Under krigen var det ikke alle busser der kørte, dem der kørte, havde meget få afgange. Benzinen var rationeret så det var gasgeneratoren, der skulle igang for at man kunne køre.
For eventuelt uvidende, kan det nævnes, at en generator var en slags kakkelovn, hvor man fyrede med trækul og små brændeklodser – helst af bøg. Denne proces udvikler gas, som gennem et rør, blæses ind i motoren, hvorefter bilen så køre på gassen. Som det fremgår af nedenstående historier, så gik det ikke helt godt hver gang.
G.Larsen i problemer
G. Larsen, der dengang var reservechauffør hos Laurits Jacobsen, havde fået lastet bussen godt med pakker og post, og en hel del tyske soldater. Men ved Sonnerup Skov, opdager han der ikke er mere gas på anlægget. Han standser derfor bussen og går om bag i, hvor han havde en ekstra sæk med brænde stående. Denne bliver hurtigt hældte på fyret. Men han tog fejl af sækkene med brænde, og en sæk med kartofler, der stod lige ved siden af. Dette kan bussen naturligvis ikke køre på så den stoppede totalt. Tyskerne var rasende, og truede ham med krigsret, da de var overbeviste om, at det var sabotage – alt imens den stakkels chauffør lå og fiske kartofler op af fyret. Det tog lang tid før han fik overbevist tyskerne om, at det var et uheld, og ikke sabotage.
Da han kom hjem og fortalte Laurits Jacobsen om den dramatiske hændelse, så Laurits blot Larsen og sagde: ”Ved du ikke, at når man laver kartoffelmos så skal man skrælle kartoflerne først!”
Her et eksempel af et rationeringskort fra under krigen. Tak til Steen Ole Clausen, lå af tekst.
Hans Fredløv i problemer.
En anden chauffør som fik problemer med generatoren under krigen var Hans Fredløv Larsen. Fredløv skulle køre samme tur med en 7-personers Chevrolet fra 1934. Der var ofte 12-14 passagerer med, da turen kun blev kørt to gange om ugen. Fredløv fortæller at han havde fyldt godt med træ på generatoren. Desværre var sækken med brænde kommet i forbindelse med nogle gløder, så der var gået ild i et hjørne af den, og uden at Fredløv havde opdaget det, smed han bare sækken op på taget som han plejede. Startede bilen og kørte ud ad vejen til Sjællands Odde.
Fredløv undrede sig over, hvorfor alle folk vinkede af ham, normalt var der mange som hilste, men denne dag var det alle mennesker.
Men da han så var nået ud ad Oddenvejen, til der hvor vejen til Klint går til højre, skulle en dame af. Mens hun står og tæller penge op, står Fredløv af bussen for at holde døren for hende, og der ser han, at der er ild i sejldugstaget på Bussen.
Folk kom styrtende til med spande med vand, og Fredløv greb den første spand og kylede vandet op på taget, så vandet i en flot buen havnede i hovedet på den meget fine dame på den anden side af bussen, så både pengene og hendes fine kjole blev totalt gennemblødt.
Branden blev slukket og taget brændte helt væk, men tilføjer Fredløv: ”Det må ellers have set flot ud da vi kom der i fuld fart med ild i taget”!
