Jeg blev ringe op at en mand, som her i avisen, have læste om min interesse for postkort. Han nævnte, at han havde en del lokale postkort, hvoraf flere var fra Bråde, Hølkerup og Kongsøre, med andre ord kort til samlingen. Et af disse kort, er intet mindre end fra en Pibefabrik.
Christiansdals Pibefabrik lå på Grønlandsvej nr. 3 i Hølkerup. I 1850 køber tømrer Christiansen ejendommen og starter pibefabrikken. Materialerne til produktionen hentede han i den nærliggende Kongsøre skov. De var trætyper som bøg og nød. Fabrikken gik godt og ret hurtigt måtte der udvides og Christiansen opstiller flere drejemaskiner og ansætter flere folk. For at følge med efterspørgslen blev der på stedet bygget et mindre savværk, og skorstenen ses også på postkort. På kortet ses også Christiansens eget hestevogn, med de to fine hvide heste. Kusken på vognen var sælger for pibefabrikken og kørte rundt på det meste af Sjælland og solgte piber.
Sønnen Tormann Christiansen overtager fabrikken efter sin far, og forretningen fortsætter med at gå godt. Der var stadig gode kontakter i hele landet. Han måtte følge med tiden og sortimentet omfattede til sidst også procelænspiber. Men konkurrencen blev for hård fra det de store fabrikker og i 1915 måtte han stoppe produktionen.
Tormmann døde i 1922. Hvorefter den store ejendom blev sat til salg. Den blev solgt med indbo til Ane og Arnold Larsen, og senere overtog Elly og Poul Hansen den store ejendom. Hovedejendommen havde hele 13 værelser, en dertil hørende forpagterejendom og 3 mindre boliger. Efter krigen, helt præcist i 1947 brænder ejendommen og de sidste minder om pibefabrikken forsvinder i branden. Poul Larsen opfører en ny gård på stedet, som der dagen i dag ligger dejligt tilbagetrukket fra vejen.
Lige tilbage til postkortet som er afsendt i 1908, af Dora Christiansen, fra Christiansdal til Frk. Mortensen i Bråde. Et antal postkort har sandsynligvis været bestilt af familie Christiansen og motivet er måske taget af Bay – måske han også har trykt kortene? Derved havde man postkort af gården når der skulle skrives til familie, og ikke mindst forretningsforbindelser. Noget som var meget brugt dengang, og som samler af postkort er det altid dejligt når disse specielle kort ender i samlingen.