Hvordan var der i Nykøbing omkring 1850? I de kommende artikler kigge vi nærmere på det. Men billeder fra midten af 1850´erne findes der, i sagens natur, ikke så mange af, men flere butikker lå der også i slutningen af 1800´ tallet, hvor man begyndet at have mange postkort og billeder, så man kan få en ide om, hvordan der så ud i købstaden på dette tidspunkt.
Super Brugsen
I bygningen på hjørnet af Algade og Svanestræde, der nu ejes af Super Brugsen, har der været købmandsforretning gennem mange år. Tilbage i 1850´erne, var der ikke var så mange træer på hovedgaden som i dag. Det ene var på fortovet og forretningen, hvor en af byens matadorer, købmand Ole Olsen, drev sin store forretning med korn, trælast og urtekram.
Billedet her viser facaden mod Algade, som den tog sig ud i årene omkring 1890.
I gamle dage kom bønderne til købstaden for at få penge, for deres korn, som de i lange vogntog bragte ind til byen. At de så samtidig købte lidt kaffebønner, kandis, risengryn, klipfisk og lidt hele krydderier med hjem til husholdningen og fik fyldt brændevinsankeret når der forestod store højtidsfester i hjemmet, var jo såre naturligt. Kornet var en vigtig del i købstaden på dette tidspunkt, og selv med det beskedne opland, som Nykøbing alle dage har haft, gav denne kornhandel dog grundlag for en mængde store købmandsforretningers trivsel.
Matas
Den største omsætning var vel nok i den ejendom, der i 1930´erne var ejet af murermester Chr. L. Johansen og hvor flere blandt andet husker at Engelsk Beklædningsmagasin havde til huse (I dag har Matas b.la. til huse i ejendommen).
I bygningen residerede købmand Hans Bentzen, den jævne men rige mand, der stod i sin butik, iført det store hvide lærredsforklæde og som afregnede med kunderne ved at skrive regnskabet op med kridt på disken. Han var godsejerens købmand. Han fik leveret kornet fra bl. a. Dragsholm, og herunder modtog han bøndernes tiende (skat) til godset, der før i tiden blev leveret in natura. Ligeledes modtog han også kirketiende (kirkeskat), så der sås jævnligt lange rækker bøndervogne holde højt op ad gaden ventende på at komme til at få læsset af.
Byens højeste skatteyder var købmand Hans Bentzen, der skulle svare 170 Rdl. og 56 Sk. i skat.
Sparekassen Sjælland
Ejendommen var opført som købmandsgård i 1817, efter datidens skik med både brændevinsbrænderi og landbrug. Den anses dengang for at være byens smukkeste forretning med mahognidiske, mahognibjælker og glas i loftet.
Hans Hansen kom til købmandsgården i 1903 som bestyrer for firmaet Elkan Wulff, København, som på det tidspunkt ejede den. I 1905 overtog Hans Hansen den for egen regning, og drev den i 50 år. Hans Hansen var bistået af nevøen disponent Wilhelm Gregersen, og prokurist Kaj Frederiksen, som var af sadelmagerdynastiet Frederiksen. Hans Hansen oparbejdede en stor og omfattende virksomhed med grovvarehandel, korn, foderstoffer, brændsel, trælast og købmandsvarer, og et ret betydeligt kvæghold, og en omfattende griseproduktion. Flere ældre i byen husker stadig den store kaffemølle som livligt kørte i forretningen, og spredte en dejlig duft af kaffebønner som blev malet.
Landbruget omfattede 7½ tdr. land. Markerne lå på begge sider af jernbanen ud til Kalkbrænderivej (nu Isefjordsvej) og over til Grønnehavestræde, her græssende køerne på stedet hvor Grønneparken nu ligger. Det var i købmandsgården at de skrækkelige og til alle naboers tilbagevendende morgenrædsel påfugle reagerede. Om dem sagde man, at påfugleskrigene kunne ”vække” en død mand.
Købmand Hans Hansen.
I gården bag forhuset var et brændevinsbrænderi, som var bygget af konsul M. Hansen i 1854. Det blev nedlagt da spritfabrikkerne i Ålborg overtog alle private brændevinsbrænderier i landet. Brænderibygningen blev nedrevet i 1918, og Hans Hansen byggede i stedet de såkaldte “tvillinge pakhuse”, der blev benyttet til kornlager. De blev overtaget af malermester Wolmer Petersen, der satte dem i stand, og indrettede værksted og butik for neden, og boliger på 1. salen.
I gården var en vindmølle, der mistede vingerne i en storm, og blev revet ned sidst i 1950´erne. I gården var også et karakteristisk sekskantet tårn, som var et gammeldags korntørreri, men blev senere brugt til opbevaring af cement.
