Byens håndværkerforening, kan i 2018 fejre sit 150 års jubilæum. Foreningen har gennem årene sat sit præg på byen. En at de mest markante bygninger i byen stod Håndværkerforeningen for, og den kaldes blandt mange stadig Teknisk Skole.
Nykøbing Håndværkerforening der blev stiftet i 1868, begyndte nogle år efter at arbejde med tanken om oprettelsen af en teknisk skole. Efter gentagne henvendelser til byrådet fik man i 1877 tilladelsen til at benytte et enkelt lokale i rådstuen i stedet for i den gamle skole (Tidligere skole og museumsbygning ved kirken), hvor forholdene ikke var tilfredsstillende.
Rådstuen blev aldrig blev noget eksempel på et godt håndværk. Der eksisterer ikke noget fotografi af Nykøbings første rådhus — ”rådstuen” der lå på adressen Algade 78. Tegningen af det gamle rådhus er en gengivelse af et maleri, der på bestilling af byens daværende sognepræst, pastor Knudsen, blev udført efter hukommelsen af malermester Jørgensen og snedkermester Gottschalck.
Det tidligere rådhus var bygget i 1806, men var dårligt vedligeholdt. Det afløstes at et nyt rådhus, som blev bygget på Holtets Plads i 1869.
Arresten i rådstuen blev stadig benyttet, og eleverne var naturligvis meget interesseret, da det kunne lad sig gøre at kigge ind til arrestanterne gennem små lemme i dørene. Men bygningen forfaldt mere og mere, og Håndværkerforeningen begyndte at spare sammen til at få bygget en ny teknisk skole. Byggegrunden fik man, da byrådet i 1891 overdrog den gamle rådstue til nedrivning, mod som vederlag herfor, at opføre et nyt sprøjtehus ved siden af den nye skole.
Der findes en lille beretning, om P.M. Christoffersen, der fik difteriepidemi:
En af Nykøbings, agtede borgere, malermester P. M. Christoffersen, blev i 1880, 12 år gammel, her i byen det eneste offer for en difteriepidemi. Da Amtssygehuset dengang ingen epidemiafdeling havde, blev patienten indespærret i et lille aflukke på 1.sal i det gamle ”rådstue”. For patientens velbefindende sørgede tømrer Julius Bangs kone, idet hun med familie havde gratis til huse i den faldefærdige rønne. Kun sjældent kom distriktslægen, Dr. Berg, og lindede døren på klem ind til den pestbefængte ungersvend, der i fire uger måtte døje i arrestens ensomhed.
Den lille Peter Martin savnede i høj grad, hvad datidens ungdom nød, ikke cigaretter, men skråtobak. Men fra et åbent vindue fik han ved hjælp af en sejlgarnssnor fra sine kammerater slik og skråtobak op til sig selv. Patienten fik ingen medicin og gennemgik ingen kur, men han havde indtil sin død den opfattelse, at det var skråtobakken, der drev bacillerne ud og udfriede ham af fængslet.
For at skaffe penge til at opføre Teknisk Skole blev der afholdt en fest ude i Grønnehave Skov ved den runde pavillon, der senere blev flyttet til Rørvig. Festen fandt sted 26. og 27. juli 1891, den blev efter datidens forhold slået stort op. Grundstenen til Teknisk skole blev nedlagt lørdag 21. oktober 1891 sammen med en omfattende beskrivelse, mønter fra tiden, foreningens love og et eksemplar af byens fire aviser. Alt indkapslet i et kobberrør, så det er bevaret for eftertiden.
Tegningen til bygningen blev udført af arkitekt Julius Schmidt i København, og overslaget andrager 19.000 kr., foruden montering af klasselokalerne. Staten ydede et tilskud på 6.300 kr. plus mindre beløb af fonde. Det resterende beløb tilvejebragtes med lån, som forrentes og afdrages af foreningen. (Nykøbing Håndværkerforening)
(Nykøbing Håndværkerforening)
(Nykøbing Håndværkerforening)
Her ses regnskabet for nedrivningen af det gamle rådhus, penge der gik til opbygning af den Tekniske Skole. Inden da havde man ved aktion hentet penge for salg af vinduer og effekter fra den gamle bygning. (Nykøbing Håndværkerforening)
Lørdag den 21. oktober 1893 nedlagdes grundstenen i det nordvestlige hjørne af foreningens Tekniske Skole. Man samledes først ved Windeløv’s Hotel, hvorfra forsamlingen marcherede ned til byggepladsen med foreningens fane i spidsen. Efter at de første vers af en sang var afsunget, tog pastor Rostrup ordet:
”Her på denne plads, hvor håndværkerforeningen lader rejse en ny teknisk skole, stod indtil for kort tid siden det gamle rådhus, i hvilket foreningen gennem en række af år har holdt skole for byens unge håndværkere.
De gamle rum blev dog skolen for trange, og nu vil der blive rejst en ny bygning, i hvilken skolen bedre kan udfylde sin virksomhed og virke med ny kraft til gavn for ungdommen.”
Skræddermester Hansen
Skræddermester Th. Hansen oplæste derefter det dokument, der skulle nedlægges i grundstenen. Det lød således:
”År 1893, den 21. oktober (Kong Christian IX’ 30. Regeringsår) nedlagdes grundstenen til Nykøbing p. Sj. Håndværkerforenings Tekniske Skole af velærværdige hr. pastor Bostrup, sognepræst for Nykøbing Sj. og Rørvig, i overværelse af byrådet, foreningens bestyrelse, skolens lærere samt en del af foreningens medlemmer.
Tegningen til bygningen er udført af arkitekt Julius Smith i København, og overslaget andrager kr. 19.000 – nittentusinde kroner foruden monteringen af klasseværelserne. Arbejdet udføres af byens håndværkere. Murerarbejdet af Brødrene L. og G. Pihi, Tømrerarbejdet af E. L. Eriksen. De øvrige arbejder af de respektive håndværkere.
Til bygningens opførelse har staten ydet et bidrag af kr. 6.300 – sekstusinde trehundrede kroner. Håndværker foreningen yder af sin opsparede kapital ca. kr. 6000 – sekstusinde kroner. Af det Rejersenske fond i København er ydet et bidrag af 300 – trehundrede kroner til Hjælp ved monteringen af klasseværelserne. Det manglende beløb til bygningens fuldførelse tilvejebringes ved et lån, som forrentes og afdrages af foreningen. Bygningen forventes at blive færdig og indviet til brug den 1. oktober 1894. Bygningens opførelse ledes og kontrolleres af ovennævnte arkitekt i forening med et byggeudvalg, der foruden af foreningens bestyrelse består af:
Hattemager F. Wiggers, gæstgiver C. D. Wohlert, avlsbruger. L. P. Hansen og hjulmager Eriksen.
Bestyrelsen bestod af: Skomagermester C. Mørck, Formand. Drejermester C. Holst og skræddermester Tb. Hansen.
Herren holde sin hånd over denne bygning og lægge sin velsignelse i den gerning, som lier skal udøves i nutid og fremtid, at den ikke blot må stå som et smukt og ærefuldt vidnesbyrd om Nykøbing håndværkeres dygtighed; men at den i særdeleshed må blive til gavn, dygtiggørelse og velsignelse for den unge håndværker, som her med flid vil søge at erhverve sig de kundskaber og tekniske færdigheder, der gør den dygtige håndværker til en ære for sin stand og en nyttig borger i samfundet!”
Dette dokument blev derefter sammen med nogle mønter, foreningens love og ét eksemplar af byens 4 aviser for samme dag nedlagt i en kobbercylinder, som derpå blev nedlagt i grundstenen i bygningens nordvestlige hjørne. Pastor Bostrup lagde derpå tre mursten oven på cylinderen, og idet han slog et slag med en hammer på hver sten, udtalte han: ”Med velsignelse fra oven – til gavn for de unge – til glæde for os alle.”
Skomagermester Carl Mørck
Sluttelig takkede foreningens formand, skomagermester Carl Mørck, alle, der var mødt op ved højtideligheden, og dagen sluttede med et festmåltid i foreningens lokale i Windeløvs Hotel.
Den nye skoles indvielse fandt sted søndag den 28. oktober 1894 om eftermiddagen helt præcist kl. 17 på selve skolen. Formanden, C. Mørck, bød velkommen til æresgæster og gæster, hvorefter han kort redegjorde for skolens tilblivelse,
Pastor Bostrup holdt indvielsestalen og lyste velsignelse over bygningen og over den gerning, som her skulle udøves. Om aftenen var der samlet 110 medlemmer på ”Isefjord” til et festmåltid, hvor der blev holdt en mængde taler og udbragt mange skåler.
I et udsnit af en af protokollerne ses både mesters og lærlings navn. Viste protokol er fra 1900. (Nykøbing Håndværkerforening)
Efter Teknik Skole over mod Strandstræde lå der flere private huse, som i 1960´erne blev revet ned til fordel for en benzintank. På modsatte side var Algade 51. Bygningen, som vi kender den i dag, blev opført i år 1900. Hvad de færreste ved, er at den i Danmark ikke så kendte snedker og politiske agitator Sophus Theodor Pihl i 1840 blev født i huset, hvilket også fremgår af en mindeplade, som er opsat på bygningen.
Algade 53 – til højre i billedet (også kaldet kildegården) – blev genopført i 1867 efter en brand. Der har langt tilbage i tiden været servering på stedet – og det ældste hotel, der kan spores i Nykøbing. I mange år hed det Hotel Isefjord, så Hotel Fortunen og endelig, da Odsherredsbanen i 1899 kom, blev det døbt om til Jernbanehotellet. Foran hotellet stod til 1922 byens to centrale vandpumper, opstillede over det kildevæld, der har givet navn til Kildestræde og senere også til hotel-bygningen.
Før byen fik et fast brandkorps, måtte borgerskabet betjene sprøjterne, og hvis det var tordenvejr, måtte mandskabet møde til tordenvagt på brandstationen ved Teknisk Skole. (Garagen til venstre for bygningen). Da gjaldt den gamle forordning, at nogle af brandmandskabet skulle møde til den berømte tordenvagt ved det tredje tordenskrald. Da var det for drengene en rigtig oplevelse at stå henne i sprøjtehuset og kigge på de gamle sabler og muskedonnere, som her var opbevarede sammen med en stor lygte, som i sin tid skulle hænge nede på snedkermester Gottschalcks hjørne og lyse op ved byens to gadeposte i ildebrandstilfælde. Når der intet skete, og mens tordenvejret stod på, gik brandmandskabet over på hotel ”Isefjord“, hvor man fik noget at drikke, og det skal siges, at tordenvagten ofte varede til langt ud på natten, så det var noget, der kunne mærkes på omsætningen på ”Isefjord”.
Når man snakker Nykøbing Sj. Håndværkerforening så kan man på ingen måde komme uden om den legendariske formand Niels Frandsen, som i den grad har sat sit præg på Nykøbing.
Tømrermester Niels Frandsen, havde sin tømrerplads i gården bag Algade 2 hvor ovenstående billede er fra. Der er mange beretninger om Carl Bang, som der desværre ikke findes noget billede af. Han var ansat hos tømrermester Niels Frandsen, der havde gang i en del i byen omkring år 1900. På billedet ses tømrermester Frandsen med stråhat på sin tømrerplads – han er let genkendelig med det store overskæg.
I 1920 skrev Holbæk Amts Venstreblad i anledning af Frandsens 25 års jubilæum følgende:
”I går formede sig som en stor festdag for den joviale jubilar. Straks om formiddagen indfandt sig en deputation, der som gave fra Håndværkerforeningens medlemmer overrakte et pragtfuldt guldur. Fra arbejderne på tømmerpladsen, med hvem Hr. Frandsen altid har levet i et eksemplarisk forhold, modtag han en smuk sølvkande, og fra Teknologisk Institut modtog han 50 cigarer, emballeret i en cigarkasse af drevent sølv, og endvidere udbad Instituttet sig tilladelse til at knytte jubilarens navn til et i dagens anledning oprettet legat, hvis renter skal anvendes til friplads på Instituttet for uformuende håndværkere.
Om aftenen samledes en kreds af venner, i et antal af ca. 140 til en festmiddag på Hotel Phønix, hvor savværksejer Poulsen talte for hædersgæsten og købmand S. Schibsbye for Fru Frandsen.
Endvidere var der en mængde uofficielle talere, der dels i alvor og dels i skæmt berømmede tømrer Frandsen for hans flid i byen, ligesom der blev afsunget et par sange, hvoraf navnlig den ene vakte stor jubel.
I dagens anledning havde jubilaren skænket et beløb af 1000 Kr. til Håndværkerforeningen, hvis renter skal anvendes efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.
Niels Frandsen var født den 13. september 1869 i Jellinge. Han var gift to gange. Første gang med Frederikke Christiane Rasmussen. Hun døde 5. januar 1910 på Amtssygehuset og de blev separeret samme dag. De fik to børn, tvillinger, født den 2, juli 1895, Sigrid Marie Frandsen og Hans Frandsen, hvoraf sidstnævnte døde på Nykøbing Sj. Sygehus den 12. marts 1902 kun 6 år gammel.
Niels blev gift igen i Nykøbing Sj. kirke den 24. marts 1911 med husbestyrerinde Anna Marie. Sammen fik de sønnen Odin Frandsen, der overtog sin fars firma efter hans død 1946. Tømrerforretningen blev etableret på ovennævnte adresse 1895.
Han byggede og ejede f.eks. ejendomme i Havnegade, den røde ejendom på Algade over for Hotel du Vest, som se på billedet med tømrerpladen, den store hvide ejendom på Dr. Margrethes vej, Landmandsbankens bygning, Kildegården osv. Selv boede han i den gule villa, der nu ligger bag Trykkergården. Pompøs så han ud med sit store ”cykelstyrskæg”, og så havde han et håndtryk, der kunne få svage folk til at gå i gulvet.
Han indtrådte i Nykøbing Sj. Håndværkerforening i 1894 og var brandinspektør i 14 år. Han var formand for Nykøbing Sj. Håndværkerforening i 1910 og sad der i 33 år, samtidig var han også lærer på Nykøbing Sj. tekniske Skole i 33 år. Han var næstformand i bestyrelsen for banken for Nykøbing Sj. og omegn siden bankens stiftelse.
Tømrermester Frandsen, med familie.
Niels Frandsen havde en lidt anderledes måde at udtrykke sig på end de fleste andre. Ved folketællingen i 1906, hvor så godt som alle andre anførte ”Husfader” som stilling i familien, så skrev Niels Frandsen ”Manden i Hytten”.
På skemaet, der blev anvendt ved folketællingen, var der en rubrik, der kun skulle anvendes i de store byer, nemlig en rubrik hvor der skulle oplyses Hvilken Rode Ejendommen var beliggende i. Også her kom Niels Frandsens lidt finurlige person frem, da han skrev ”Ingen særlig Rødder”. Nævnes skal det også, at Niels Frandsen var kasserer for Borgerstiftelsen i Nykøbing Sj. Altså en mand med et stort netværk.
Frandsen har bygget mange huse i Nykøbing bl.a. flere af husene på Dr. Margrethesvej fra stationen op til Algade. Det var faktisk Frandsen selv der lavede vejstykket fra stationen til Algade i 1914, og af avisens byrådsreferater fremgår det endda, at han søgte kommunen om tilladelse til at låne deres vejtromle, en tilladelse der i øvrigt blev givet.
Omkring Dr. Margrethesvej findes der en lille anekdote fra et byrådsmøde i 1914. Gade- og vejudvalget indstillede, at kommunen overtog den vej fra hovedgaden til stationspladsen, som var anlagt af tømrer Frandsen.
J. Jensen anbefalede indstillingen og foreslog at vejen blev kaldt ”Frandsens vej”, men bager Hansen foreslog i stedet ”Jernbanegade”, hertil oplyste Karlsen af Jernbane var ude af sprogbrug og anbefalede i stedet navnet ”Søndergade”. Men fru. Hansen syntes at ”Banegårdsvej” var det bedste navn. Hertil svarede Egede:
– Jeg har al mulig respekt for tømrer Frandsens dygtighed, men jeg syntes dog, det er for meget at knytte hans navn til byen ved et gadenavn. Det vil nærmest blive latterligt, vi giver vejen dette navn. Det er derimod ret almindeligt, at man benytter historiske navne som gadenavne, og vil da minde om, at Nykøbing blev pantsat i 1370, men i 1401 blev den indløst af Dronning Margrethe. Jeg finder det bedre, at vi mindes hende, der en gang frelste byen, og jeg foreslår derfor at vi kalder vejen ”Dronning Margrethesvej”.
Der blev herefter foretaget en afstemning blandt udvalgets medlemmer, som endte med at 6 personer stemte for ”Dronning Margrethesvej” og 3 for ”Frandsens vej”. Men hermed var det ikke slut, for nu skulle man stemme om den skulle kalde gade eller vej og dette kom der også en løsning på for til sidst besluttede man, at vejen skulle skrive ”Dr. Margrethesvej”.
Frandsen har bygget mange huse i Nykøbing – en af de mest kendte var Grønnehavehus.
De første forhandlinger om Grønnehavehus blev ført i 1901 og faldt til jorden, men 1. februar 1902, skete der noget. I en udskrevet arkitektkonkurrence fik Grønnehaveselskabet 7 forslag til en ny pavillon i Grønnehave skov, til erstatning for den gamle i selve skoven. Det var meningen, at den nye pavillon skulle placeres i udkanten af skoven med udsigt over havnen.
Grønnehavehus blev opført i 1902 i to etager. Øverst var der en sal for foreningsballer og fester, mens den nederste indeholdt restauration. Foran huset var en åben veranda, hvor man kunne nyde udsigten og søndagskaffen, mens musikken spillede. Bag opførelsen stod 3 af byens foreninger – Den Borgerlige Forening, Skytteforeningen og Landboforeningen, sammen kaldet Grønnehaveselskabet.
Førstepræmien i arkitektkonkurrencen gik til tømrermester Niels Frandsen, andenpræmien til tømrermester Georg Gottschalck, begge Nykøbing, idet man skød nogle af forslagene væk, fordi de lød på mere end 10.000 kr. På trods af dette antog man forslaget fra tømrermester S. Hansen, Højby, som grundlag for byggeriet. Det var således Peter Hansen tegning, der blev brugt, og altså er det ham, der står som arkitekt.
Foruden førstepræmien fik tømrermester Niels Frandsen mest ud af sagen, idet han ved licitationen over arbejdet lå 100,00 kr. (!) under tømrermester Hansen, og derefter fik Niels Frandsen det med et tilbud på 9.350,00 kr.
Tømrermester Niels Frandsen fik overdraget arbejdet den 2. marts 1902, og den 22. juni 1902 kunne man så holde indvielse af Grønnehavehus!
Man fik borde og stole fra en tvangsauktion over “Arena-Teatret” i København, dog var det ikke nok, for senere fik snedkermester Georg Gottschalck en ordre på borde og stole – til 65 kroner dusinet.
Efter indkaldelse af tilbud fra byens restauratører, bortforpagtedes restaurationen til restauratør N. L. Jensen, Jernbanehotellet for 400 kr. for 1902, og 450 kr. for året efter.
Stedet bliver hurtigt et meget populært sted for byens borgere.
I juni 1905 besøger verdens største mand, svenskeren, Gustav Edman, Nykøbing. Han optræder på festpladsen i Grønnehave Skov. Når han tager sin fingerring af, kan en to-krone uden besvær passere ringen. Han måler ifølge sig selv 243 cm, men sandsynligvis er han ”kun” 225 cm.
Grønnehavehus lå med udsigt ud over havnen. Brændte søndag den 15. juni 1975
