæg (der er opkaldt efter byens sidste udnævnte æresborger – Scheplern – har siden taget navneændring til byens legeplads), ligger på Østre Lyng – matr.nr. 20 – se kort lidt længere fremme. Men vest for denne vej ligger Vangen helt ud til skoven, som den adskilles fra ved den kendte lille grøft, der stadig glæder mange store og små Nykøbingensere ved vandets rislen og klukken.
Lad os lige dvæle ved det dejlige område – Byens Legeplads. Mange tror det er skabt fra naturens side. Men sådan er det på ingen måde. Men vi skal tilbage til dengang, hvor man byggede Nykøbing Havn for at finde årsgen.
I forbindelse med anlæggelse af havnen i Nykøbing, skulle der bruges en masse fyld, og et af stederne hvor man hentede fyldet, var området lige før Grønnehaveskoven, – altså Byens Legeplads. På stedet lå der på det tidspunkt bl.a. en kalkovn – og det var i øvrigt derfor, at Isefjordsvej tidligere hed kalkbrænderivej. Udgravningen endte med et stor areal, som på ingen måde pyntede, når man gik turen fra centrum i byen og ud til den smukke Grønnehaveskov.
Skoven til højre og Byens Legeplads til venstre
I 1880 blev Justitsråd Schepelern udnævnt til byens æresborger – i øvrigt er det sidste gange en sådan udnævnelse er sket. Han blev udnævnt fordi, som der står ”Under sit henved 40-årige ophold, her i byen, har gjort sig særlig fortjent af kommunen ved at virke for en række gavnlige foranstaltninger og ved væsentligt af fremme anlægget af byens nuværende havn.
Nu havde byen fået en havn, men til gengæld et stort grimt område, men dette havde Schepelern også en løsning på, og trods en del modstand, fik han gennemført en flot beplantningen af den grimme udgravning. Han kunne i øvrigt berette, at der tidligere havde været en lille mose på området hvor bakken i dag er. Schepelern var ellers tilhænger af, at statuen af Frederik d. 7. skulle have været opstillet i hans anlæg, men sådan blev det ikke og den står om bekendt stadig ved Holtets Plads. Den sidste æresborger i byen Justitsråd Schepelern blev født den 24. december 1796 og døde d. 29. april 1893.
Så årsagen til at vi i dag har Byens Legeplads, eller anlægget, som det tidligere blev kaldt kan vi i dag takke justitsråd Schepelern for.
Tidligere omtalte grøft er som netop er blevet lavet om i store dele af sit løb langs med Kongeengen. Vandet i denne grøft er afløb fra drænrør; den afvander ikke blot Vangen, men også dele af Stårup by, Højby Sogn. matr.nr. 17 på Vangen, Christen Pedersens Mark hauge, er den lod, der ligger bagved, vest for den smalle fremspringende del af skoven, som ligger vest for skovløbernes tjeneste jord.
Petersens Markhauge
Langs Grønnehavestræde og skovvejen ligger matr.nr. 18, 19 og 20, der på kortet bærer fællesnavnet Skaffer – Hauge. og nr. nr. 20 var altså der hvor anlægget lå (Byens Legeplads). Umiddelbart kunne der ikke ses spor af en sø på de forskellige kort som bruge til denne artikel.
Skafferhauge
Når man følger den omtalte grøft langs skovbrynet, til man når det sted, hvor en grøft fra skoven munder ud i den, kunne man tidligere se det ret anselige Vang- og Sognegærde, der adskilte Stårup bys jorder i Højby sogn fra Nykøbing. Det var meget bugtet. Man kunne følge det med øjnene, når man gik ud ad den markvej, som fra Holbækvejen (vejen ud af byen ad Saxilds Alle og Nyledsbakken) fører mod syd forbi trinbrættet og langs med tidligere Gartner Krogsgaard jorde – i alt 7 tønder land, I de senere navngivelser af området kunne man godt have ønsket en mere præcis navngivning, f.eks. ved navns nævnelse, hvad havde der været galt med Krogsgaards vænge, og således havde man mindet den gamle gartner?
Gartnerier var der flere af i byen, og over på den anden side, hvor Vesterbro 48 i dag ligger, havde Christian Hoelgaard Pedersen i 1900 startet Grønnehave Gartneri. Så det er lidt misvisende kun at kalde det Gartnervænget. Man kunne godt finde ud af at opkalde Fasan Allé efter en anden gartner i byen. Nå det er en anden historie – håber man er mere skarp når nye navne skal gives. Omtalte sognegærde er på grund af udbygninger i dag væk.
Vangens Matr. Nr. 28; kaldes på kortet mølletoften. Her har ligget nogle af de små gamle stubmøller – men der er her lidt usikkerhed, for på gamle kort kunne det se ud som om disse møller tidligere har ligget på Præstemarken.
Mølletoften
Kig fra møllen ud over møllemarken med Grønnehaveskoven i baggrunden.
Et kig ind mod Nykøbing fra Møllemarken
Matr. Nr. 31 og 32 er den såkaldte Møllemark, der har hørt til Grønnehave Mølle, men er udstykket til beboelse og villakvarter. Disse to lodder kaldes på kortet Schous Fogedhauge Sløje. Schou er nok den før omtalte store købmand. Fogedhauge kaldes den formodentlig, fordi den en gang har tilhørt byfogeden eller hans embede. Den nordvestlige del af Matr. Nr. 32 kaldes Schous Galgebjerg.
(31 og 32)
Her har galgen været rejst, inden den blev flyttet til Skærby Bakke, hvor den sidste henrettelse efter mundtlige udsagn fandt sted først i 1850’erne. En kvinde fra Højby var dømt til døden for mord og blev henrettet på Skærby Bakke. Det fortælles, at hun sang, da hun blev ført ud fra det gamle rådhus (bygningen hvor Teknisk Skoles tidligere lå – i dag kontor for revisor Jan Sander) for at føres til retterstedet. Schous Galgebjerg ses lettest fra alléen til Skoven som en kullet bakke lidt til venstre for Vandtårnet.
Og således kom vi omkring Vangjordene – næste gang ser vi på Torsjordene.
